Bliv klog lige her
Posts tagged 2007
What you are looking for, at, or to? – bab.la lancerer ny fraseologisk ordbog
032 days
by admin
in Uddannelse
Er du nogensinde gået i stå i din søgen efter det rigtige udtryk? Sprogportalen bab.la lancerer en ny fraseologisk ordbog, der hjælper dig med at vælge det rigtige ord i den rigtige sammenhæng!
bab.la har opbygget en database med flere milliarder fraser, som hjælper brugeren med at finde den helt rigtige formulering. For eksempel, hvis en bruger er usikker på den rigtige præposition i forbindelse med frasen ?what you are looking?, ser søgeresultatet sådan ud:
98 % ?what you are looking for?
2 % ?what you are looking at?
<1 % ?what you are looking to?
Procenterne repræsenterer hvor hyppigt frasen er blevet brugt, hvorefter brugeren kan vælge hvilket ord der passer bedst.
Men er den rigtige præposition ?for?, ?at? eller ?to?? Vi ved nu, at alle tre muligheder er rigtige, alt afhængig af sammenhængen: ?What you are looking for? er en vejviser når du skal fylde de tomme huller i en sætning ud, eller er usikker på, hvordan du bedst kan formulere dig. ?What you are looking at? er et værktøj til at kontrollere og udforske forskellige udtryk, ord og sætningskonstruktioner. ?What you are looking to do? er at forbedre din grammatiske forståelse.
Den fraseologiske ordbog er tilgængelig for engelsk og er gratis at bruge. Du finder den her:
http://da.bab.la/formulering/
Om bab.la:
bab.la (http://bab.la/) er en interaktiv sprogportal, som tilbyder tosprogede ordbøger, grammatiske øvelser, samt quizzer og spil om sprog alt sammen gratis. I øjeblikket er bab.la tilgængelig på 20 forskellige sprog (dansk, arabisk, engelsk, esperanto, fransk, hindi, italiensk, japansk, kinesisk, koreansk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, russisk, spansk, svensk, swahili, tyrkisk, og tysk) og siden er opbygget på en wiki-style platform som giver brugerne mulighed for at bidrage med indhold og feedback. bab.la blev grundlagt i 2007 af dr. Andreas Schroeter, dr. Thomas Schroeter og Patrick Uecker.
Ny læreruddannelse skal styrke kvaliteten i folkeskolen
033 days
by admin
Skal vi have de svageste elever med i folkeskolen, er det vigtigt, at der også i fremtidens læreruddannelse bliver stillet klare og tydelige krav til de studerende. Det siger KL?s næstformand Erik Fabrin forud for en paneldebat fredag på Christiansborg om fremtidens læreruddannelse.
?Det er fornuftigt at give læreruddannelsen et serviceeftersyn, og det kan på nogle punkter være udmærket at give flere frihedsgrader i læreruddannelsen. Men jeg frygter, at følgegruppen for en ny læreruddannelse går for vidt i sine anbefalinger til ændringer af uddannelsen – bl.a. når man foreslår, at linjefagene skal være lige store, og at ingen linjefag skal i fremtiden være obligatoriske,? siger Erik Fabrin.
?Valg af linjefag bør ikke bare være et frit valg for den studerende, men må ske under hensyntagen til behovene i folkeskolen. Og alle fag er ikke lige vigtige. Dansk og matematik er centrale redskabsfag, som er helt nødvendige for, at man kan tilegne sig viden i andre fag, og en af styrkerne ved reformen af læreruddannelsen fra 2007 var netop, at den styrkede disse fag. Det skal vi holde fast i, når vi ændrer læreruddannelsen.?
?På andre områder kan det derimod være fornuftigt at se på, som følgegruppen anbefaler, om der kan skabes en højere grad af frihed til at tilrettelægge uddannelsen i overensstemmelse med lokale behov og ønsker,? siger Erik Fabrin.
Han hilser også forslaget om en generel adgangsbegrænsning velkommen.
?KL anser det for helt afgørende, at professionshøjskolerne styrker arbejdet med at højne kvaliteten af undervisningen af de kommende lærere. Det gælder områder som undervisningsdifferentiering, brugen af digitale læremidler og håndteringen af ressourcekrævende elever, hvor niveauet i dag ikke er godt nok. Det skal der rettes op på, for det er kompetencer, som er helt nødvendige, hvis målet om en mere inkluderende folkeskole skal nås?, siger Erik Fabrin.
