Bliv klog lige her
Posts tagged 2010
Snart må internettet bruges til flere eksamener
013 days
by admin
in Uddannelse
Ministeriet for Børn og Undervisning øger antallet af fag i de gymnasiale uddannelser, hvor eleverne må få adgang til internettet ved skriftlig eksamen.
Det vakte opsigt både herhjemme og i udlandet, da Danmark i 2010 for første gang tillod gymnasieelever at bruge internettet under skriftlig eksamen. Nu kommer der yderligere fem fag, hvor eleverne frit kan bruge internettet til at søge information.
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini glæder sig over, at der nu bliver åbnet for at bruge internettet til skriftlige eksamener i flere fag i de gymnasiale uddannelser.
?Vi skal sikre, i det omfang det er muligt, at vilkårene til eksamen ligner de vilkår, som eleverne har til daglig. Og når internettet er et værktøj i elevernes daglige måde at arbejde på, er det naturligt også at lade det være tilladt til de afsluttende prøver. Muligheden for at bruge internettet styrker også elevernes forudsætninger for at begynde på en videregående uddannelse,? siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini.
Nye eksamensopgaver på vej
Ministeriet for Børn og Undervisning vil nu udvikle nye eksamensopgaver i flere fag på A-niveau. I første omgang gælder det engelsk i stx, hhx og htx, hvor der vil være eksamen med adgang til internettet i maj 2014, samt dansk i hhx og htx.
Eleverne får adgang til internettet, men det er fortsat ikke tilladt at kommunikere med andre under eksamen. Internettet kan bruges til at indsamle, vurdere og præsentere ny information.
De første forsøg med brug af internettet ved skriftlige eksamener fandt sted ved eksamen i 2010 i tre stx-fag: dansk, samfundsfag og matematik, og tre hhx-fag: afsætning, international økonomi og virksomhedsøkonomi. Den efterfølgende evalueringsrapport anbefalede, at ordningen fortsatte i de eksisterende fag, og at nye fag blev inddraget.
Skoleelever er gennemsnitligt fraværende 12 skoledage om året
014 days
by admin
in Uddannelse
For første gang kan vi nu få et overblik over, hvor stort fraværet er på landets grundskoler. UNI?C har indsamlet landsdækkende tal for skoleåret 2010-11.
UNI?C?s rapport viser, at det gennemsnitlige fravær på landsplan i folkeskolerne er 6 procent. Det svarer til, at en elev i løbet af et år er fraværende i 12 dage.
Størstedelen af fraværet skyldes sygdom og lignende. Fravær på grund af sygdom er på 3,7 procent, som svarer til knap otte dage i løbet af et år. En mindre del af det samlede fravær 1,5 procent, som svarer til tre dage skyldes, at skolelederen i løbet af et år har givet eleven lov til at holde fri uden for de almindelige skolefridage. Det ulovlige fravær udgør 0,9 procent, som svarer til knap to dage i løbet af et år.
Variationen i fraværet omkring gennemsnittet er dog betydeligt. Fx har 2/3 af folkeskoleeleverne slet ikke haft ulovligt fravær.
Det ulovlige fravær er næsten på samme gennemsnitlige niveau for elever i 1.-6. klasse, hvorefter det stiger i takt med klassetrinnet. I 10. klasse har knap halvdelen af alle elever haft ulovligt fravær. Og en 10. klasses elev har gennemsnitligt haft fem dages ulovligt fravær om året.
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini glæder sig over, at der nu ligger tal for det reelle fravær på skolerne:
?12 gennemsnitlige fraværsdage i løbet af et skoleår er for meget. Det mest bekymrende er selvfølgelig det ulovlige fravær. Som vi allerede havde en formodning om, er det ulovlige fravær højst i de ældste klasser. Den viden tallene giver os, betyder, at der nu i højere grad er grundlag for at målrette indsatserne mod fravær. Fraværskampagnen er et rigtig godt udgangspunkt for at tage fat om problemerne og det viser sig også, at rigtig mange skoler og uddannelsesinstitutioner med afsæt i kampagnen har sat ekstra ind i forhold til fraværsproblemerne. Og i den forbindelse ser jeg frem til, at den udviklingspulje på syv millioner kroner, der er afsat til projekter til nedbringelse af fraværet, vil give os dokumentation for, hvilke initiativer der virker.?
