Uddannelse
To trin til bedre ledelse og øget performance
01. Forandring som grundvilkår
Forandring er uundgåeligt og enhver organisation vil således altid forandre sig, uanset hvad man så gør – det slutter aldrig. Således er forandring det eneste stabile. Der er derfor noget problematisk ved, når virksomheder taler om forandring som noget der skal tilføres. Hvis forandring er et grundvilkår må virksomheder også nødvendigvis være i forandring. Dilemmaet med forandringsledelse er altså, at der ofte tages udgangspunkt i den eksisterende praksis, som var den ikke-eksisterende. Det handler i stedet om at styre forandringen i den, for virksomhedens, ønskede retning.
2. ?Situationsbestemt ontologisk antagelse?
Det at være ledende lægger op til noget dynamisk der er i bevægelse. Basalt set handler det om, at være bevidst om de antagelser man har, og således hvordan de påvirker den måde man betragter organisationen, ledelse, omverden og medarbejderne på. Måden hvorpå ledelse kan gøre dette er igennem bevidstliggørelse og handler om, at forholde sig kritisk til sine egne antagelser og forestillinger som leder. På denne måde kan et nyt ledelsesmæssigt mulighedsrum dukke op.
Hos Probana tilbydes et ledelsesudviklingsforløb med udgangspunkt i moderne organisations- og ledelsesteori sammensat fra både erhvervslivet og den akademiske verden. Der bliver lagt vægt på interaktion, højt fagligt niveau og plads for den enkelte til at udføre uddannelsen i eget tempo.
Randrusianer startet i lære hos Euromaster i Hobro
0Medierne fortæller igen og igen om manglen på praktikpladser. Hos dækkæden Euromaster anser man imidlertid lærlinge som et stort aktiv, og randrusianeren Daniel Østergaard er netop startet i mekanikerlære på centret i Hobro.
–
Der er travlt hos Euromasters dæk- og autocenter på Erhvervsparken i Hobro. For kort tid siden ansatte man den erfarne automekaniker Leif Nielsen, og nu udvides medarbejderstaben atter. Denne gang med 29-årige Daniel Østergaard fra Randers, der netop er startet i lære som mekaniker. Jeg er uddannet industrioperatør, men kan godt lide at skrue og har altid været tiltrukket af biler og mekanik. Derfor greb jeg straks chancen, da jeg fik tilbudt praktikpladsen hos Euromaster, siger lærlingen.
Centerleder Peter Hald fortæller, at Daniel Østergaards forudgående virksomhedspraktikophold på dækcentret har ført til lærlingepladsen. Den måned, hvor Daniel var i virksomhedspraktik, oplevede vi ham som en serviceminded og dygtig fyr, som passer godt ind i teamet. Jeg husker selv fra min lærlingetid, hvor svært det er at finde en praktikplads. Vi anser lærlinge som et stort aktiv og vil gerne yde et bidrag til at afhjælpe den store mangel på praktikpladser. Samtidig får vi på den måde nogle dygtige folk ind, som kommer til at kende Euromaster godt, og som måske endda har lyst til at blive efter endt læretid, siger han.
Individuel dækrådgivning
Daniel Østergaard opfatter kundekontakten som det allermest attraktive ved at være lærling hos et dækcenter. Jeg er især glad for at lære mere om dæksikkerhed og vejgreb. Et specialiseret dækcenters styrke ligger i det brede udvalg og den store viden. Dermed kan vi rådgive om den optimale løsning i forhold til kundens individuelle kørselsmønster.
Men hvad har givet Daniel Østergaard lyst til at blive lærling hos netop Euromaster? Det er en moderne virksomhed med fokus på sikkerhed og medarbejdertrivsel. Et godt eksempel er de forskellige kurser og andre tiltag, som løbende afvikles for at opkvalificere personalet. Det adskiller Euromaster fra de virksomheder i branchen, der ikke specialiserer sig i dæk, siger lærlingen. Samtidig lægger han vægt på, at man hos Euromaster er meget alsidig. Vi arbejder med dæk til både personvogne, lastbiler, busser, motorcykler, landbrugsmaskiner og entreprenørmateriel, fortæller han.