Flere forventes at gennemføre en uddannelse
074 days
by admin
in Uddannelse
Nye tal fra profilmodellen viser, at flere forventes at få en uddannelse. Regeringen har sat nye ambitiøse mål for, at flere skal gennemføre en videregående uddannelse.
Flere danske unge forventes at gennemføre en uddannelse. Det viser nye tal fra profilmodellen, som følger op på regeringens målsætninger på uddannelsesområdet.
90 procent af de unge, der forlod 9. klasse i 2010, forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse. 54 procent forventes at gennemføre en videregående uddannelse. Det er en stigning på henholdsvis 2,3 procentpoint og 4,2 procentpoint i forhold til 2009.
24 procent forventes at opnå en lang videregående uddannelse.
Det er regeringens mål, at 95 procent af alle unge gennemfører mindst en ungdomsuddannelse i 2015. Med de nye tal er der fem procentpoint til målet.
92 procent af pigerne og 88 procent af drengene forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse. Det er en forskel på fire procentpoint og en halvering siden 2007, hvor forskellen var på otte procentpoint.
Næsten 91 procent af eleverne med dansk herkomst forventes at opnå en ungdomsuddannelse mod 82 procent af eleverne med anden etnisk herkomst. Det er en forskel på ni procentpoint mod en forskel 12 procentpoint i 2007.
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini glæder sig over resultatet.
“Det er rigtig opmuntrende, at stadig flere unge ser ud til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det bærer frugt, når vi virkelig arbejder sammen på tværs af Folketinget for at løfte kvaliteten i uddannelserne. Nu skal vi arbejde lige så målrettet i de kommende år på, at de unge møder rigtig gode uddannelser, så endnu flere gennemfører. Vi har en særlig opgave i at gøre erhvervsuddannelserne endnu mere attraktive, så flere unge vælger at gå denne vej. Vi har brug for veluddannede unge inden for alle uddannelsesretninger,? siger Christine Antorini.
Uddannelsesminister Morten Østergaard glæder sig over de nye tal, men fremhæver, at der stadig er et stykke vej til regeringens målsætning om, at 60 procent af alle unge gennemfører en videregående uddannelse, og 25 procent gennemfører en lang videregående uddannelse i 2020.
?Det er positive tal og blandt andet et resultat af, at et bredt flertal i Folketinget i 2006 tog et fælles ansvar med det store velfærdsforlig og globaliseringsaftalen. Men regeringen vil hæve ambitionsniveauet fra 50 procent til et ambitiøst mål om, at 60 procent af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse i 2020, og dertil er der endnu et stykke vej,? siger Morten Østergaard.
?Globaliseringsmidlerne løber snart ud, og der er brug for yderligere reformer. Jeg glæder mig til det videre arbejde med både at sikre gode rammer for de planlagte 10.000 ekstra studiepladser, der er opstillet som mål i regeringsgrundlaget, og til at hæve kvalitet og sammenhæng, så endnu flere gennemfører, og færre falder fra en videregående uddannelse,? siger Morten Østergaard.
60 procent af pigerne mod 47 procent af drengene forventes at få en lang videregående uddannelse. Forskellen er reduceret fra 18 procentpoint i 2007 til 13 procentpoint i 2010.
Blandt unge med henholdsvis dansk herkomst og anden etnisk herkomst er forskellen reduceret fra seks procentpoint i 2007 til to procentpoint i 2010. Således forventes 54 procent med dansk herkomst at opnå en videregående uddannelse mod 51 procent med anden etnisk herkomst.
Fortsat stor værdi af samarbejdet mellem virksomheder og universiteter
088 days
by admin
in Uddannelse
Universiteterne er værdifulde samarbejdspartnere for danske virksomheder, og hele 99 % af de virk-somheder, der har samarbejdet med et universitet, regner med at fortsætte samarbejdet fremover. For andet år i træk har Oxford Research for Danske Universiteter undersøgt, hvorledes universiteter-nes samarbejdsparter i erhvervslivet oplever forskningssamarbejdet med universiteterne.
Undersøgelsens hovedresultater:
? 97 % er meget eller delvis tilfredse med samarbejdet med universiteterne. Kun 3 % er meget eller delvis utilfredse med samarbejdsforløbet.
? 99 % finder det sandsynligt eller meget sandsynligt, at de vil samarbejde med et universitet igen.
? 92 % mener, at universiteterne i nogen eller i høj grad kan tilbyde ydelser, som andre ikke kan tilbyde.