Mens det ulovlige fravær tilsyneladende er fordelt jævnt over året, viser det fravær, som skolelederen har givet tilladelse til udover de almindelige ferie- og fridage, en svag stigning i februar. Det tyder på, at mange forældre beder eleverne fri uden for skolens normale vinterferie og at skolerne giver tilladelse til det.
Undersøgelsen viser desuden, at der er større ulovligt fravær blandt elever med ikke-dansk herkomst. Når det gælder sygdom og fravær med skolelederens tilladelse, er der ingen forskelle i forhold til herkomst.
Det er første gang, der er indsamlet landsdækkende fraværsoplysninger, og der er skoler, som ikke har kunnet levere oplysninger. Dog må undersøgelsen siges at give et tilstrækkeligt repræsentativt billede af fraværets omfang på landsplan. Da der ikke er indsamlet oplysninger fra tidligere år, som disse tal kan sammenlignes med, kan der ikke siges noget om tendenserne inden for omfanget af fravær. Det vil først ske til næste år, hvor der blive indsamlet tal for skoleåret 2011-12.
Mere forskning og undervisning
016 days
by admin
in Uddannelse
15 procent flere videnskabelige medarbejdere på CBS i løbet af tre år. Udsigt til mere forskning og bedre undervisning
CBS søger i disse dage gennem internationale og danske jobannoncer 70 videnskabelige medarbejdere, og de næste to til tre år følger flere rekrutteringer. Ifølge rektor Per Holten-Andersen skal de nye medarbejdere styrke forskningen, give flere undervisningstimer på nogle af kandidatuddannelserne og mere forskningsbaseret undervisning.
- Forskning og undervisning er områder, hvor vi hele tiden skal udvikle os, og vi styrker nu begge dele markant. Vi øger holdet af fastansatte, videnskabelige medarbejdere med 15 procent i løbet af de næste to-tre år, siger Per Holten-Andersen.
Flere gode kort på hånden
CBS har i 2010 og 2011 styrket undervisningen med mindre hold, mere vejledning og et øget timeantal på nogle af uddannelserne. Sidste år begyndte direktionen processen med at designe strategien for rekrutteringen af nye, fastansatte videnskabelige medarbejdere. Et af kravene er at imødekomme behovene på de uddannelser, som CBS tilbyder i de kommende år. I budgettet for 2012 er rekruttering af videnskabeligt personale prioriteret helt i top. Dette gælder alle typer stillinger, både tidsbegrænsede og fastansatte.
- De studerende bør opleve, at undervisningen styrkes. Kvaliteten af undervisningen får et løft, fordi vi får flere gode kort på hånden og flere videnskabelige medarbejdere, som er fastansatte og derfor har en solid forankring i deres fag. Vi foretager en stærk investering i uddannelse af den næste generation af danske erhvervsledere, siger Per Holten-Andersen.
De videnskabelige medarbejdere rekrutteres bredt på institutterne med et øje til, hvor behovet er størst. CBS har 600 fastansatte, videnskabelige medarbejdere og med de kommende rekrutteringer i 2012, 2013 og 2014, er målet at udvide holdet med 15 procent.
Full-time MBA blandt de bedste i Europa
068 days
by admin
in Uddannelse
CBS?s full-time MBA er i en ny undersøgelse kommet op blandt de bedste i Europa
CBS stiger for andet år i træk på den anerkendte QS Global 200 Business School Report, som rater de bedste full-time MBA uddannelser i fem regioner. Virksomheder rater uddannelserne ud fra, hvor attraktivt det er at rekruttere nye medarbejdere fra de forskellige skoler. CBS er i år steget med 6 pladser til nummer 11. Det bringer CBS i den såkaldte ?top-cluster? gruppe af europæiske full-time MBA-uddannelser.
