Bliv klog lige her
Posts tagged 2011
Københavns Universitet sjofler vores uddannelser!
016 hours
by admin
Studenterrådet ved Københavns Universitet er harmdirrende over, at Københavns Universitet kunstigt har pustet semesterlængden op ved at indføre ?tomme? uger midt i semestrene, som Politiken har afsløret i dag. Studenterrådsformanden er bekymret for, at det skader samfundets tillid til Københavns Universitet.
Politiken har i dag offentliggjort, at Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet kunstigt har pustet semesterlængden op ved at tælle ?tomme? uger i semesteret med, hvor der ikke afholdes undervisning.
Det er blot den seneste af en række skandaler på Det Humanistiske Fakultet. Tidligere på måneden kom det frem, at Folketingets taxameterløft af bl.a. de humanistiske uddannelser ikke har resulteret i mere undervisning på Det Humanistiske Fakultet. Tværtimod var der blevet færre timer på de humanistiske uddannelser de senere år.
Bjarke Lindemann Jepsen, der er formand for Studenterrådet, er frustreret over, at Københavns Universitet gang på gang fører de studerende bag lyset:
?Med nedgangen fra 14 til 12 ugers semestre på Humaniora i foråret 2011 protesterede vi studerende med budskabet om, at nu var smertegrænsen nået. Dengang lovede universitetsledelsen, at man ville gå tilbage til 14 uger. Nu kommer det så frem, at de bevidst har ført os bag lyset og har lagt ?tomme? uger ind i semesterplanerne. Det er ganske enkelt uværdigt, og kun noget, som jeg på det kraftigste kan tage afstand fra,? siger Bjarke Lindemann Jepsen.
Bjarke Lindemann Jepsen mener, at Københavns Universitet atter er ved at komme ud i enorm tillidskrise til samfundet og ikke mindst til de studerende:
?En ting er at sige, at der ikke er råd til flere timer. Det er frustrerende nok i sig selv for studerende, der har under 5 timer om ugen. Men det er ganske enkelt pinligt for Københavns Universitet bevidst at snyde med semesterlængderne,? forklarer Bjarke Lindemann Jepsen og understreger, at Studenterrådet flere gange har opfordret både politikere og universitetsledelse til at indføre et minimumstimetal:
?For at vi kan blive gode kandidater, har vi desperat brug for et minimumstimetal, så ledelsen er forpligtet til at give os den undervisning, vi har behov for. Kun på den måde kan vi være sikre på, at vi studerende får tilstrækkelig undervisning,? siger Bjarke Lindemann Jepsen.
Danske og svensker skoler går sammen om at bekæmpe frafald
014 days
by admin
in Uddannelse
Ny webplatform skal få danske og svenske skoler til at samarbejde om bedre gennemførsel på ungdomsuddannelserne
Videnscenter om fastholdelse og frafald (VOFF) og Malmø Stad er gået sammen om at bekæmpe frafald på ungdomsuddannelserne
En række institutioner i Øresundsregionen har fået støtte fra EU og Region Hovedstaden til at udvikle ?best practise metoder?, der kan få flere unge succesfuldt gennem en ungdomsuddannelse. Projektet, der hedder ?Preventing Dropout?, har netop sendt en webplatform i luften, som skal være projektets vindue mod omverdenen og lette kommunikationen mellem projektets deltagere.
?Vi vil løbende gøre en indsats for at formidle resultater og give praktisk inspiration til alle der interesserer sig for fastholdelse?, udtaler projektets kommunikationsansvarlige Anna Dahlquist fra Videnscenter om fastholdelse og frafald.
Der vil også være mulighed for at tilmelde sig projektets nyhedsbrev, midtvejskonference og netværksseminarer gennem webplatformen.
?Vi vil se på, hvad det er vi er gode til på hver sin side af sundet og videreudvikle det i samarbejde med hinanden,? udtaler Sofia Sjödin, international koordinator, Malmö Stads Utbildningsforvaltning.
I Region Hovedstaden glæder man sig over, at samarbejdet med svenskerne er etableret, og håber på at det kan give nogle nye perspektiver på, hvordan vi bringer frafaldet på ungdomsuddannelserne ned.