? 83 % mener, at universiteterne i nogen eller i høj grad tilbyder ydelser af en højere kvalitet, end andre kan tilbyde.
? 89 % mener, at samarbejdet i nogen eller i høj grad medfører overførsel af viden og kompe-tencer.
? 86 % mener, at virksomheden i nogen eller i høj grad får skabt nye netværk og kontakter med videnspersoner.
Universiteterne udfylder en central funktion i den danske økonomi, da de bedriver relevant forsk-ning, som kan komme samfundet til gode. De danske universiteter har en lang tradition for samar-bejde med erhvervslivet, og den gensidige interesse er blevet større i de senere år.
I 2010 udgjorde private investeringer i universiteternes forskning 1,37 mia. kr. en stigning på 450 mio. kr. siden 2007. Forsknings- og Innovationsstyrelsen har dokumenteret, at virksomheder, der har samarbejdet med universiteter, oplever en markant højere værditilvækst end tilsvarende virksomhe-der, der ikke samarbejder med universiteterne. De danske universiteter indgik 2.020 forskningsafta-ler med private virksomheder i 2010.
Uddannelsesdag sætter fokus på inklusion
097 days
by admin
in Uddannelse
Over 800 lærere, pædagoger og skolepsykologer mødes for at udveksle erfaringer, viden og kontakter
“Børn med særlige behov i SFO/SFK”, “Inklusion af to-sprogede elever i undervisningen” og “Digitale medier i skolen” er tre af de over 30 oplæg og foredrag på en uddannelsesdag i Rudersdal Kommune. Uddannelsesdagen finder sted fredag den 18. november 2011, og deltagerne er lærere, pædagoger, psykologer og talepædagoger fra kommunens 13 folkeskoler.
“Deltagerne kan dele viden og erfaringer og møde kolleger fra andre skoler. Det giver ny inspiration til undervisningen og styrker det faglige fællesskab”, fortæller udviklingskonsulent Lotte Nielsen, der er tovholder på uddannelsesdagen.
Tre temaer præger dagens program – nemlig det professionelle miljø, undervisningsdifferentiering og inklusion. Det er første gang, at inklusion bliver et tema på uddannelsesdagen.
“Inklusion er et meget vigtigt tema i folkeskolen, og derfor er det oplagt at sætte fokus på det ved uddannelsesdagen, hvor medarbejdere fra skolerne er samlet. Dagen kan give indblik i hinandens arbejde, og det har mange fordele, når samarbejdet skal intensiveres fremover”, siger Lotte Nielsen og fortsætter:
“Psykologer kan fx komme tættere på lærernes undervisning og pædagogernes arbejde i skolefritidsordningen, og omvendt kan det blive nemmere for lærere og pædagoger at kontakte psykologer, når de kender mere til hinandens kompetencer”.
Faglig stolthed og videndeling
Uddannelsesdagen, der finder sted på Toftevangskolen og Idrætscentret i Birkerød, består af foredrag med inviterede fagfolk udefra og “kollega-til-kollega” oplæg. Bag oplæggene står medarbejdere på skolerne, der deler ud af gode ideer til undervisningen og faglige erfaringer.
Og der er oplæg om alt fra “Sæt trivsel på skemaet hver uge” og “Idrætsfaget i et nyt lys til” “Energi og LEGO” og “Internettet som læremiddel i matematik-undervisningen”.
Det er tredje gang Rudersdal Kommune holder uddannelsesdag, og udviklingskonsulent Lotte Nielsen oplever stigende interesse for at byde ind med oplæg om aktuelle temaer:
“Det tyder på en stigende faglig stolthed på skolerne, og man tør godt stille sig frem og fortælle om sit arbejde. Det er meget positivt, når vi taler videndeling og udvikling af undervisningen”, fastslår hun.
Et andet resultat af uddannelsesdagene er, at flere skoler i Rudersdal har afholdt deres egne interne uddannelsesdage, hvor medarbejdere har udvekslet erfaringer eller brugt kendskabet til kolleger på andre skoler til at danne nye netværk.
Uddannelsesdagen i Rudersdal Kommune finder sted hvert andet år. Den første fandt sted i 2007, hvor den udelukkende var for lærere. I 2009 deltog desuden SFO-pædagoger, og i år er medarbejdere fra PPR – pædagogisk psykologisk rådgivning – også med.
Uddannelsesdagen begynder kl. 14 og varer indtil kl. 18.15.
