Posts tagged 2008
Elever får flere undervisningstimer end påkrævet
0De danske folkeskoler har samlet set planlagt flere undervisningstimer, end reglerne om minimumstimetal kræver. Undervisningsministeren glæder sig over det gode resultat.
Eleverne i folkeskolen kan se frem til flere undervisningstimer, end de har krav på. Det viser den seneste opgørelse af folkeskolernes planlagte undervisningstimetal.
I perioden 2008/09 til 2010/11 skal eleverne have minimum 6.960 timer. Skolerne har i gennemsnit planlagt med 7.590 timer. Det er 630 timer mere, end loven kræver.
Tendensen er udbredt, og meget få skoler planlægger samlet set med for få timer. Kun to skoler på 1. til 3. klassetrin, otte skoler på 4. til 6. klassetrin og to skoler på 7. til 9. klassetrin planlægger med for lave timetal samlet set.
Undervisningsminister Troels Lund Poulsen er tilfreds med tallene.
?Det glæder mig, at skolerne planlægger med mere undervisning, end loven kræver. At skolerne plan-lægger med så mange timer, er den helt rigtige indstilling, hvis vi skal nå regeringens ambitiøse målsæt-ninger om en folkeskole blandt top fem i verden og sikre, at 95 procent af de unge får en ungdomsud-dannelse,? siger Troels Lund Poulsen.
Undervisningsministeriet vil følge op over for de kommuner, der har skoler med et planlagt timetal under minimumstimetallet. Tilsynet vil både omfatte skolernes planlagte timetal til normal- og specialklasseelever på folkeskoler, specialskoler og dagbehandlingstilbud.
Elever får flere undervisningstimer end påkrævet
0De danske folkeskoler har samlet set planlagt flere undervisningstimer, end reglerne om minimumstimetal kræver. Undervisningsministeren glæder sig over det gode resultat.
Eleverne i folkeskolen kan se frem til flere undervisningstimer, end de har krav på. Det viser den seneste opgørelse af folkeskolernes planlagte undervisningstimetal.
I perioden 2008/09 til 2010/11 skal eleverne have minimum 6.960 timer. Skolerne har i gennemsnit planlagt med 7.590 timer. Det er 630 timer mere, end loven kræver.
Tendensen er udbredt, og meget få skoler planlægger samlet set med for få timer. Kun to skoler på 1. til 3. klassetrin, otte skoler på 4. til 6. klassetrin og to skoler på 7. til 9. klassetrin planlægger med for lave timetal samlet set.
Undervisningsminister Troels Lund Poulsen er tilfreds med tallene.
?Det glæder mig, at skolerne planlægger med mere undervisning, end loven kræver. At skolerne plan-lægger med så mange timer, er den helt rigtige indstilling, hvis vi skal nå regeringens ambitiøse målsæt-ninger om en folkeskole blandt top fem i verden og sikre, at 95 procent af de unge får en ungdomsud-dannelse,? siger Troels Lund Poulsen.
Undervisningsministeriet vil følge op over for de kommuner, der har skoler med et planlagt timetal under minimumstimetallet. Tilsynet vil både omfatte skolernes planlagte timetal til normal- og specialklasseelever på folkeskoler, specialskoler og dagbehandlingstilbud.
Ny direktør i Zoo
0Det er med stor glæde, at København Zoo nu kan præsentere Zoologisk Haves nye
administrerende direktør, Steffen Stræde.
Steffen Stræde kommer fra en stilling som administrerende direktør for
emballagevirksomheden A.C. Schmidt A/S, hvor han har været siden 2008.
Steffen Stræde er forstkandidat fra 1996 med en Ph.d. om nationalparker.
Med Steffen Strædes erhvervsbaggrund som projektleder i henholdsvis WWF
Verdensnaturfonden og DANIDA, afdelingsdirektør i Rambøll, administrerende direktør
for Knuthenborg Safaripark og senest som administrerende direktør for A.C. Schmidt A/S,
får Zoologiske Have en administrerende direktør, der forener stor faglighed med en stærk
og relevant ledelsesmæssig erfaring, der skal sikre en fortsættelse af den flotte udvikling,
Zoologisk Have er kendetegnet ved.
Steffen Stræde afløser Lars Lunding Andersen, der gik på pension den 30. juni, og
tiltrædelse forventes i starten af 2012. Indtil da er den nuværende videnskabelige og
viceadministrerende direktør, Bengt Holst, konstitueret som adm. direktør.