Forventer vækst på autoservice
Euromaster i Hobro tilbyder ud over dæk også autoreparation og -service. Et område, hvor der ifølge centerleder Peter Hald findes et stort potentiale. Flere og flere får øjnene op for, at vi servicerer biler på lige fod med autoriserede værksteder og til noget lavere priser, hvilket har givet mange nye kunder. Han vurderer, at den tendens vil fortsætte fremover, og centret har netop foretaget en række investeringer i nyt udstyr.
? Vi tilbyder alle former for autoreparation og fejlfinding samt skift af bl.a. bremser, batterier, olie og støddæmpere. Desuden er vi godkendt til at udføre serviceeftersyn på lige fod med mærkeværkstederne. Hos os kan man både spare penge og beholde sin nyvognsgaranti, lover centerlederen.
–
Fakta
Euromaster er europæisk markedsleder inden for dæk og dækserviceløsninger. I Danmark har kæden 40 servicecentre og ca. 210 ansatte. Nærmeste center anvises på tlf. 87 28 28 28 og på www.euromaster.dk.
–
Billedtekster
? Foto 1: 29-årige Daniel Østergaard er oprindelig uddannet industrioperatør. Jeg kan godt lide at skrue og har altid været tiltrukket af biler og mekanik, siger han.
? Foto 2: Daniel Østergaard opfatter kundekontakten som det mest attraktive ved lærlingepladsen. Her ses han med centerleder Peter Hald og kollegaen Leif Nielsen (længst til venstre).
Hvorfor kvinder i topledelse?
0Virksomheder med kvinder i topledelsen klarer sig signifikant bedre end virksomheder uden kvinder!
Debatten fortsætter om kvindekvoter og manglende kvinder i topledelse. I sidste uge var EU´s ligestillingskommisær´s tålmodighed, for virksomhederne for at få flere kvinder i topledelse, ved at udløbe. Der er en uges tid tilbage inden aftalen udløber og det skal vise sig, om det er lykkedes virksomhederne, at få flere kvinder på toppen. Hvis ikke, bliver kravene sat udefra og de lyder på 30 % flere kvinder.
I følge undersøgelser lader det ikke til, at virksomhederne har formået at skabe en mere lige fordeling af mænd og kvinder i bestyrelserne, og det til skuffelse for den danske stat. Debatten om kvindekvoter deler vandene blandt politikere og erhvervslivet. Holdningerne for ligestilling er mange men vejen dertil er præget af stor uenighed. Er det på tide at vi stiller andre spørgsmål i debatten om kvinder i topledelse? Hvad er ligestilling for virksomhederne? Skal kønskvoter være afhængig af branche? Kan ligestilling være et spørgsmål om, at for at behandle ens må vi behandle forskelligt?
Probana Management sætter med sin konference om kvinder og karriere fokus på kvinder og ledelse. Hvorfor skal der være kvinder i ledelse og hvordan kan kvinder selv bane sig vej til toppen? Konferencen tager fat på de udfordringer virksomheder og medarbejdere kan have på dette område. Der er mulighed for en åben dialog om normer og værdier på området. Det er en oplysende konference der tager udgangspunkt i et individuelt syn på kvinder i ledelse og en mulighed for den enkelte medarbejder at drøfte og sparre med andre medarbejdere om emnet.
Se mere og tilmeld dig konferencen her http://www.probana.com/invitation.kvinder.htm
DK4 besøger Hørby Ungdomsskole
0Hørby Ungdomsskole præsenteres i den kommende tid på TV-stationen DK4 i programmet ?Forbrugermagasinet?, der sendes hver formiddag kl. 9.00 og hver eftermiddag kl. 17.30. Indslaget fra Hørby ruller over skærmen i perioden fra den 5. 9. marts og er en præsentation af den vifte af tilbud, som efterskolen har til elever, og der er således lagt vægt på skolens tre profilområder idræt, musik&drama samt undervisning med læringsstile.
På Hørby Ungdomsskole er der i den seneste tid blevet arbejdet ihærdigt med kommunikation af, hvad efterskolen kan, når det handler om at skabe den fortælling, der skal til for at gøre opmærksom på, hvad en kommende elev har i vente, hvis efterskolelivet planlægges til Hørby.
