Bliv klog lige her
Posts tagged 2009
Sønderborg Kommune i top med praktikpladser
032 days
by admin
in Uddannelse
I 2011 har Sønderborg Kommune oprettet 41 flere praktikpladser end aftalt med regeringen. Hermed er Sønderborg Kommune helt i top blandt de kommuner, der opretter flest praktikpladser.
Der er et stort behov for at unge mennesker får en uddannelse. Det er det allerbedste grundlag for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er regeringens mål, at 95 procent af en ungdomsårgang i 2015 gennemfører en ungdomsuddannelse. I 2009 fik 83,8 procent en ungdomsuddannelse, så der er et pænt stykke vej endnu, og den økonomiske krise har ikke gjort det lettere at nå målet.
Kommunerne har et medansvar for at der er tilstrækkeligt med praktikpladser til de uddannelsessøgende. Derfor aftalte regeringen og Kommunernes Landsforening i april 2011, at kommunerne i 2011 opretter mindst 1.560 ekstra praktikpladser. Sønderborg Kommunes andel heraf er 22 ekstra praktikpladser og samlet skal kommunen oprette 194 praktikpladser i 2011.
Kommunernes Landsforening har netop udsendt en opgørelse, der viser, at Sønderborg Kommune i 2011 samlet har oprettet 235 praktikpladser. Det er 41 flere end det aftalte, og det er borgmester Aase Nyegaard stolt af.
- Det er utrolig vigtigt, at vi giver de unge rigtig gode muligheder for at få en uddannelse. Opgørelsen fra Kommunernes Landsforening viser, at Sønderborg Kommune ligger som nr. 3 blandt de kommuner, der har oprettet flere praktikpladser end aftalt med regeringen. Det kan vi godt være stolte af, siger borgmester Aase Nyegaard.
Det er desværre ikke alle kommuner, der lever op til aftalen, og det gør, at der på landsplan mangler 1.027 praktikpladser af de 1.560 pladser, der var aftalt mellem KL og regeringen.
Yderligere oplysninger hos direktør Jørgen Eriksen på tlf. 2790 5004.
Evaluering af de praktiske/musiske fag
040 days
by admin
in Uddannelse
Ministeriet for Børn og Undervisning offentliggør evalueringen af forsøg med praktiske/musiske fag og kortlægningen af fagenes vilkår og status i folkeskolen.
Evaluering af forsøg
Der har været gennemført forsøg med praktiske/musiske fag under fire forskellige temaer i perioden 2009-2011. 19 ud af de 24 skoler har gennemført forsøg med et nyt fag, håndværk og design.
Rambøll konkluderer, at det er vanskeligt at generalisere på baggrund af evalueringen, når det gælder et nyt fag som håndværk og designs mulighed for at styrke den praktiske/musiske fagblok. Forsøgene er for få, for begrænsede i omfang og for forskellige.
Evalueringen viser, at der er en række potentialer ved et nyt fag. Blandt andet øget engagement og arbejdsglæde hos eleverne, en bedre forståelse af arbejdet med at frembringe et produkt og øget innovation og kreativitet.
Kortlægning
Kortlægningen bygger blandt andet på et spørgeskema sendt til 903 lærere og 534 skoleledere. Den giver ikke et entydigt billede af de praktiske/musiske fags vilkår og status, men peger på både positive ting og en række udfordringer.
Fagene nyder høj status hos både elever og forældre. Lærerne på næsten halvdelen af landets skoler vurderer, at fagene prioriteres højt, og at faglokalerne dækker fagenes behov. Blandt udfordringerne er, at 44 procent af lærerne sjældent anvender Fælles Mål, det begrænsede udbud af praktiske/musiske valgfag i overbygningen, og at der er begrænset opmærksomhed om fagene på kommunalt niveau, herunder manglende efteruddannelse.
Reform af folkeskolen gennem teori og praksis
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini ønsker en folkeskole, som kombinerer teoretisk viden og praktiske kundskaber og motiverer til at lære mere. Dette vil være et fokusområde i det forestående arbejde med en reform og herunder et udviklingsprogram for folkeskolen:
?De praktiske/musiske fag kommer selvfølgelig til at spille en rolle, når vi skal se på koblingen mellem teori og praktiske kundskaber i forbindelse med arbejdet med et udviklingsprogram for folkeskolen. Jeg må samtidig konstatere, at forsøgene med de praktiske/musiske fag er et eksempel på, at der er behov for en ændret og mere professionel forsøgspraksis. Fremover skal vi gennemføre forsøg af en langt højere kvalitet end tidligere, så vi er sikre på, at vi får viden, som andre skoler også kan lære af. De erfaringer, vi har fra forsøgene med faget håndværk og design tager jeg med mig, når jeg skal drøfte eventuelle ændringer af læreruddannelsen med min kollega uddannelsesminister Morten Østergaard,? siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini.