Yderligere oplysninger: Bestyrelsesformand Janne Glæsel tlf. 33 41 42 81 eller mobil 27 80 40 10
Internationalt erfaren Senior Vice President til Bang & Olufse
0Hollandske Lou Schreurs er blevet udnævnt til Senior Vice President, Product Creation med ansvar for alle Bang & Olufsens globale R&Daktiviteter. Han begynder i sin nye stilling den 1. oktober 2011.
Lou Schreurs har årelang erfaring inden for forbrugerelektronikindustrien.
Han var ansat hos Philips i mere end 25 år og opnåede i den forbindelse stor erfaring fra flere forskellige områder i virksomheden blandt andet besad han en topstilling i Singapore. I de sidste år af hans karriere hos Philips var Lou og hans team ansvarlige for en stor global portefølje af tvprodukter, som var delvist udviklet og produceret in-house og delvist outsourcet til strategiske partnere. Disse produkter blev solgt i alle lande verden over.
Lous store erfaring inden for teknologipartnerskaber blev yderligere udbygget i hans tid hos NXP Semiconductors, hvor han var ansvarlig for udvikling og markedsføring af ?Integrated Circuits and Systems? til brug i forbrugerelektronik. Alle vigtige virksomheder på området var en del af kundekredsen.
- Lou Schreurs? omfattende erfaring i at styre store, internationale R&Dafdelinger fordelt på forskellige lokationer er meget værdifuld for Bang & Olufsen, og hans ekspertise i at håndtere komplekse teknologipartnerskaber vil vi få stor glæde af i fremtiden, siger adm. direktør Tue Mantoni.
Lou Schreurs vil arbejde med udgangspunkt fra Bang & Olufsens hovedkvarter i Struer.
CV for Lou Schreurs UDDANNELSE
Venlo University, Holland
Bachelor i Science, Electronics & Telecommunication
ERHVERVSERFARING
2010 I dag Selvstændig konsulentvirksomhed
Ejer & stifter
Adskillige internationale opgaver
2008 – 2010 NXP Semiconductors (Holland)
Senior Vice President & GM Business Line TV
1983 – 2008 Philips
2002 – 2008 Philips Consumer Lifestyle (Singapore)
Senior Vice President & GM Mainstream Displays
2000 2002 Philips CRT TV (Singapore)
Senior Product Manager
1997 – 2000 Philips Flat TV (Holland)
General Manager
1983 – 1997 Diverse funktioner hos Philips (Holland)
Product Management, Project Management, New
Business Dev, Research
For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Corporate Communication
Bang & Olufsen a/s
Tlf.: +45 96 84 51 00
Fax: +45 96 84 50 33
Bang & Olufsen blev grundlagt i 1925 i Struer af Peter Bang og Svend Olufsen to unge, innovative ingeniører, der havde helliget sig lydgengivelse i høj kvalitet. Siden da er brandet blevet et ikon for kvalitet og design i kraft af en lang tradition for godt håndværk kombineret med højteknologisk forskning og udvikling.
Bang & Olufsen er stadig førende inden for teknologi til hjemmet, men har i de senere år desuden brugt sin omfattende erfaring med integrerede AV-løsninger på andre områder, såsom i hotelbranchen og bilindustrien. Det aktuelle produktsortiment er derfor indbegrebet af optimale medieoplevelser til hjemmet, til bilen og på farten.
Du kan læse mere om Bang & Olufsen på www.bang-olufsen.com.
Billeder kan downloades gratis fra Bang & Olufsen mediecenter:
http://mediacenter.bang-olufsen.dk.
Hvis det er første gang, du besøger mediecentret, skal du vælge ?Register as a new user?
Stort frafald på erhvervsuddannelse
0Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik er frafaldet på erhvervsuddannelserne 32-33 pct. for de unge, som gik i gang med en ungdomsuddannelse i 2002/2003. Ti pct. af eleverne faldt fra i løbet af det første år, mens resten har opgivet at færdiggøre uddannelsen indenfor de følgende fem år.
Men der er gået otte år, siden den gruppe unge startede på en ungdomsuddannelse, og siden er der sat en række initiativer i gang for at fastholde de unge. Derfor føler Danske ErhvervsskolerLederne sig overbevist om, at frafaldet er mindre, når Danmarks Statistik offentliggør tilsvarende statistik for de nuværende årgange. Ifølge meldinger fra skolerne ligger frafaldet i dag omkring 20 pct. og i nogle tilfælde 10-15 pct.