Admissions manager Lee Milligan fra full-time MBA er glad for ratingen. Han siger den er resultatet af hårdt og tæt samarbejde med de studerende.
- Vi har et godt og sammentømret hold bag uddannelsen og et godt forhold til de studerende, som er åbne og ærlige om studiet. Det giver os mulighed for år efter år at udvikle programmet, så det passer til de studerendes krav, siger han.
CBS mere kendt
Nummer et på den europæiske liste er franske INSEAD, efterfulgt af London Busines School og Said Business School på Oxford University. Placeringerne i top 3 er uændret fra 2010 til 2011. QS adskiller sig fra andre lister ved at basere undersøgelsen på virksomheders vurdering af uddannelsesstederne.
- Full-time MBA på CBS er ni år gammel og er i dag mere kendt ude i verden, samtidig bliver de studerende dygtigere og dygtigere, så virksomhederne har hørt om os, når de bliver spurgt, siger Lee Milligan fra full-time MBA.
Flere forventes at gennemføre en uddannelse
074 days
by admin
in Uddannelse
Nye tal fra profilmodellen viser, at flere forventes at få en uddannelse. Regeringen har sat nye ambitiøse mål for, at flere skal gennemføre en videregående uddannelse.
Flere danske unge forventes at gennemføre en uddannelse. Det viser nye tal fra profilmodellen, som følger op på regeringens målsætninger på uddannelsesområdet.
90 procent af de unge, der forlod 9. klasse i 2010, forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse. 54 procent forventes at gennemføre en videregående uddannelse. Det er en stigning på henholdsvis 2,3 procentpoint og 4,2 procentpoint i forhold til 2009.
24 procent forventes at opnå en lang videregående uddannelse.
Det er regeringens mål, at 95 procent af alle unge gennemfører mindst en ungdomsuddannelse i 2015. Med de nye tal er der fem procentpoint til målet.
92 procent af pigerne og 88 procent af drengene forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse. Det er en forskel på fire procentpoint og en halvering siden 2007, hvor forskellen var på otte procentpoint.
Næsten 91 procent af eleverne med dansk herkomst forventes at opnå en ungdomsuddannelse mod 82 procent af eleverne med anden etnisk herkomst. Det er en forskel på ni procentpoint mod en forskel 12 procentpoint i 2007.
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini glæder sig over resultatet.
“Det er rigtig opmuntrende, at stadig flere unge ser ud til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det bærer frugt, når vi virkelig arbejder sammen på tværs af Folketinget for at løfte kvaliteten i uddannelserne. Nu skal vi arbejde lige så målrettet i de kommende år på, at de unge møder rigtig gode uddannelser, så endnu flere gennemfører. Vi har en særlig opgave i at gøre erhvervsuddannelserne endnu mere attraktive, så flere unge vælger at gå denne vej. Vi har brug for veluddannede unge inden for alle uddannelsesretninger,? siger Christine Antorini.
Uddannelsesminister Morten Østergaard glæder sig over de nye tal, men fremhæver, at der stadig er et stykke vej til regeringens målsætning om, at 60 procent af alle unge gennemfører en videregående uddannelse, og 25 procent gennemfører en lang videregående uddannelse i 2020.
?Det er positive tal og blandt andet et resultat af, at et bredt flertal i Folketinget i 2006 tog et fælles ansvar med det store velfærdsforlig og globaliseringsaftalen. Men regeringen vil hæve ambitionsniveauet fra 50 procent til et ambitiøst mål om, at 60 procent af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse i 2020, og dertil er der endnu et stykke vej,? siger Morten Østergaard.
?Globaliseringsmidlerne løber snart ud, og der er brug for yderligere reformer. Jeg glæder mig til det videre arbejde med både at sikre gode rammer for de planlagte 10.000 ekstra studiepladser, der er opstillet som mål i regeringsgrundlaget, og til at hæve kvalitet og sammenhæng, så endnu flere gennemfører, og færre falder fra en videregående uddannelse,? siger Morten Østergaard.
60 procent af pigerne mod 47 procent af drengene forventes at få en lang videregående uddannelse. Forskellen er reduceret fra 18 procentpoint i 2007 til 13 procentpoint i 2010.