Fakta
Rambøll, AKF Anvendt Kommunal Forskning og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet har gennemført både kortlægningen og evalueringen af forsøg med praktiske/musiske fag.
Praktiske/musiske fag er i denne sammenhæng håndarbejde, sløjd, hjemkundskab, musik og billedkunst.
Invitation til Kommunaløkonomisk Forum 2012
047 days
by admin
in Uddannelse
Hvordan øges undervisningens andel af lærernes arbejdstid? Hvordan kan digitalisering og velfærdsteknologi reducere kommunernes personaleforbrug? Og hvordan kan den økonomiske krise anvendes til at skabe nye velfærdsløsninger og etablere en ny samarbejdsmodel mellem stat og kommuner?
Det er nogle af de emner, der bliver diskuteret på Kommunaløkonomisk Forum den 12. og 13. februar. Pressen er velkommen.
Torsdag d. 12. og fredag d. 13. januar 2012 samles borgmestre, kommunalpolitikere og kommunale topchefer fra stort set alle kommuner, medlemmer af Folketinget samt finansminister Bjarne Corydon og økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager på Scandinavian Congress Center i Aarhus til KL?s årlige økonomikonference, Kommunaløkonomisk Forum.
Overskriften er ?Kommunerne i forandring?, og fokus vil især blive rettet mod de ændringer i kommunernes måde at løse opgaver på, der kan bidrage til at skabe velfærdsprioriteringer i en økonomisk krisetid.
Den nye regering har meldt ud, at den stramme udgiftspolitik videreføres. Nulvæksten fastholdes, og pengene bliver ikke brugt, før de er i kassen. Kommunerne har med en hård opbremsning siden 2009 allerede leveret varen. Effektiviseringer og besparelser kan nu måles i et faldende personaleforbrug.
Men det skærper udfordringerne, for de lavthængende frugter er allerede plukket. I de kommende år skal der ændres på selve opgaveløsningen, hvis de økonomiske mål skal indfries. Det gælder både i den enkelte kommune, og det gælder nationalt i Folketingets lovgivning.
Kommunaløkonomisk Forum 2012 sætter bl.a. fokus på disse emner:
- Hvordan øges undervisningens andel af lærernes arbejdstid?
- Hvilke signaler sender den nye regering til kommunerne? Hør finansministerens og økonomi- og indenrigsministerens budskaber.
- Hvor kan det nære sundhedsvæsen aflaste fremtidens supersygehuse, og hvilke styringsmuligheder har kommunerne?
- Hvordan kan digitalisering og velfærdsteknologi reducere personaleforbruget?
- Kan udgifterne til beskæftigelsesindsatsen styres bedre?
- Hvordan kan den økonomiske krise anvendes til at nytænke velfærdsmodellen og etablere en ny samarbejdsmodel mellem staten og kommunerne?
Pressen er velkommen, og journalister deltager gratis. Der er etableret presserum på balkonen med kabeltilkobling.
Tilmelding kan ske til pressekonsulent Line Oxholm Thomsen, lnt@kl.dk, 3370-3564.
Se programmet for KØF2012 og få yderligere information på www.kl.dk/koef eller ved konsulent Helle Eckeroth, hee@kl.dk, 3370-3740
Flere forventes at gennemføre en uddannelse
074 days
by admin
in Uddannelse
Nye tal fra profilmodellen viser, at flere forventes at få en uddannelse. Regeringen har sat nye ambitiøse mål for, at flere skal gennemføre en videregående uddannelse.
Flere danske unge forventes at gennemføre en uddannelse. Det viser nye tal fra profilmodellen, som følger op på regeringens målsætninger på uddannelsesområdet.
90 procent af de unge, der forlod 9. klasse i 2010, forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse. 54 procent forventes at gennemføre en videregående uddannelse. Det er en stigning på henholdsvis 2,3 procentpoint og 4,2 procentpoint i forhold til 2009.
24 procent forventes at opnå en lang videregående uddannelse.