?Erhvervsskolerne tager frafaldet meget alvorligt og har stort fokus på de elever, der er i risiko for at falde fra undervejs i uddannelsen. Derfor har skolerne også taget en række initiativer til at hjælpe de frafaldstruede elever,? siger Peter Amstrup, formand for Danske Erhvervsskoler-Lederne og direktør for EUC Vest.
Siden 2008 har erhvervsskolerne hvert år udarbejdet handlingsplaner, hvor de sætter konkrete mål for, hvordan de vil arbejde for at nedbringe frafaldet på skolen. De konkrete aktiviteter på skolerne er bl.a. mentorordninger, øget indsats for at skaffe praktikpladser, vejledning og udvikling af undervisningen. Nogle steder har man også ansat fraværskoordinatorer og holder elevtopmøder med fokus på undervisningsmiljø.
Stort frafald på erhvervsuddannelse
0Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik er frafaldet på erhvervsuddannelserne 32-33 pct. for de unge, som gik i gang med en ungdomsuddannelse i 2002/2003. Ti pct. af eleverne faldt fra i løbet af det første år, mens resten har opgivet at færdiggøre uddannelsen indenfor de følgende fem år.
Men der er gået otte år, siden den gruppe unge startede på en ungdomsuddannelse, og siden er der sat en række initiativer i gang for at fastholde de unge. Derfor føler Danske ErhvervsskolerLederne sig overbevist om, at frafaldet er mindre, når Danmarks Statistik offentliggør tilsvarende statistik for de nuværende årgange. Ifølge meldinger fra skolerne ligger frafaldet i dag omkring 20 pct. og i nogle tilfælde 10-15 pct.
?Erhvervsskolerne tager frafaldet meget alvorligt og har stort fokus på de elever, der er i risiko for at falde fra undervejs i uddannelsen. Derfor har skolerne også taget en række initiativer til at hjælpe de frafaldstruede elever,? siger Peter Amstrup, formand for Danske Erhvervsskoler-Lederne og direktør for EUC Vest.
Siden 2008 har erhvervsskolerne hvert år udarbejdet handlingsplaner, hvor de sætter konkrete mål for, hvordan de vil arbejde for at nedbringe frafaldet på skolen. De konkrete aktiviteter på skolerne er bl.a. mentorordninger, øget indsats for at skaffe praktikpladser, vejledning og udvikling af undervisningen. Nogle steder har man også ansat fraværskoordinatorer og holder elevtopmøder med fokus på undervisningsmiljø.
Goddag til 1669 nye studerende!
0Igen i år har RUC modtaget et meget stort antal ansøgninger og kan ved studiestart byde velkommen til 1669 nye studerende. RUC er især kendt for Samfundsvidenskab og Humaniora, men i år lader det til, at de unge for alvor har fået øjnene op for, at RUC også tilbyder spændende naturvidenskabelige uddannelser.
Der starter således 111 unge på den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC i 2011, og det er en fremgang på hele 38,7 procent i forhold til sidste år.
En anden uddannelse der også har fået særlig stor fremgang, er den forholdsvis nye uddannelse HumTek (Den Humanistisk-teknologisk Bacheloruddannelse) der blev ?søsat? i 2008, og som i år får 224 nye studerende ved studiestart. Det er en fremgang på 11,4 procent i forhold til sidste år.
En så stor fremgang for naturvidenskab har selvfølgelig vakt glæde på RUC ikke mindst hos prorektor Hanne Leth Andersen, som udtaler ?at vi på RUC er glade for den generelle fremgang, men der er klart en særlig glæde og tilfredshed med den store fremgang for det naturvidenskabelige område. Dels fordi naturvidenskab var et af de områder, hvor RUC havde ledig kapacitet, og dels fordi RUC længe har arbejdet for en styrkelse af området, som vi nu kan se, har båret frugt?.
Hanne Leth Andersen forsætter med at sige ?derudover er vi i særlig grad glade for at bacheloruddannelsen HumTek, har de unges bevågenhed. HumTek er en spændende ny og innovativ uddannelse, som appellerer til nutidens unge, og den konstante høje søgning viser, at RUC ramte rigtigt, da man besluttede sig for at oprette uddannelsen?.
Midt i glæden over de mange nye studerende, beklager Hanne Leth Andersen dog at man af kapacitetsmæssige årsager: lokaler, undervisere, basisforskningsbevilling, har været nødt til at afvise mange kvalificerede ansøgere.
Hun bemærker også, at på trods af, at RUC har sat optagelsestallet op for Journalistik, har universitetet stadig meget høje adgangskvotienter, ikke mindst i forhold til den
Humanistiske Bacheloruddannelse med tilsagn om Journalistik.