Klik på linket og hør interviews fra uddannelsesdagen i 2009, hvor temaet var undervisningsdifferentiering
Gratis konsulentbesøg skal hjælpe flere etniske unge til en uddannelse
0148 days
by admin
in Uddannelse
Viden fra succesfuldt projekt om tosprogede deles nu med hovedstadsregionens skoler.
Gratis gode råd til hovedstadens skoler
Gode råd er normalt dyre, når det handler om at løfte etniske unges uddannelsesniveau. Men nu gør Region Hovedstaden rådene gratis for lærere og undervisere, hvad enten de underviser tosprogede i folkeskolen eller på en ungdoms- eller voksenuddannelse:
Videnspredning skal sikre lavere frafald
- Siden 2007 har Region Hovedstaden igangsat 26 uddannelsesprojekter for et samlet beløb af mere end 100 millioner kroner. Det er helt afgørende, at den viden som vi får fra hvert projekt kommer ud til alle regionens kommuner og uddannelsesinstitutioner. Vi skal have flere unge til at gennemføre deres uddannelse, fordi vores virksomheder har brug for deres færdigheder, forklarer Marianne Stendell, formand for Region Hovedstadens Uddannelses- og Forskningsudvalg.
Færre etniske unge end unge af dansk herkomst gennemfører deres uddannelse
Og der er behov for en indsats over for etniske unge, viser tallene. 17% færre etniske unge gennemfører en ungdomsuddannelse sammenlignet med unge af dansk herkomst, og etnisk danske drenge og piger i hovedstadsområdet scorer gennemsnitligt 1,4 point højere på karakterskalaen.
Tosprogede deltagere i projektet fik mere ud af undervisningen
I projektet ?Lige muligheder for alle? lykkedes det på en række uddannelsesinstitutioner at løfte indlæring samt hæve karaktergennemsnittet i nogle af klasserne. Erfaringerne fra projektet stilles nu gratis til rådighed for alle interesserede undervisere i regionen.
Sprogforståelse er nøglen til at løfte uddannelsesniveauet
Lederen af projektet, Torben Nielsen, der også er uddannelseschef på VUF VoksenUddannelsescenter Frederiksberg fremhæver sprogforståelse som motivationsfaktor og dermed nøglen til at løfte de etniske unges uddannelsesniveau:
Gode eksempler med i rygsækken
- Med i rygsækken har vi en metodebog, en eksempelsamling og forslag til gode aktiviteter, som kan hjælpe den enkelte faglærer med at være opmærksom på sproglige problemstillinger inden for netop sit fag. En ung etnisk studerende spurgte i løbet af vores projekt: ?Hvordan skal jeg kunne regne arealet ud på en gavl, hvis jeg ikke ved hvad en gavl betyder?? Spørgsmålet illustrerer en helt central problemstilling, som vi som undervisere skal være mere opmærksomme på, siger Torben Nielsen.
Intereresserede lærere skal henvende sig via mail
Lærere eller undervisningsinstitutioner, der i efteråret ønsker besøg af en projektkonsulent, kan skrive til konsulent Iben Svensson på ibensvensson@live.dk
Yderligere oplysninger:
Marianne Stendell, formand for Region Hovedstadens Uddannelses- og Forskningsudvalg, tlf. 23 41 01 57
Torben Nielsen, uddannelseschef og projektleder af ?Lige Muligheder for alle?, tlf. 29 45 27 12
Pressevagten, Region Hovedstaden, tlf. 70 20 95 88
Københavnske indvandrerbørn klarer sig lidt bedre i skolen
0184 days
by admin
in Uddannelse
Indvandrerbørn klarer sig bedre i matematik og naturfag, men de er på samme niveau i læsning som for tre år siden. De danske drenge læser dårligere end tidligere. Det viser en ny analyse fra AKF af københavnske elevers faglighed.
De københavnske skoleelevers faglighed er generelt ikke blevet bedre i løbet af de seneste tre år. Indvandrereleverne er blevet dygtigere til matematik og naturfag, men for de etnisk danske elever er der ikke nogen fremgang i det faglige niveau. De danske drenge læser endda dårligere end tidligere. Det viser en ny udgave af PISA København-undersøgelsen, som er udarbejdet af AKF, Anvendt KommunalForskning, i samarbejde med DPU, Danmarks Pædagogiske Universitet og SFI Survey.