Det er regeringens mål, at 95 procent af alle unge gennemfører mindst en ungdomsuddannelse i 2015. Med de nye tal er der fem procentpoint til målet.
92 procent af pigerne og 88 procent af drengene forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse. Det er en forskel på fire procentpoint og en halvering siden 2007, hvor forskellen var på otte procentpoint.
Næsten 91 procent af eleverne med dansk herkomst forventes at opnå en ungdomsuddannelse mod 82 procent af eleverne med anden etnisk herkomst. Det er en forskel på ni procentpoint mod en forskel 12 procentpoint i 2007.
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini glæder sig over resultatet.
“Det er rigtig opmuntrende, at stadig flere unge ser ud til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det bærer frugt, når vi virkelig arbejder sammen på tværs af Folketinget for at løfte kvaliteten i uddannelserne. Nu skal vi arbejde lige så målrettet i de kommende år på, at de unge møder rigtig gode uddannelser, så endnu flere gennemfører. Vi har en særlig opgave i at gøre erhvervsuddannelserne endnu mere attraktive, så flere unge vælger at gå denne vej. Vi har brug for veluddannede unge inden for alle uddannelsesretninger,? siger Christine Antorini.
Uddannelsesminister Morten Østergaard glæder sig over de nye tal, men fremhæver, at der stadig er et stykke vej til regeringens målsætning om, at 60 procent af alle unge gennemfører en videregående uddannelse, og 25 procent gennemfører en lang videregående uddannelse i 2020.
?Det er positive tal og blandt andet et resultat af, at et bredt flertal i Folketinget i 2006 tog et fælles ansvar med det store velfærdsforlig og globaliseringsaftalen. Men regeringen vil hæve ambitionsniveauet fra 50 procent til et ambitiøst mål om, at 60 procent af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse i 2020, og dertil er der endnu et stykke vej,? siger Morten Østergaard.
?Globaliseringsmidlerne løber snart ud, og der er brug for yderligere reformer. Jeg glæder mig til det videre arbejde med både at sikre gode rammer for de planlagte 10.000 ekstra studiepladser, der er opstillet som mål i regeringsgrundlaget, og til at hæve kvalitet og sammenhæng, så endnu flere gennemfører, og færre falder fra en videregående uddannelse,? siger Morten Østergaard.
60 procent af pigerne mod 47 procent af drengene forventes at få en lang videregående uddannelse. Forskellen er reduceret fra 18 procentpoint i 2007 til 13 procentpoint i 2010.
Blandt unge med henholdsvis dansk herkomst og anden etnisk herkomst er forskellen reduceret fra seks procentpoint i 2007 til to procentpoint i 2010. Således forventes 54 procent med dansk herkomst at opnå en videregående uddannelse mod 51 procent med anden etnisk herkomst.
Uddannelsesdag sætter fokus på inklusion
097 days
by admin
in Uddannelse
Over 800 lærere, pædagoger og skolepsykologer mødes for at udveksle erfaringer, viden og kontakter
“Børn med særlige behov i SFO/SFK”, “Inklusion af to-sprogede elever i undervisningen” og “Digitale medier i skolen” er tre af de over 30 oplæg og foredrag på en uddannelsesdag i Rudersdal Kommune. Uddannelsesdagen finder sted fredag den 18. november 2011, og deltagerne er lærere, pædagoger, psykologer og talepædagoger fra kommunens 13 folkeskoler.
“Deltagerne kan dele viden og erfaringer og møde kolleger fra andre skoler. Det giver ny inspiration til undervisningen og styrker det faglige fællesskab”, fortæller udviklingskonsulent Lotte Nielsen, der er tovholder på uddannelsesdagen.
Tre temaer præger dagens program – nemlig det professionelle miljø, undervisningsdifferentiering og inklusion. Det er første gang, at inklusion bliver et tema på uddannelsesdagen.
“Inklusion er et meget vigtigt tema i folkeskolen, og derfor er det oplagt at sætte fokus på det ved uddannelsesdagen, hvor medarbejdere fra skolerne er samlet. Dagen kan give indblik i hinandens arbejde, og det har mange fordele, når samarbejdet skal intensiveres fremover”, siger Lotte Nielsen og fortsætter:
“Psykologer kan fx komme tættere på lærernes undervisning og pædagogernes arbejde i skolefritidsordningen, og omvendt kan det blive nemmere for lærere og pædagoger at kontakte psykologer, når de kender mere til hinandens kompetencer”.