?Jeg er glad for, at vi kan støtte et initiativ, som samler erfaringer og viden på tværs af sundet. Jeg er sikker på, at vi kan lære af svenskerne, når det gælder om at fastholde unge i uddannelse. I Region Hovedstaden arbejder vi aktivt for at styrke Øresundsregionen, og det er initiativer som dette, vi håber, kan være med til at samle regionen endnu mere, fortæller Marianne Stendell (S), der er formand for Region Hovedstadens Udvalg for fremtidens uddannelse og forskning.
Idéen om at tage udgangspunkt i det vi er gode til og videreudvikle det sammen knytter godt an til undervisningsminister Christine Antorinis tanker om ?Ny nordisk skole.? ?Jeg er spændt på, hvad projektet vil føre til, og hvordan det kan knyttes sammen med de idéer jeg har om at videreudvikle uddannelsesområdet gennem nordisk samarbejde?, udtaler Christine Antorini.
?Udveksling af viden om, hvad der virker i forhold til at undgå frafald, er af stor betydning for, at målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse, nås. Samtidig vil jeg også gerne have fokus på en stadig højere kvalitet i ungdomsuddannelserne, og her kan et samarbejde på tværs af Øresund også give viden og inspiration begge veje.?
Preventing Dropout har udvalgt fem temaer, som projektet fokuserer på. Det er vejledning, elevtrivsel, inkluderende undervisningsmetoder, sproglig udvikling og ledelse.
?Både i Sverige og Danmark er der blevet arbejdet meget målrettet med at fastholde unge i en ungdomsuddannelse, og vi ved, at de fem områder vi har valgt at fokusere på, er centrale for elever, der har svært ved at hænge på deres uddannelse. Det er meget vigtigt, at de unge i første omgang vælger den rigtige uddannelse, at de trives på den skole, de går på, og at undervisningen er inkluderende. Både i Skåne og på den københavnske vestegn er der desuden en stor gruppe tosprogede elever, der har brug ekstra støtte. Det er områder, vi er sikre på, vi kan blive bedre til ved at samarbejde med svenskerne,? udtaler projektleder for
Preventing Dropout, Kristine Hecksher.
Før projektet blev startet op i september 2011, lavede Videnscenter om fastholdelse og frafald (VOFF) og Malmø Stad en forundersøgelse, hvor de undersøgte potentialet for et videndelingsprojekt. Konklusionerne ligger til grund for projektstrukturen i Preventing Dropout.
Man kan læse mere om projektet på: http://www.preventingdropout.com
Kontakt:
- Anna Dahlquist, kommunikationsansvarlig, tlf. 23301350
- Mogens Andersen, Formand for styregruppe og rektor på Høje-Taastrup Gymnasium: tlf: 33 96 40 51
- Marianne Stendell, formand for Region Hovedstadens udvalg for fremtidens uddannelse og forskning, tlf. 23 41 01 57
Fakta om projektet:
Projektet hedder ?Preventing Dropout? og har et samlet budget på 15,5 mio. kroner. Region Hovedstaden støtter projektet med 4,95 mio. kroner og EU-programmet Interreg IV A støtter med 7,7 mio. kr.
Projektet startede i september 2011 og løber i tre år. Deltagerskolerne i hovedstadsområdet er bl.a. Rødovre Gymnasium, Tårnby Gymnasium, CPH West, Avedøre Gymnasium, Kongsholm Gymnasium, Københavns åbne Gymnasium og Høje-Taastrup Gymnasium. Derudover medvirker UU-Center Syd.
Flere og flere vil have verden som arbejdsplads
014 days
by admin
in Uddannelse
Siden Falk Lauritsen Rejser blev kåret som Danmarks bedste rejsebureau i 2011 har interessen for dets rejselederuddannelse været enorm. Der er dog stadig pladser for sommeren – og mulighed for at lægge billet ind på Ferie for Alle i Herning.
Falk Lauritsen Rejser uddanner årligt ca. 25 nye rejseledere, og efter at man i 2011 blev kåret som Danmarks bedste rejsebureau har den i forvejen store interesse været stærkt stigende.
Rejselederuddannelsen er krævende og arbejdet som rejseleder er hårdt arbejde. Til gengæld får man mulighed for at opleve hele verden og er sikret et job med udfordringer fra dag et.