Blandt unge med henholdsvis dansk herkomst og anden etnisk herkomst er forskellen reduceret fra seks procentpoint i 2007 til to procentpoint i 2010. Således forventes 54 procent med dansk herkomst at opnå en videregående uddannelse mod 51 procent med anden etnisk herkomst.
Gazellevirksomhed tæt på at snuble over egen succes
085 days
by admin
in Uddannelse
Flere års konstant vækst, sund økonomi og travlhed i forretningen lyder som drømmen for de fleste virksomheder. Men for softwareudviklingsvirksomheden, e-supplies, der i 2010 blev udråbt til en af Danmarks hurtigst voksende virksomheder, resulterede travlheden i en frustreret udviklingsdirektør og faldende produktivitet hos medarbejderne.
?Når du har travlt, slår du autopiloten til og gør det, du er vant til. Også selvom det ikke er optimalt for forretningen eller arbejdsmiljøet?. Det fortæller udviklingsdirektør og produktionsleder i e-supplies, Christian Grubak. Efter et års intensiv ledelsessparring har han slået autopiloten fra, sat klare mål for afdelingen og fået medarbejdermotivationen tilbage. Men det har ikke været uden kamp.
Mødte muren som selvlært leder
?Jeg har ingen formel lederuddannelse bag mig og ledede derfor mine medarbejdere, som jeg selv gerne ville ledes, eller troede, de gerne ville ledes?, fortæller Christian Grubak, der er leder for seks fastansatte og fire freelancere. Han var frustreret over, at medarbejderne ikke fulgte med i samme tempo, som han kastede ideerne op i luften. Samtidig kom der større og større tryk på produktionsapparatet, og han endte ofte med at udføre opgaverne selv. ?Jeg blev en ret diktatorisk leder, der blot udstak ordrer. For medarbejderne forstod alligevel ikke, hvor jeg ville hen. Troede jeg. Først da jeg fik tilknyttet en ledelseskonsulent, indså jeg, at ansvaret alene lå hos mig. Jeg kommunikerede ikke opgaverne godt nok ud til medarbejderne, ligesom jeg ikke havde udstukket klare mål for afdelingen?, forklarer han.
Fra udvikler til direktør
Efter at have haft ledelseskonsulent Anne Chabert som fast sparringspartner i et år er Christian Grubak i dag rykket væk fra tastaturet og ind i direktørstolen. ?Jeg er blevet klogere på mig selv som leder og mere opmærksom på, at mine medarbejdere ikke nødvendigvis trives i et ustruktureret og entreprenøragtigt miljø, som jeg selv gør. Det har været svært at skulle skabe struktur og faste rutiner, da det strider imod min persontype. Men gennem sparringsforløbet har jeg fået værktøjerne til det og, ikke mindst, erfaret, hvor vigtige de er for virksomhedens udvikling og fremtidige succes?, siger Christian Grubak og uddyber:
?Vi har eksempelvis indført online tidsregistrering, så vi præcis ved, hvor vi er og hvornår. På den måde kan jeg bedre planlægge og udvide forretningen, så vi hele tiden er på forkant med udviklingen. Tidsregistreringen har desuden resulteret i, at vi i dag registrerer 40 % flere af vores timer og med en højere faktureringsrate, da vi nu har de rå data. De ledelsesværktøjer, jeg har fået undervejs, bruger jeg hver dag til at bevare helikopterperspektivet og udføre min lederrolle som ikke er at sidde med fingrene i tastaturet, men at holde kursen og kommunikere retning og mål ud til medarbejderne, så de forstår og committer sig til opgaven?, forklarer Christian Grubak.
Større selvsikkerhed har åbnt nye døre
Fra blot at løbe stærkt har e-supplies fået retning på virksomheden og større selvtillid, hvilket smitter af på de projekter, de får ind. ?Som den mindste godkendte leverandør til en af landets største televirksomheder skaber det tit undren, når vi kun møder to mand op til møderne. De er vant til en del flere. Men fordi vi udviklingsmæssigt er kommet foran, er vi interessante som leverandør også selvom vi ikke fysisk fylder hele mødelokalet ud?, lyder det fra Christian Grubak.