Faglig stolthed og videndeling
Uddannelsesdagen, der finder sted på Toftevangskolen og Idrætscentret i Birkerød, består af foredrag med inviterede fagfolk udefra og “kollega-til-kollega” oplæg. Bag oplæggene står medarbejdere på skolerne, der deler ud af gode ideer til undervisningen og faglige erfaringer.
Og der er oplæg om alt fra “Sæt trivsel på skemaet hver uge” og “Idrætsfaget i et nyt lys til” “Energi og LEGO” og “Internettet som læremiddel i matematik-undervisningen”.
Det er tredje gang Rudersdal Kommune holder uddannelsesdag, og udviklingskonsulent Lotte Nielsen oplever stigende interesse for at byde ind med oplæg om aktuelle temaer:
“Det tyder på en stigende faglig stolthed på skolerne, og man tør godt stille sig frem og fortælle om sit arbejde. Det er meget positivt, når vi taler videndeling og udvikling af undervisningen”, fastslår hun.
Et andet resultat af uddannelsesdagene er, at flere skoler i Rudersdal har afholdt deres egne interne uddannelsesdage, hvor medarbejdere har udvekslet erfaringer eller brugt kendskabet til kolleger på andre skoler til at danne nye netværk.
Uddannelsesdagen i Rudersdal Kommune finder sted hvert andet år. Den første fandt sted i 2007, hvor den udelukkende var for lærere. I 2009 deltog desuden SFO-pædagoger, og i år er medarbejdere fra PPR – pædagogisk psykologisk rådgivning – også med.
Uddannelsesdagen begynder kl. 14 og varer indtil kl. 18.15.
Klik på linket og hør interviews fra uddannelsesdagen i 2009, hvor temaet var undervisningsdifferentiering
Bogstart for småbørn og Lektier Online fortsætter
098 days
by admin
in Uddannelse
Satspuljeaftalen sikrer midler til et sprogstimulerende projekt for småbørnsfamilier og digital lektiehjælp til unge i udsatte boligområder.
Kulturminister Uffe Elbæk siger:
?Bogstart og Lektier Online er to originale eksempler på, hvordan biblioteket rækker ud mod befolkningen og tilbyder helt nye oplevelser og måder at lære på. Styrkelse af små børns sprog og stimuleringen af unges lyst til at lære er vigtige samfundsopgaver, og biblioteket viser sig her fra en offensiv og opsøgende vinkel. Det betyder rigtig meget for regeringen, at vi kan fortsætte denne indsats og give endnu flere småbørnsfamilier og skoleelever mulighed for at bruge tilbuddene.?
Bogstart
Siden 2009 har børnebibliotekarer i 15 kommuner besøgt småbørnsfamilier i udsatte boligområder og givet boggaver. Formålet har været at stimulere børns tidligere sprogtilegnelse og give dem et oplevelsesrigt møde med børnelitteraturen. Med den nye satspuljebevilling får Bogstart mulighed for at fortsætte i fire år.
Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet har forsket i Bogstarts betydning for hjemmelæringsmiljøet. En interviewundersøgelse viser, at Bogstart er med til at ændre læsevanerne hos 58 procent af familierne.
Lektier Online
Projektet startede i 2009, og interessen er stærkt stigende. Hjemmesiden lektier-online.dk får lige nu 200 nye elevprofiler om ugen.
En af de store fordele ved, at lektiehjælpen foregår digitalt, er, at eleverne kan få hjælp hjemmefra, samtidig med at lektiehjælper og elev mødes anonymt og fordomsfrit. Målgruppen er skoleelever fra 6.-10. klasse.
Aftalen er ikke endelig, inden der er bekræftet en samlet satspuljeaftale som led i de centrale finanslovsforhandlinger.
Læs mere om Bogstart på Bibliotek og Medier hjemmeside
Læs mere om Lektier Online på Bibliotek og Mediers hjemmeside
Læs om projektet på Statsbibliotekets hjemmeside
Gå direkte til www.lektier-online.dk
Yderligere oplysninger
Kommunikationschef Michael Jannerup, Kulturministeriet,
tlf.: 24 69 64 21
Bogstart:
Børnebibliotekskonsulent Lisbet Vestergaard
Styrelsen for Bibliotek og Medier, tlf.: 33 73 33 57
Lektier Online:
Specialekonsulent Ann Poulsen
Styrelsen for Bibliotek og Medier, tlf.: 33 73 33 53
Nyt formandskab i Studenterrådet ved Københavns Universitet
0120 days
by admin
in Uddannelse
Efter en veloverstået generalforsamling og et konstituerende bestyrelsesmøde har Studenterrådet ved Københavns Universitet nu fået ny ledelse.