- Det er nyt for os at være med på TV, som det nu er tilfældet med DK4, siger forstander Mogens Vestergård Pedersen, og mit indtryk er, at vi generelt i efterskoleformen i disse år oplever vigtigheden af, at vi præsenterer vores produkt på en helt anden måde, end vi har gjort tidligere.
Mogens Vestergård Pedersen fortæller, at Efterskoleforeningen har udarbejdet flere statistikker, der entydigt peger på, at der i de kommende år på landsplan vil være færre unge i alderen 14 18 år, som er efterskolernes målgruppe. I Region Nordjylland vil der i tiden frem til 2026 forsvinde små 20 % af de unge i forhold til det antal, der er i aldersgruppen i disse år.
- Det kan godt være lidt dyster læsning, men på den anden side sætter det en god proces i gang, når det handler om at finde ind til kernen af det ens skolen står for, hvad det er vi kan med eleverne og ikke mindst, hvordan vi så får det kommunikeret ud, fastslår Mogens Vestergård Pedersen.
Udover præsentationen på DK4 åbner Hørby Ungdomsskole i den kommende tid dørene for interesserede og kommende elever. Det sker søndag den 11. marts fra kl. 13 til kl. 17, hvor der er mulighed for at komme på besøg, og opleve bare lidt af det et efterskoleophold kan byde på.
CBS satser på Brasilien
0Virksomheder og studerende skal hjælpes til at gøre forretning og karriere via Brasilien
Erhvervslivet har en af de store vækstøkonomier, Brasilien, i kikkerten. Derfor skal de studerende tættere på det sydamerikanske land. CBS arbejder på højtryk for at få nye samarbejdsaftaler på plads med brasilianske universiteter, udvikle muligheder for virksomhedspraktik og rekruttere ekstra videnskabeligt personale med fokus på Sydamerika, siger institutleder og Vice President for International Affairs Dorte Salskov-Iversen, som er tovholder på Brasilien-strategien.
- Vi vil støtte op om de bestræbelser, der er for at lette danske virksomheders gang i forhold til Brasilien. De studerende efterspørger udveksling, og der er forskere, som gerne vil arbejde med Brasilien. Det er en god nyhed for dansk erhvervsliv, som har appetit på landet og brug for talent og kompetencer, der kan hjælpe dem til at etablere sig der, siger hun.
Brasilien åbner døren
CBS har gode relationer til nogle af de bedste business schools som Fundacão Getulio Vargas i Sao Paulo, Fundacão Getulio Vargas i Rio de Janeiro samt INSPER i Sao Paulo, der netop er lavet aftale med.
Ifølge Dorte Salskov-Iversen arbejdes der på at få nye samarbejdsaftaler på plads. Universitetssystemet i Brasilien er meget ujævnt udviklet og udfordringen er at finde de universiteter, som er længst fremme med at tilbyde undervisning på engelsk. CBS har en håndfuld erhvervsuniversiteter i kikkerten i Rio de Janeiro, Minas Gerais, Sao Paolo og Parana Der er et window-of-opportunity med OL og VM i fodbold, som afholdes i Brasilien.
- Landet har annonceret en internationaliseringsproces, der blandt andet betyder, at undervisning på universiteterne ikke kun foregår på portugisisk, men i stigende omfang også på engelsk, ligesom den brasilianske stat åbner op for økonomisk støtte til brasilianske studerende på udveksling i udlandet, siger hun.
Forskere kigger mod Sydamerika
CBS opruster også forskning og undervisning på området. Der er flere forskergrupper, som kigger på potentialer og udfordringer i de fremadstormende økonomier i vækstlande og der søges efter videnskabeligt personale med. specifikt fokus på forretningsmuligheder i Brasilien, siger Dorte Salskov-Iversen.
- Vi skal have undervisningskræfter, som er specialiseret i den store brasilianske økonomi, som forstår Brasiliens kontekst og kan give et crash course i de forretningsrelaterede institutionelle vilkår, man som virksomhed navigerer i, siger hun.
Syv ministre skal sikre uddannelse til alle
0Regeringen nedsætter et bredt ministerudvalg, der skal sikre, at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse.
Mindst 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Målet er velkendt, men de sidste og helt afgørende skridt på vejen mangler. For der er stadig 10 procent af en ungdomsårgang, der ikke får en uddannelse efter 9. eller 10. klasse. Denne udfordring tager regeringen nu på sig og nedsætter derfor et udvalg bestående af syv ministre, som skal komme med sammenhængende forslag på hele ungdomsuddannelsesområdet.