- Det er positivt, at indvandrerbørnenes faglige niveau er steget i nogle fag. Men samtidig er det bekymrende, at de danske drenge læser dårligere end for tre år siden, siger seniorforsker i AKF, Chantal Pohl Nielsen, som er en af forskerne bag analysen.
Blandede resultater
Det er tredje gang, at de københavnske 9. klasseelevers faglighed er blevet testet i PISA København-undersøgelsen. Målet er at undersøge, hvordan børnenes faglige niveau har udviklet sig siden sidst. Og resultaterne er brogede. De danske skoleelever klarer sig dårligere i læsning i 2010 end i 2007, mens de er på samme niveau i matematik og naturfag. For indvandrereleverne ser det lidt mere positivt ud. De klarer sig bedre i naturfag og matematik i 2010 end i 2007. Men i læsning er deres niveau ikke blevet bedre.
- Gabet mellem pigerne og drengenes læsefærdigheder er større nu end for tre år siden. Det skyldes primært, at de danske drenge er blevet dårligere til at læse, siger Chantal Pohl Nielsen.
Mange nye tiltag
Københavns Kommune har ellers sat en række tiltag i gang i de senere år for at højne fagligheden på byens skoler. Bl.a. har kommunen gennemført projekt ?Faglighed For Alle? og ansat nogle særligt uddannede læsekonsulenter. Man har også indført sprogtest af alle femårige og styrket indsatsen over for tosprogede.
- Der er ikke tale om en direkte evaluering af Københavns Kommunes indsats på skoleområdet i perioden, men analysen peger på de områder, hvor der fremover er behov for en styrket og målrettet indsats, siger Chantal Pohl Nielsen fra AKF.
FAKTA om PISA København
– PISA København har i 2010 testet 9. klasseelever i 55 folkeskoler og 28 frie skoler i læsning, matematik og naturfag.
– PISA København er lavet med udgangspunkt i den seneste internationale PISA-undersøgelse, hvor 65 lande deltog.
– PISA?s formål er at måle, hvor godt de unge kan bruge deres kunnen i forhold til udfordringer i det virkelige liv.
Læs rapporten:
Chantal Pohl Nielsen, Vibeke Tornhøj Christensen og Niels Egelund (2011): PISA København 2010. Kompetencer hos elever i 9. klasse i København. (http://bit.ly/qWDrmc)
Ny leder ansat til Egernsund Børneunivers
0197 days
by admin
in Uddannelse
Nicolaj Bertelsen, der bor i Ormstoft ved Sønderborg, er ansat som ny leder af børnehaven Tusindfryd i Egernsund med start den 15. august. Fra nytår bliver han også leder af SFO?en i Egernsund Børneunivers, således at han får hele det pædagogiske område i børneuniverset ?under sin hat?.
Nicolaj Bertelsens første arbejdsdag indledes med fælles velkomst kl. 9, hvor han møder alle børneuniversets børn og voksne. Bagefter er der morgenmad sammen med personalet og børnene i børnehaven. Mellem kl. 14 og 16 om eftermiddagen er der kaffe på kanden og lejlighed for forældre til at kigge inden for og hilse på Nicolaj.
Nicolaj Bertelsen kommer oprindelig fra Broager. Han er uddannet pædagog fra seminariet i Aabenraa i 2002, hvorefter han først var assistent i Hjelmrode Klub, inden han blev souschef i Hjelmrode Fritidshjem. Siden 2007 har han været leder af Anna Gydebæks Fritidshjem i Aabenraa.
- Jeg søgte stillingen i Egernsund, fordi jeg er glad for tanken om børneuniverser, hvor man arbejder meget med at skabe sammenhæng og helhed i børnenes hverdag. Jeg glæder mig til, sammen med de øvrige medarbejdere i universet og Sønderborg Kommune, at fortsætte med udviklingen af den tankegang og de pædagogiske redskaber, der ligger bag, siger Nicolaj, som sideløbende med sit arbejde er i gang med en diplomuddannelse i ledelse.
Når han ikke arbejder eller studerer, er han i gang med at sætte en nylig indkøbt landejendom i stand, eller han udfordrer sig selv med maratonløb, surfing eller klatring.
Ny direktør til DTU Cen
0211 days
by admin
in Uddannelse
Danmarks Tekniske Universitet har per 1. juli 2011 ansat Andrew Burrows som direktør for DTU Cen, Center for Elektronnanoskopi.
Briten Andrew Burrows, 49 år, er uddannet kemiingeniør fra universitetet i Liverpool, England, hvor han i 1995 også færdiggjorde sin ph.d.-uddannelse inden for elektronmikroskopi.