Studenterrådets nyvalgte formand er retorikstuderende Bjarke Lindemann Jepsen, der det sidste år har været Studenterrådets næstformand. Han afløser Ea Busch-Petersen på formandsposten. Ny næstformand er statskundskabsstuderende Maria Toft.
Bjarke Lindemann Jepsen udtaler i forbindelse med valget:
?Studenterrådet fylder 100 år i foråret 2012. Med jubilæet er der en unik mulighed for at sætte fokus på essensen af hele Studenterrådets virke, nemlig de studerendes fælles indsats for et bedre Københavns Universitet. Derfor vil vi det kommende år arbejde hårdt for at styrke de studerendes samarbejde på tværs af fag, og insistere på vigtigheden af, at de studerende får indflydelse på deres hverdag og deres studier. Det er os studerende, der kender vores studier bedst, så vi burde også være de første man spurgte, når der skal laves ændringer,? siger Bjarke Lindemann Jepsen.
Han bakkes op af den nyvalgte næstformand, der understreger, at samarbejdet også skal styrkes mellem studerende, ansatte og ledelsen på tværs af Københavns Universitet:
?Et grundlæggende krav fra studerende har altid været indflydelse på vores uddannelser. Og der er brug for mere demokratisk styring af universitetet, for at sikre at beslutninger som f.eks. omstruktureringer ikke tages hen over hovedet på os,? forklarer Maria Toft, der håber, at man kan presse en ny regering til en revision af universitetsloven:
?To af de tre regeringspartier, herunder uddannelsesminister Morten Østergaards eget, står uden for det nuværende universitetsforlig. Vi håber meget, at vi det kommende år kan overbevise Folketingets partier om en lovrevision, der giver mere kompetence til studienævn og akademiske råd og afskaffer rektor og dekaners enevælde.?
Fakta om Studenterrådets formandskab:
Bjarke Lindemann Jepsen er ny formand for Studenterrådet ved KU. Bjarke har det seneste år været næstformand for Studenterrådet. Han læser retorik på 6. semester og har siden 2009 været medlem af Studenterrådets bestyrelse, ligesom han har været aktiv i Humrådet.
Maria Toft er ny næstformand for Studenterrådet ved KU. Maria læser statskundskab på 5. semester og har tidligere været en drivende kraft i Danske Studerendes Fællesråds internationale udvalg og har derigennem spillet en aktiv rolle i det europæiske studentersamarbejde i European Students? Union (ESU).
Krisen bremser rådgiverbranchens forskningsindsats
0169 days
by admin
in Uddannelse
Den økonomiske krise går hårdt udover de danske rådgivervirksomheders satsning på forskning og efteruddannelse. Det fremgår af Videnopgørelse 2011 (vedhæftet), som Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) netop har offentliggjort. De rådgivende ingeniørvirksomheder skar således ned på investeringerne i forskning og medarbejderudvikling i 2010. Branchen fastholdt et højt beskæftigelsesniveau.
?2010 var et udfordrende år for de rådgivende ingeniørvirksomheder. Vores brancheanalyse viser, at mens virksomhederne i 2010 fastholdt et stabilt beskæftigelsesniveau, og dermed den palet af kompetencer, som de kan tilbyde kunderne, så måtte de til gengæld nedprioritere investeringerne i forskning og efteruddannelse af medarbejderne. Hvis denne nedprioritering fortsætter, kan det blive en alvorlig udfordring for branchen, der jo netop lever af ny viden og innovation,? udtaler Henrik Garver, der er adm. direktør i FRI.
Henrik Garver opfordrer til, at den kommende regering uanset partifarve sætter fokus på at hæve forsknings- og udviklingsindsatsen i erhvervslivet:
?Vi har i dag mere end 170 forskellige ordninger, der skal understøtte forskning, udvikling og innovation. Spørgsmålet er, om ikke det er i overkanten? Reelt er der to ordninger, som virkelig vil vinde ved at blive styrket yderligere: Erhvervs-PhD-ordningen og Videnpilotordningen. Skønheden ved de to ordninger er, at de ikke blot styrker viden og innovationsniveauet i private virksomheder, men de bidrager samtidig til at højne uddannelsesniveauet i samfundet og til at sprede viden mere bredt i dansk erhvervsliv. Ved at styrke de to ordninger kunne man hjælpe virksomhederne til at bevare den fremadrettede innovation,? påpeger Henrik Garver.