Hanne Leth Andersen slutter med at sige, ?at vi på RUC er glade for hver enkelt ny studerende, og jeg håber at alle de nytilkomne får nogle fantastiske år på RUC, hvor målet er, at de bliver fagligt kompetente, samtidig med at de lærer at tage ansvar for egen og fælles læring. Det er arbejdsmarkedskompetencer, der vil noget!?
Stor stigning i optaget til professionsuddannelserne!
0Igen i år er der stor stigning til uddannelserne på professionshøjskolerne. Professionshøjskoler og ingeniørhøjskoler står tilsammen for en stigning på 10 pct. ift. optaget i 2010. Den samlede stigning i optaget for alle de videregående uddannelser er på 9,4.
Sektorens tre største uddannelser kan notere en stigning er på henholdsvis 17 pct. på pædagoguddannelsen, 5 pct. på sygeplejerskeuddannelsen og 2 pct. på læreruddannelsen. Pædagoguddannelsen har dermed fastslået sin position som Danmarks største videregående uddannelse. De tre uddannelser udgør til sammen 20 pct. af optaget til videregående uddannelser.
?Professionshøjskolernes centrale betydning som leverandører af højtuddannet arbejdskraft i alle egne af landet er fastslået. Uddannelse er nøglen til beskæftigelse og en afgørende forudsætning for at styrke Danmarks vækst- og innovationsevne, og det forstår de unge?, siger Erik Knudsen, formand for Professionshøjskolernes Rektorkollegium.
?Uddannelser, der kombinerer teori og praktik, har fortsat stor appel til de unge, uanset om uddannelserne retter sig mod job i stat, kommuner og regioner eller beskæftigelse i den private sektor?, fortsætter Erik Knudsen.
Flere uddannelser må i år melde alt optaget, uanset om ansøgerne er villige til at flytte
for at få opfyldt deres uddannelsesønske. Heller ikke i år er der ledige pladser på Jordemoderuddannelsen, Radiografuddannelsen og Fysioterapeutuddannelsen, som alle tre er centralt dimensioneret. Situationen giver anledning til at overveje, om udfordringerne med de mange afviste skal løses gennem et større udbud af uddannelsespladser på udvalgte områder. ?Derfor har vi allerede bedt undervisningsministeriet om et møde, hvor vi kan få diskuteret situationen og mulige løsninger?, udtaler Erik Knudsen, Vi har en forpligtelse til både at søge at mindske antallet af afviste ansøgere og til at sikre professionerne den nødvendige arbejdskraft i de kommende år.?
?Tallene viser imidlertid også, at der fortsat er mange uddannelser med ledige pladser, hvis man er villig til at flytte efter uddannelsen?, tilføjer Erik Knudsen.
Der er fyldt op på pædagoguddannelsen på UC Nordjylland men ellers er der ledige pladser på de øvrige 6 professionshøjskoler i landet, selvom der kan være enkelte af de lokale udbudssteder i de seks professionshøjskoler, hvor der er fyldt op, såsom i København og Århus.
Sygeplejerskeuddannelser er fyldt op i København, Hillerød, Roskilde, Odense, Vejle og Århus. Men med 91 ledige pladser på landsplan ligger optaget under den samlede dimensionering, og man kan stadig blive optaget, hvis man er villig til at flytte eller pendle.
Selv med den lille stigning i optaget på læreruddannelserne er der ledige pladser flere steder i landet. Kun VIA/Århus, VIA/Silkeborg, UCC/Zahle og Metropol/ Frederiksberg har ingen ledige pladser.
Derfor maner Erik Knudsen også i første omgang til besindighed i spørgsmålet om at skaffe flere uddannelsespladser. ?Erfaringerne viser, at ansøgere, som afvises i første omgang, finder en vej enten til ønskeuddannelsen eller anden relevant uddannelse.?
Optagelsestallene til professionshøjskolernes uddannelser samt udviklingen i sektorens optagelsestal fra 2008-2011 offentliggøres på Professionshøjskolernes Rektorkollegiums hjemmeside på www.uc-dk.dk.
Kontakt
Formand Erik Knudsen, Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Mob. +45 2960 5988
Mange veje til fastholdelse i erhvervsuddannelserne
0Erhvervsskolerne gør en stor indsats for, at der er plads og udfordringer til alle elever i erhvervsuddannelserne. Det viser erhvervsskolernes handlingsplaner for øget gennemførelse.