Bad Request
Fortsat stor værdi af samarbejdet mellem virksomheder og universiteter
088 days
by admin
in Uddannelse
Universiteterne er værdifulde samarbejdspartnere for danske virksomheder, og hele 99 % af de virk-somheder, der har samarbejdet med et universitet, regner med at fortsætte samarbejdet fremover. For andet år i træk har Oxford Research for Danske Universiteter undersøgt, hvorledes universiteter-nes samarbejdsparter i erhvervslivet oplever forskningssamarbejdet med universiteterne.
Undersøgelsens hovedresultater:
? 97 % er meget eller delvis tilfredse med samarbejdet med universiteterne. Kun 3 % er meget eller delvis utilfredse med samarbejdsforløbet.
? 99 % finder det sandsynligt eller meget sandsynligt, at de vil samarbejde med et universitet igen.
? 92 % mener, at universiteterne i nogen eller i høj grad kan tilbyde ydelser, som andre ikke kan tilbyde.
? 83 % mener, at universiteterne i nogen eller i høj grad tilbyder ydelser af en højere kvalitet, end andre kan tilbyde.
? 89 % mener, at samarbejdet i nogen eller i høj grad medfører overførsel af viden og kompe-tencer.
? 86 % mener, at virksomheden i nogen eller i høj grad får skabt nye netværk og kontakter med videnspersoner.
Universiteterne udfylder en central funktion i den danske økonomi, da de bedriver relevant forsk-ning, som kan komme samfundet til gode. De danske universiteter har en lang tradition for samar-bejde med erhvervslivet, og den gensidige interesse er blevet større i de senere år.
I 2010 udgjorde private investeringer i universiteternes forskning 1,37 mia. kr. en stigning på 450 mio. kr. siden 2007. Forsknings- og Innovationsstyrelsen har dokumenteret, at virksomheder, der har samarbejdet med universiteter, oplever en markant højere værditilvækst end tilsvarende virksomhe-der, der ikke samarbejder med universiteterne. De danske universiteter indgik 2.020 forskningsafta-ler med private virksomheder i 2010.
Handelsgymnasium Rønde etablerer ny håndbold-linje i samarbejde med TRIF Håndbold
093 days
by admin
in Uddannelse
Handelsgymnasium Rønde har allerede en fodbold-linje, der til sommer bliver suppleret med et helt nyt fodboldcollege Brazil Football College. Nu suppleres tilbuddene til områdets unge med seneste skud på stammen: en håndbold-linje i samarbejde med TRIF Håndbold.
Handelsgymnasium Rønde startede op med sin undervisning i midlertidige barakker ved Rønde Idrætscenter i sommeren 2010. I marts 2011 kunne eleverne flytte ind i helt nye bygninger ved centret, samtidig med at Rønde Idrætscenter blev renoveret. Rammerne er således i orden til gymnasiets seneste tiltag en håndblod-linje.
Håndbold-linjen etableres i samarbejde med TRIF Håndbold, der længe har ønsket at kunne tilbyde deres dygtige årgang 95, 96 og 97 mere træningstid. Med håndbold-linjen bliver dette ønsket nu opfyldt. Lars Følle, formand for TRIF Håndbold, siger: ?Vi er superglade for, at dette projekt kan lade sig gøre. Med gymnasiets håndbold-linje kan vi opgradere markant på træningsmængden og dermed tilbyde vores ambitiøse spillere i årgangene endnu bedre forhold. Og samtidig knytter vi endnu tættere bånd til handelsgymnasiet, som jo kommer til at fylde stadig mere såvel fysisk på idrætscentret som i byens unges bevidsthed?.