?Samtidig kan vi dog se, at det trods svære økonomiske forhold er lykkedes for de rådgivende ingeniørvirksomheder at fastholde beskæftigelsesniveauet. Man kan sige, at rådgiverne har haft fokus på at sikre, at der er kompetencer nok til at koble sig på væksten, når den økonomiske krise ebber ud,? vurderer Henrik Garver.
?Dertil kommer, at FRI?s virksomheder ifølge Videnopgørelse 2011 er gået frem på listen over nyuddannede kandidaters foretrukne arbejdsplads. Det betyder, at branchen har et godt image blandt tekniske og naturvidenskabelige studerende, hvilket i sig selv bidrager til ny innovation i virksomhederne?, udtaler Henrik Garver.
Udvalgte fakta fra Videnopgørelse 2011:
- Generelt: Den rådgivende ingeniørbranche i Danmark beskæftigede pr. 1. januar 2011 11.792 personer, heraf 32 pct. kvinder. 54 pct. af de beskæftigede i branchen er ingeniører, og yderligere 14 pct. har en anden lang videregående uddannelse.
- Sygefraværet er faldet fra 6,8 dag per medarbejder i 2009 til 6,2 dag per medarbejder i 2010.
- Efteruddannelse: Branchens investeringer i efteruddannelse er faldet med 15 procent per medarbejder i forhold til 2009.
- Investeringer i forskning og udvikling svarer til 1,5% af egenproduktionen i 2010 mod 3,3% i 2009.
Videnopgørelse 2011 er vedhæftet og findes desuden på FRI?s hjemmeside www.frinet.dk
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til adm. direktør Henrik Garver (hg@frinet.dk) på tlf. 40 82 43 38 eller hos presseansvarlig Nina Lusty
FRI?s 380 medlemsvirksomheder beskæftiger 22.000 medarbejdere i Danmark og udlandet. Branchens danske omsætning er på 11,2 mia. kr., med en eksportandel på ca. 20 %. FRI?s store medlemmer er blandt de største virksomheder i Europa inden for rådgivende ingeniørvirksomhed.
Fra kontorelev til kommunaldirektør
0210 days
by admin
in Uddannelse
Mandag den 1. august kan Anders Hvid Jensen fejre 40 års jubilæum i Ishøj Kommune. Han begyndte som kontorelev i 1971. I dag er han kommunaldirektør
I 2009 fik Ishøj Kommune ny kommunaldirektør, da Ole Olsen sagde farvel efter 41 år i kommunen. Hans efterfølger, Anders Hvid Jensen, kan mandag den 1. august fejre et næsten lige så stort jubilæum som medarbejder i Ishøj Kommune 40 år:
?Jeg kan ikke sige mig selv, uden også at sige Ishøj, der altid har været en unik kommune med sit eget særkende. Byrådet giver gode rammer for, at vi som medarbejdere kan afprøve nyt, samtidig med at vi sikrer den daglige drift. Det giver en spændende og udviklende arbejdsplads, og det er en væsentlig årsag til, at jeg har været i Ishøj i så mange år. Jeg har kendt byen fra bar mark til det, den er i dag. Men jeg må også indrømme, at det næsten ikke er til at forstå, at jeg har været her så lang tid,? siger 57-årige Anders Hvid Jensen, der er født i Brøndbyvester og opvokset i Ishøj Landsby.
På mandag den 1. august holder kommunen en reception i Byhaven fra klokken 12 i et stort telt, hvor medarbejdere og borgere vil stå klar til at fejre 40-års-jubilaren. Og i spidsen for dem Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp:
?Jeg er rigtig glad for at være vært ved Anders? jubilæum. Vi har kendt hinanden i rigtig mange år, og jeg sætter stor pris på vores samarbejde. Han er pålidelig, ordholden, lydhør, hjælpsom og dygtig. Som borgmester er det vigtigt at have en god rådgiver ved sin side, og sådan en har man i Anders,? siger Ishøjs borgmester.