Efter i alt 11 års ansættelser på henholdsvis universitetet i Liverpool og Lehigh University i USA kom Andrew Burrows til Danmark. Her blev han i 2007 ansat på DTU Cen som teknisk chef, mens centret endnu var under opførelse på Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby. I 2010 blev han udpeget til vicedirektør på DTU Cen, og i foråret 2011 blev han konstitueret direktør.
Som direktør for DTU Cen har Andrew Burrows ansvaret for driften af centret, der indeholder syv af verdens mest kraftige og avancerede elektronmikroskoper. Mikroskoperne anvendes af både forskere fra DTU og forskere fra andre verdensdele i projekter lige fra Omega-3 berigelse af fødevarer over udvikling af nanomaterialer til projekter inden for vedvarende energi.
DTU Cen varetager også undervisning i brug af elektronmikroskoperne på både bachelor- og kandidatuddannelserne, ligesom en række ph.d.-studerende uddannes herfra.
Læs mere om DTU Cen : http://bit.ly/o0JEJa
Stadig kun få nye lærepladser til elektrikere
0217 days
by admin
in Uddannelse
Regeringens lokkemad med tilskud på 70.000 kroner pr. praktikplads har ikke haft nævneværdig virkning på el-området
Trods lokkemad med tilskud på 70.000 kroner for en praktikplads ser det ud til, at der i år bliver indgået lige så få nye uddannelsesaftaler på el-området som i de to seneste år. Disse to år var kendetegnet ved, at antallet af nye aftaler styrtdykkede i forhold til tidligere.
Tallet fremgår af statistikken hos El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat (EVU). Her viser en sammentælling af de aftaler, der er indgået nu, hvor halvdelen af 2011 er gået, at antallet ligger på cirka det halve af antallet for henholdsvis 2010 og 2009. Lige nu er der indgået 568 aftaler, og hvis tendensen holder resten af året, ender tallet altså på cirka 1100-1200 aftaler. I 2010 blev der indgået 1200 aftaler, og i 2009 blev der indgået 1019.
Tallene skal ses i lyset af, at der blev indgået 1994 aftaler i 2006, 2054 aftaler i 2007 og 1620 i 2008. EVU har for nylig omlagt statistikkerne for opgørelse af uddannelsesaftaler. Derfor er det her i 2011 ikke muligt at sammenligne måned for måned med foregående år. Men den samlede pulje, der findes på nuværende tidspunkt, taler alligevel sit eget tydelige sprog.
For at øge antallet af praktikpladser indførte regeringen i december sidste år en ordning, der giver virksomhederne 70.000 kroner for hver ny uddannelsesaftale, de indgår med en elev. Men den ser altså ikke ud til at have givet bonus på el-området.
? Det ser desværre sort ud, og tallene viser, at regeringens politik med at lokke arbejdsgiverne med en kontant belønning ikke virker. Eller måske er det i virkeligheden endnu mere uhyggeligt: Hvis politikken rent faktisk virker. Hvordan havde situationen så set ud, hvis der ikke havde været en økonomisk gulerod? spørger næstformand i Dansk El-Forbund Jan Jensen.
Han fortsætter:
? Alle prognoser fortæller, at vi kommer til at mangle faglærte elektrikere om få år. Med denne udvikling kommer vi til at skulle importere denne arbejdskraft. Samtidig står der lige nu tusinder af unge, der brændende ønsker sig en praktikplads og en fremtid som faglært. Derfor støtter vi kraftigt, at det offentlige stiller krav om oprettelse af et bestemt antal lærepladser, når der udbydes større opgaver som for eksempel metrobyggeriet.
? Her må vi sige, at det er trist, når vores arbejdsgivermodpart i Tekniq så klart gør opmærksom på, at de ikke føler sig forpligtet af en partnerskabsaftale, som Dansk Byggeri har indgået om netop metrobyggeriet, og som indebærer, at fem til syv procent af de timelønnede skal være lærlinge. Tekniq har ikke en juridisk forpligtelse til at følge aftalen, men jeg mener, de i høj grad har en samfundsmæssig forpligtelse.
Se statistikken over uddannelsesaftaler her:
http://www.def.dk/Nyheder/DEF-stotter-laerlingeklausuler.aspx
For yderligere kommentar kontakt næstformand Jan Jensen på 33 29 70 04 eller 40 45 41 23.