Stort set alle unge begynder på en ungdomsuddannelse, men for mange unge falder hurtigt fra igen. Det er langt fra tilfredsstillende i et samfund som det danske, der skal leve af kompetente og højt kvalificerede medarbejdere. Hertil kommer, at det ofte er problematisk for den enkelte ikke at have en uddannelse som afsæt til voksenlivet. Eksempelvis har ni ud af 10 kontanthjælpsmodtagere under 30 år ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse, og efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft forventes at falde dramatisk i de kommende år. Unge uden uddannelse går således en usikker fremtid i møde.
Derfor er målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i 2015, også indlysende rigtig. Men det er ikke tilstrækkeligt at formulere en ambitiøs målsætning målsætningen skal naturligvis bakkes op af initiativer, der understøtter den. Det skal et bredt sammensat ministerudvalg nu sikre. Udvalget skal i december 2012 komme med sammenhængende forslag, der kan understøtte, at flere unge får en ungdomsuddannelse. For bordenden sidder børne- og undervisningsminister Christine Antorini:
“Når en ung falder fra en erhvervsuddannelse, så skyldes det ikke altid forhold, der har noget med skolen at gøre. Det kan være, at årsagen skal ses i sammenhæng med den unges forsørgelsesgrundlag, boligforhold eller sociale forhold. Derfor er ministerudvalget bredt sammensat, så vi kan komme med forslag, hvor hele mennesket er tænkt med”, siger ministeren og tilføjer:
“Og så skal vi have et stærkere fokus på evidens og erfaringer for, hvad der virker.”
Ministerudvalget skal blandt andet arbejde med:
At frafaldet skal ned, så flere unge gennemfører en påbegyndt erhvervsuddannelse. Og det skal ske i en tidligere alder.
At der skal være et højt fagligt niveau i erhvervsuddannelserne, der er relevant i forhold til arbejdsmarkedets behov og videregående uddannelse. Erhvervsuddannelsernes prestige skal fremmes, så stærke elever vælger erhvervsuddannelser som første prioritet.
At der skal etableres en fleksuddannelse til de elever, der ikke har forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse.
At kvaliteten i de gymnasiale uddannelser skal styrkes, og det skal tydeliggøres, at gymnasiet har et studieforberedende sigte. Der skal laves et serviceeftersyn af uddannelserne.
Fakta om ministerudvalget
Ministerudvalget består af:
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini, formand
Finansminister Bjarne Corydon
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager
Uddannelsesminister Mortens Østergaard
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen
Social- og integrationsminister Karen Hækkerup
Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn
Herudover kan der inviteres yderligere relevante ministre og eksterne interessenter i arbejdet.
Udvalget slutter sit arbejde i december 2012
Kulegravning af data skal afsløre dødelige hjertefejl
0Analyser af 410.000 danskeres hjertekardiogrammer og helbredsoplysninger skal kaste lys over en bestemt type hjerteforstyrrelse, som forårsager pludselige dødsfald hos ellers raske personer. Projektets imponerende omfang ventes at skabe international opmærksomhed.
Hjerterytmeforstyrrelser er hvert år skyld i omkring 200.000 dødsfald i Nordamerika og Europa. I mange tilfælde er der ingen forudgående synlige symptomer, men patienternes hjertekardiogrammer (EKG) kan give en tidlig og livreddende varsling om, at der er fare på færde. Omhyggelig dansk register-praksis gør det muligt at finde svaret på, hvad lægerne skal være opmærksomme på, når de studerer udskrifterne.
- Det er helt uhørt at få adgang til så store mængder data. Det er mere end 10 gange så mange som i det hidtil grundigste studie på området, så det vil give genklang ude i verden, vurderer adjunkt og projektleder Claus Graff fra Aalborg Universitets Institut for Medicin og Sundhedsteknologi.
Torsdag modtager han godt tre millioner kroner i støtte til arbejdet fra Det Frie Forskningsråds særlige eliteprogram for talentfulde unge forskere (Sapere Aude DFF Ung Eliteforsker) ved forskningsministeriets store EliteForsk-prisuddeling i København. Men Claus Graff og samarbejdspartnerne, som tæller Rigshospitalets Hjerteafdeling, Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium og eksperter i USA, er allerede tyvstartet på opgaven, for der er nok at tage fat på.