Træning 4-5 gange om ugen
Med håndbold-linjen lægges der op til, at man skal træne 4-5 gange om ugen to gange i skole-regi og 2-3 gange i TRIF-regi eller i eget lokalt klub-regi – om eftermiddagen. Det er således ikke et krav, om man er medlem i TRIF Håndbold for at kunne gå på håndbold-linjen. Netop samarbejdet mellem skolen og idrætsforeningen er imidlertid grundlaget for håndbold-linjen, og konstruktionen er i gymnasielærer og daglig leder for Handelsgymnasium Rønde, Carsten Gløvermose Nielsens øjne helt optimal: ?Vi samarbejder nu med en idrætsforening om at kunne tilbyde en helhedsløsning for unge, ambitiøse håndboldspillere, der gerne vil dygtiggøre sig i deres sport. Det er ingen hemmelighed, at mange unge mennesker dropper idrætten, når de starter i gymnasiet, da programmet med flere lektier er stramt. Ved at tilbyde dem en løsning, hvor skole og fritidsinteresse hænger sammen og foregår under samme tag, tror vi på, at vi kan imødekomme dette og styrke håndboldsporten i regionen.?
Rød tråd i træningen
Det sportslige ansvar for håndboldlinjen tillægges TRIF Håndbold, der har allieret sig med og ansat en af egnens unge, fremadstormende og ambitiøse trænere, 25-årige Max Ørum Christensen fra Hornslet. Max er pt. træner for Hornslet IF?s talentfulde pige 1. divisions-hold og tillige træner i kreds 4 på pigesiden. Han har gennemgået alle DHF?s modulkurser, således at han til foråret kan starte på elite-træner-kursus ligeledes i DHF-regi. Det er således en kompetent herre, der skal varetage træningen i såvel skoletiden som være træner-konsulent i TRIF-regi.
Max Ørum Christensen glæder sig til at den nye udfordring: ?Enhver træners drøm er at kunne træne så meget som muligt. Med ansættelsen på Handelsgymnasium Røndes håndbold-linje og i TRIF Håndbold får jeg mulighed for at udleve denne drøm og arbejde kontinuerligt og målrettet flere gange om ugen og med en samlet rød tråd med de samme spillere. Det bliver spændende at se, hvor langt vi på den måde i samarbejde kan drive ungdoms-håndbolden i regionen?.
På håndbold-linjen er der første år plads til ca. 20 spillere. Det er som sagt ikke et krav, at man til daglig spiller håndbold i TRIF Håndbold for at blive optaget. Det er ej heller et krav, om man er elitespiller håndboldlinjen er således for spillere, der har lysten og viljen til at blive en bedre håndboldspiller. I januar vil der blive arrangeret informationsmøder i klubberne om den nye håndboldlinje.
Mere information
www.handelsgymnasiumroende.dk eller www.facebook.com/handelsgymnasiumroende
Lars Følle, formand, TRIF Håndbold, tel: 20 66 32 51
Carsten Gløvermose Nielsen, Daglig leder, Handelsgymnasium Rønde, tel: 30 25 98 01
Max Ørum Christensen, håndboldtræner, tel: 26 12 52 92
Skolepraktikken skal styrkes
0120 days
by admin
in Uddannelse
Ny evaluering vil indgå i regeringens videre arbejde med at forbedre skolepraktikken.
Skolepraktikken leverer inden for flere områder høj kvalitet, og de elever, som bruger skolepraktikken, føler sig generelt godt tjent med den.
Det viser evalueringen ?Skolepraktik i erhvervsuddannelserne?, foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut i perioden september 2010 til august 2011.
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini vil bruge rapportens anbefalinger i regeringens mål om at styrke og forbedre skolepraktikken:
“Det er godt, at rapporten viser, at eleverne lærer rigtig meget også i skolepraktikken, og på nogle områder er skolepraktikken på fuldt højde med praktik i virksomhederne. Det er en vigtig pointe, som vi vil bruge i arbejdet for at styrke skolepraktikkens omdømme, så flere elever uden uddannelsesaftale fortsætter på skolepraktik frem for helt at falde fra en erhvervsuddannelse.”
“Jeg synes, at EVA’s forslag om at gennemføre forsøg med egentlig praktikcentre er rigtig interessant. Det ligger helt i forlængelse af regeringens strategi for at sikre praktikpladser til alle unge også gennem flere og bedre skolepraktikpladser.”