En kvik elev
Kommunaldirektør Anders Hvid Jensen har taget noget af et spring op ad den kommunale karrierestige, siden han havde sit første møde med Ishøj Kommune. Det var i 1970, hvor han kom ind som erhvervspraktikant fra folkeskolen. I 1971 søgte han og fik en elevplads på det, der dengang var det nye kommunekontor på Kirkebjerggård i Ishøj Landsby nu ligger rådhuset i centrum af Ishøj.
Anders Hvid Jensen fik hurtigt ry for at være en kvik elev. Han fik sine første opgaver på borgmesterkontoret, hvor han blandt andet åbnede post og sørgede for dagsordener til økonomiudvalg og byråd. Siden har han prøvet mange forskellige opgaver, men har altid, som nu, været tæt på borgmestergangen. I 1982 fik han sin første lederstilling, som daglig leder af ejendomsafdelingen. Senere blev han stedfortræder for den daværende kommunaldirektør Ole Olsen, og i 2009 tiltrådte han selv stillingen som kommunaldirektør.
Yderligere oplysninger:
Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp, tlf. 43 57 71 00 / mobil 51 20 35 11
Kommunaldirektør Anders Hvid Jensen, tlf. 43 57 72 00 / mobil 29 45 08 12
Stadig kun få nye lærepladser til elektrikere
0217 days
by admin
in Uddannelse
Regeringens lokkemad med tilskud på 70.000 kroner pr. praktikplads har ikke haft nævneværdig virkning på el-området
Trods lokkemad med tilskud på 70.000 kroner for en praktikplads ser det ud til, at der i år bliver indgået lige så få nye uddannelsesaftaler på el-området som i de to seneste år. Disse to år var kendetegnet ved, at antallet af nye aftaler styrtdykkede i forhold til tidligere.
Tallet fremgår af statistikken hos El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat (EVU). Her viser en sammentælling af de aftaler, der er indgået nu, hvor halvdelen af 2011 er gået, at antallet ligger på cirka det halve af antallet for henholdsvis 2010 og 2009. Lige nu er der indgået 568 aftaler, og hvis tendensen holder resten af året, ender tallet altså på cirka 1100-1200 aftaler. I 2010 blev der indgået 1200 aftaler, og i 2009 blev der indgået 1019.
Tallene skal ses i lyset af, at der blev indgået 1994 aftaler i 2006, 2054 aftaler i 2007 og 1620 i 2008. EVU har for nylig omlagt statistikkerne for opgørelse af uddannelsesaftaler. Derfor er det her i 2011 ikke muligt at sammenligne måned for måned med foregående år. Men den samlede pulje, der findes på nuværende tidspunkt, taler alligevel sit eget tydelige sprog.
For at øge antallet af praktikpladser indførte regeringen i december sidste år en ordning, der giver virksomhederne 70.000 kroner for hver ny uddannelsesaftale, de indgår med en elev. Men den ser altså ikke ud til at have givet bonus på el-området.
? Det ser desværre sort ud, og tallene viser, at regeringens politik med at lokke arbejdsgiverne med en kontant belønning ikke virker. Eller måske er det i virkeligheden endnu mere uhyggeligt: Hvis politikken rent faktisk virker. Hvordan havde situationen så set ud, hvis der ikke havde været en økonomisk gulerod? spørger næstformand i Dansk El-Forbund Jan Jensen.
Han fortsætter:
? Alle prognoser fortæller, at vi kommer til at mangle faglærte elektrikere om få år. Med denne udvikling kommer vi til at skulle importere denne arbejdskraft. Samtidig står der lige nu tusinder af unge, der brændende ønsker sig en praktikplads og en fremtid som faglært. Derfor støtter vi kraftigt, at det offentlige stiller krav om oprettelse af et bestemt antal lærepladser, når der udbydes større opgaver som for eksempel metrobyggeriet.
? Her må vi sige, at det er trist, når vores arbejdsgivermodpart i Tekniq så klart gør opmærksom på, at de ikke føler sig forpligtet af en partnerskabsaftale, som Dansk Byggeri har indgået om netop metrobyggeriet, og som indebærer, at fem til syv procent af de timelønnede skal være lærlinge. Tekniq har ikke en juridisk forpligtelse til at følge aftalen, men jeg mener, de i høj grad har en samfundsmæssig forpligtelse.
Se statistikken over uddannelsesaftaler her:
http://www.def.dk/Nyheder/DEF-stotter-laerlingeklausuler.aspx
For yderligere kommentar kontakt næstformand Jan Jensen på 33 29 70 04 eller 40 45 41 23.