- Københavns Praktiserende Læger har opsamlet grundigt datamateriale tilbage fra 1999, så takket være dem får jeg adgang til alle de EKG-diagrammer, der er taget på hele Københavns befolkning fra det tidspunkt og frem. Det drejer sig om digitale EKG-optagelser fra mere end 410.000 patienter, og alt i alt er der omkring dobbelt så mange EKG?er, fordi nogle har fået taget flere, fortæller Claus Graff.
Computerbaserede analyser skal være med til at lede efter de karakteristiske mønste i hjertekardiogrammerne, der betegnes ?tidlig repolarisering?, og som kan føre til farlige forstyrrelser af hjerterytmen. Men for at lave den kobling, er det nødvendigt at inddrage øvrige sundhedsoplysninger om de mange undersøgte københavnere.
- Vi får adgang til offentlige sundhedregistre, så vi kan se, om de konkrete EKG?er er relateret til død eller overlevelse. I sidste ende er målet naturligvis, at vi i fremtiden kan indkredse de patienter, som har en risiko for pludselig hjertedød på grund af den her specielle type hjerterytmeforstyrrelse. I givet fald kan vi gribe ind med målrettet behandling i tide, så personer i risikogruppen eksempelvis får indopereret en form for integreret hjertestarter, forklarer Claus Graff, der allerede som ingeniørstuderende var med til at opfinde og patentere en ny metode til diagnose af en anden type hjerterytmeforstyrrelse.
De erfaringer kan forhåbentlig også bruges i det nye projekt, og den unge eliteforsker hæfter sig ved, at han ikke er ene om at være optimistisk:
- Man kan aldrig garantere noget, men hvis vi kan overføre de metoder, vi tidligere har haft succes med, så tror jeg på, at vi kan finde det, vi leder efter. Når vi som her får støtte fra forskningsrådet, har internationale bedømmere vurderet vores projekt og sagt god for det. Det vidner om, at andre også mener, vi har fat i noget med potentiale, siger Claus Graff.
Yderligere oplysninger:
- Claus Graff, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet, mobil 6133 3369.
Nyuddannede arkitekter hædres med VELUX Dags-lyslegat
0To nyuddannede arkitekter har netop modtaget VELUX Dagslyslegat. Legatet er stiftet af VELUX Danmark og LYSnET og gives til dimittender, der i deres afgangsprojekt har arbejdet specifikt med dagslyset på en særlig innovativ og indlevelsesrig måde.
I år fik Martin Winther Nielsen, dimittend fra Kunstakademiets arkitektskole, og Kristian Nielsen Kjær, dimittend fra Arkitektskolen Aarhus, begge et rejselegat på 10.000 kr. Legatmodtagerne udvælges af en bedømmelseskomite under netværket LYSnET, der består af undervisere og forskere fra landets byggefaglige uddannelses- og forskningsinstitutioner samt eksperter fra byggeindustrien – alle med speciale i lys og dagslys.
Martin Winther Nielsen fik prisen for projektet Sted, rum og beboelse. Projektet tager udgangspunkt i genanvendelsen af et relativt almindeligt sted, nemlig en gammel landsbyskole i Stege, der siden 50?erne har stået delvist forladt og nu skal forvandles til boligbebyggelse. Kristian Nielsen Kjærs projekt Light as Work er et indgående studie af dagslysets betydning i bygninger.
- VELUX Dagslyslegat uddeles til arkitektstuderende, der har vist særlig forståelse for dagslysets anvendelse som en bevidst ressource i arkitekturen. Både Kristian Nielsen Kjær og Martin Winther Nielsen viser begge en flot fornemmelse af dagslysets karakteristika, og deres projekter bærer tydeligt præg af en stor interesse og et grundigt studie af dagslysets betydning i arkitekturen, siger Jesper Salskov Jensen, direktør i VELUX Danmark.