“Regeringen vil skærpe uddannelsesgarantien og sikre praktikpladser, så alle kan afslutte deres erhvervsuddannelse. Vi vil komme med et bud til de kommende trepartsforhandlinger, og her vil rapportens anbefalinger også indgå.”
Undersøgelsen omfatter dataindsamling gennem registerdata og interview inden for fire erhvervsuddannelser. Evalueringen har blandt andet fokus på konkrete mål i tilrettelæggelsen, læringsformer, forvaltning af egnethedsbetingelserne (EMMA) og den løbende vurdering og udvikling af kvaliteten.
Rapporten anbefaler, at der blandt andet gennemføres forsøg med skolepraktikken, herunder organisering, læringsformer og metoder samt forsøg med nye modeller for samspil mellem skolepraktik og praktik i virksomheder.
Ministeriet for Børn og Undervisning har allerede igangsat en række initiativer på baggrund af politiske aftaler på området, som flugter med EVA?s anbefalinger i rapporten. Som følge af ?Aftale om forstærket indsats for flere praktikpladser? og ?Aftale om flere praktikpladser i 2011? er der allerede afsat i alt 20 millioner kroner i perioden 2010-2012 til forsøg med styrkelse af kvaliteten af skolepraktikken. Hertil kommer tre millioner kroner til forsøg på SOSU-området.
Desuden er der som en del af ?Flerårsaftale for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012″ afsat 15 millioner kroner til forbedring af erhvervsuddannelsernes omdømme. Der er igangsat seks projekter til at forbedre erhvervsuddannelsernes omdømme, og der er etableret en opsøgende enhed, Kvalitetspatruljen. Indsatsen omfatter også skolepraktik.
Yderligere oplysninger
Dennis Lindberg Laursen, Fuldmægtig, Tlf. 3392 5413, delau1(at)udst.dk
Fradrag for omkostninger til studium i Tyskland
0140 days
by admin
in Uddannelse
Tysklands øverste skattedomstol giver fradrag for omkostninger til studium.
Studerende, der er skattepligtige i Tyskland, kan fradrage udgifterne til deres studium og få fradrag, når de en dag begynder at arbejde. Det gælder dog kun for det første studie og kun for de udgifter, som den studerende selv kan dokumentere. Hvis forældrene har betalt udgifterne, har den studerende ikke noget fradrag.
Fradraget i den første skattepligtige arbejdsløn efter studiet kræver, at den studerende under studierne afleverer tysk selvangivelse og der angiver sine ?Werbungskosten?. ?Werbungskosten? er omkostninger ?i forbindelse med erhvervelse af indtægt?. Da studerende for det meste endnu ikke har indtægter, går udgifterne under studietiden ?op i den blå luft?. Men efter studiet kan disse forudbetalte udgifter til erhvervet fradrages i erhvervsindtægten. Det har den øverste tyske skattedomstol, Bundesfinanzhof afgjort i august 2010 (AZ. VI R 38/10 og VI R 7/10). Det kan bestå i de dokumenterede udgifter til f.eks. studiegebyr, bøger, computer, papir og skrivematerialer, samt udgifter til transport til universitetet, kurser, studieophold osv. Desuden kan den studerende evt. fradrage dobbelt husførelse.
Forudsætning er, at udgifterne angives på selvangivelsen og fremføres til næste år. Når selvangivelsen udfyldes, skal den studerende huske på at sætte kryds ved: Fremførsel af underskud. Så bliver udgifterne til studiet fremført til kommende år og stående til når der kommer indtægter ind.
For den studerende, der tjener penge ved erhvervsarbejde ved siden af studierne, bliver disse udgifter fratrukket indtægten i samme år. Her kan det være, at den studerende ikke har noget ud af sit skattefradrag.
Studerende, der ikke har afleveret selvangivelse i de sidste år, kan angive udgifter for 4 år tilbage. Dog kræves det, at udgifterne er dokumenterede.
Det kan blive til en interessant minuspost på skatteregnskabet, der fører til at skatten sænkes i de første år efter studierne.