En koordineret indsats for at hjælpe elever, der har brug for ekstra støtte og vejledning under uddannelsen. Elevtopmøder med fokus på undervisningsmiljø. Fraværskoordinator og håndtering af eksamensangst.
Det er blot tre eksempler på indsatser, som tre erhvervsskoler har sat i gang for at fastholde elever på uddannelserne. På alle tre skoler er frafaldet blevet mindre.
Konkrete mål og mange indsatser
Hvert år udarbejder erhvervsskolerne handlingsplaner, hvor de sætter konkrete mål for, hvordan de vil nedbringe frafaldet, så flere unge gennemfører en erhvervsuddannelse.
Erhvervsskolernes indsats omfatter blandt andet udvikling af undervisningen, opkvalificering af lærerne, vejledning samt styrkelse af personlige og sociale kompetencer for at fastholde de unge i uddannelserne, indtil svendebrevet er i hus.
Handlingsplanerne blev indført med virkning fra den 1. januar 2008. I perioden 2010-2012 er der afsat 50 millioner kroner til arbejdet med særlige indsatser på skolerne og til evaluering af effekten af handlingsplanerne.
Handlingsplanerne for 2011
Erhvervsskolerne lægger handlingsplanerne på deres hjemmesider og afrapporterer en gang om året til Undervisningsministeriet. Generelt viser handlingsplanerne, at skolerne prioriterer følgende redskaber eller initiativer som særligt effektive til at nedbringe frafaldet:
Redskaber – Antal af skoler
Indsats for flere praktikpladser – 45 procent
Undervisningsudvikling – 39 procent
Vejledning – 33 procent
Mentorordning/kontaktlærer – 31 procent
Personlige og social indsatser – 31 procent
Opkvalificering af lærer – 23 procent
Analyse af frafaldsmønstre – 13 procent
Psykologisk rådgivning – 13 procent
Indsatser rettet mod etniske – 12 procent
Overgang fra grundforløb til hovedforløb – 12 procent
Ny cheflæge på Sygehus Thy-Mors
0Den 56 årige Hans Ole Holdgaard bliver ny vicedirektør og cheflæge på Sygehus Thy-Mors fra efteråret 2011. Dermed er sygehusledelsen helt på plads. Den nye cheflæge er en meget erfaren overlæge fra Anæstesiologisk Afdeling på Aalborg Sygehus.
Erfaren læge
Hans Ole Holdgaard har været overlæge i Aalborg siden 1997 og har ikke mindst ydet en fremragende indsats indenfor uddannelse og videreuddannelse af læger. Han har siden 2003 virket som postgraduat klinisk lektor ved det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet. Desuden har han siden 2008 været koordinator for færdighedstræning for lægers videreuddannelse indenfor anæstesiologien i videreuddannelsesregion Nord.
Hans Ole Holdgaard er gift med oversygeplejerske Dorte Elise Møller Holdgaard, og har 2 børn på henholdsvis 23 og 25 år. De læser begge medicin.
Den rette profil
- For ansættelsesudvalget har det været vigtigt at finde den rette profil med en stærk lægefaglig viden, og indsigt i kvalitet og det gode patientforløb. Der er ingen tvivl om, at Hans Ole Holdgaard er den helt rette profil, fortæller sygehusdirektør Michael Storm Klausen
Bidrage til samarbejde
For sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen har det været vigtigt at finde en skarp lægefaglig profil, som kan medvirke til at videreudvikle det regionale samarbejde mellem Region Nordjyllands Sygehuse.
- Der er ingen tvivl om, at Hans Ole Holdgaard kan bidrage positivt til den fortsatte udvikling af sundhedsområdet, og hans store erfaring med uddannelse er helt sikkert et vigtigt bidrag, siger Jens Winther Jensen.
Ledelsen skal være i front
Den nye cheflæge ser frem til et godt og givende samarbejde på Sygehus Thy-Mors
- For mig er det vigtigt, at sygehusledelsen står i front for det gode og givende samarbejde, hvor man bringer hinandens viden og erfaring i spil. Jeg glæder mig meget til at tiltræde som cheflæge på Sygehus Thy-Mors. Samtidig glæder jeg mig til at være med til at implementere den nye fælles akutmodtagelse, hvor jeg mener, at mit speciale som anæstesiolog vil være en god indfaldsvinkel til det akutte arbejde, siger Hans Ole Holdgaard.
Hans Ole Holdgaard overtager cheflægerollen fra tidligere cheflæge Richard Farlie, som i februar tiltrådte en stilling som ledende overlæge i Region Midtjylland.