Fakta om projekterne:
Dagslys som ramme om beboelse
Martin Winther Nielsens projekt tager udgangspunkt i solens placering på himlen. Betydningen af den høje sol om sommeren kontra den lavtstående vintersol har været undersøgt og indarbejdet i opgaven. Juryen er især imponeret over, hvordan Martin ser ?det store projekt i det lille sted?, i det underspillede valg af sted og bygningstype, og hvordan han ser og fremdrager husets potentiale gennem studiet af dagslyset som det væsentlige materiale.
- Det er en stor anerkendelse at blive tildelt VELUX Dagslyslegat, det betyder meget for mig. I projektet har jeg arbejdet med beboelse i det åbne landskab, hvor man lever helt tæt på årstidernes skiften og lysets indvirken på det beboede i løbet af dagen. Udsynet til landskabet er bygningens ydre ramme en ramme i konstant forandring, fortæller Martin Winther Nielsen.
I projektet har Martin arbejdet inden for den eksisterende volumen og uden de store tilbygninger. Rummene i bebyggelsen har bevaret de eksisterende vinduesåbninger, der er rettet mod et enkelt verdenshjørne pr. rum. På den måde er lysets specifikke egenskaber afhængig af retning og tid på døgnet udnyttet bedst muligt til at skabe nye rum i den gamle bygning, og dagslyset får lov til at udgøre storheden.
Grundigt studie af dagslys
Light as work udført af Kristian Nielsens Kjær fangede juryens opmærksomhed, fordi projektet fremstår visuelt betagende, formidlet på et æstetisk og kunstnerisk højt niveau. Projektet er en erkendelsesrejse ind i lysets verden, hvor Kristian tydeligt demonstrerer sin interesse for dagslysets kvaliteter. Med enkelte indgreb i et pakhus, viser Kristian, hvordan lyset kan danne eller forbedre rum – indgangsrum, opholdsrum, kollektive rum og individuelle rum.
- Dagslys er særligt interessant, fordi det visuelt kan formgive bygninger uden brug af vægge og på den måde skabe passager og ophold i store rum. Dagslyset kan derfor være med til at definere bygningens udtryk, siger Kristian Nielsen Kjær, der planlægger, at legatet skal bruges til at rejse til udlandet for at arbejde yderligere med dagslys og på sigt munde ud i en Ph.d. inden for området.
Juryen håber, at tildelingen af VELUX Dagslyslegat til Kristian Nielsen Kjær vil tilskynde ham til at fortsætte sin rejse i studiet af dagslys og udvikle og anvende sine viden om emnet gennem sit fremtidige virke. Samtidig er håbet, at legatet vil inspirere andre til at foretage lignende rejser ind i lysets verden.
Det tager kun 12 minutter?
0Ny hjerneforskning viser, at blot 12 minutters meditation om dagen øges følelsen af nærvær og indre ro. Den kendte foredragsholder og forfatter, Henning Daverne, vil på Probanas Mindfulness Konference blandt andet undervise i hvordan Mindfulness kan bruges som en mønsterbryder på arbejdspladsen, selvdisciplin og bevidst nærvær. Henning Daverne har undervist mere end 20.000 mennesker og betragtes i dag, som en af spidskompetencerne i Danmark inden for erhvervsmeditation.
Mindfulness konference på Hotel Marriott
Den 23. marts kl. 08.30
Pris pr. person kr. 3.000,- ex moms.
3 deltagere tilbydes en samlet pakkepris á kr. 6.500,- ex moms
Mindfulness er et af de nyeste skud på stammen inden for medarbejderudvikling og stresshåndtering. Det er et effektivt instrument til at optimere trivsel og højne præstation i pressede tider og hektiske situationer. Mindfulness beskrives bedst som en mentaltræning, der har rødder i buddhismens meditation, kombineret med vestens psykologi, og dennes konkrete og praktiske værktøjer.
På Probanas store nye Mindfulness konference vil give en grundig introduktion teorierne, tankerne og forskningen bag Mindfulness. Deltagerne vil modtage en bred og unik værktøjskasse af metoder, der hjælper til at opretholde en ressourcefuld tilstand både i arbejdslivet og i privatlivet. Som deltager vil du gå hjem med konkrete redskaber til at blive mere nærværende, ikke-dømmende og anerkendende elementer der både mindsker stress og øger velvære.
Det tager kun 12 minutter, men på Probanas Mindfulness konference får du en hel dag fyldt værktøjer og motivation.