Rekruttering på Ferie for Alle
Det fortæller Line Hvass Andersen, som selv er uddannet rejseleder og i dag har ansvaret for rekruttering og uddannelse af nye rejseledere hos Falk Lauritsen Rejser. Under rejsemessen Ferie for Alle i Herning fra 24. 26. februar står hun klar til at fortælle om uddannelsen på Falk Lauritsen standen:
?Vi kunne rigtig godt tænke os at fortælle alle interesserede, om hvordan de bedst muligt kan forberede sig til rejselederuddannelsen. Udover dem der kommer på rejsemessen vil Falk Lauritsen Rejser derfor også uddele et vist antal fribilletter til handelsskoleelever i nærområdet?, forklarer Line Hvass Andersen og fortsætter:
?For at blive rejseleder skal man være fleksibel, indlevende og i stand til at give gode råd, vejledning og hjælp i alle tænkelige situationer ikke mindst når det brænder på og der opstår uforudsete problemer. Rejselederens fornemste opgave er at sikre, at feriegæsterne får en perfekt og mindeværdig oplevelse på rejsemålet uanset hvad der sker undervejs.?
Bliv rejseleder i udlandet og i Danmark
Rejselederskolen strækker sig over ti krævende dage på et af Falk Lauritsen Rejsers rejsemål, hvor man lærer en masse om sig selv og personlig udvikling. Fra morgen til aften er der intensiv undervisning i bl.a. konflikthåndtering, kulturforståelse, salg og service og økonomi.
Hvis man har rigtig meget erfaring fra servicesektoren, eller allerede har en rejselederskole bag sig, er der dog mulighed for at springe rejselederskolen i udlandet over og i stedet tage fire dages basisuddannelse hjemme i Danmark, forklarer Line Hvass Andersen, som understreger, at rejselederuddannelsen er særdeles populær i erhvervslivet.
?Uddannelsen ligger naturligvis op til at man efterfølgende skal ud i verden som rejseleder og senere kan rejselederjobbet føre til større udfordringer som enten rundrejseleder, supervisor eller destinationschef. Selvom næsten alle uddannede rejseledere tilbydes job på et af Falk Lauritsens rejsemål, så er uddannelsen og kompetencerne imidlertid også gode at have med i bagagen, hvis man senere søger udfordringer udenfor branchen og karrieremulighederne er fine?.
Fakta: Sådan bliver du rejseleder
Næste rejselederskole finder sted fra den 19. 29. marts 2012 i Alanya i Tyrkiet. Er man fyldt 21 år og har man et kørekort kan rejsen starte her. Bagefter er der mulighed for bl.a. at arbejde på Falk Lauritsen Rejsers rejsemål i Tyrkiet, Grækenland, Egypten, Spanien og Bulgarien. Uddannelsen koster 4.500 kr., hvilket inkluderer flybillet t/r samt ophold med helpension på hotel.
Se mere på: www.falklauritsen.dk
For yderligere information: Line Hvass Andersen, Human Resources Overseas: Tlf. 35 20 11 25 lha@falk-lauritsen.dk
Skoleelever er gennemsnitligt fraværende 12 skoledage om året
014 days
by admin
in Uddannelse
For første gang kan vi nu få et overblik over, hvor stort fraværet er på landets grundskoler. UNI?C har indsamlet landsdækkende tal for skoleåret 2010-11.
UNI?C?s rapport viser, at det gennemsnitlige fravær på landsplan i folkeskolerne er 6 procent. Det svarer til, at en elev i løbet af et år er fraværende i 12 dage.
Størstedelen af fraværet skyldes sygdom og lignende. Fravær på grund af sygdom er på 3,7 procent, som svarer til knap otte dage i løbet af et år. En mindre del af det samlede fravær 1,5 procent, som svarer til tre dage skyldes, at skolelederen i løbet af et år har givet eleven lov til at holde fri uden for de almindelige skolefridage. Det ulovlige fravær udgør 0,9 procent, som svarer til knap to dage i løbet af et år.
Variationen i fraværet omkring gennemsnittet er dog betydeligt. Fx har 2/3 af folkeskoleeleverne slet ikke haft ulovligt fravær.
Det ulovlige fravær er næsten på samme gennemsnitlige niveau for elever i 1.-6. klasse, hvorefter det stiger i takt med klassetrinnet. I 10. klasse har knap halvdelen af alle elever haft ulovligt fravær. Og en 10. klasses elev har gennemsnitligt haft fem dages ulovligt fravær om året.
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini glæder sig over, at der nu ligger tal for det reelle fravær på skolerne:
?12 gennemsnitlige fraværsdage i løbet af et skoleår er for meget. Det mest bekymrende er selvfølgelig det ulovlige fravær. Som vi allerede havde en formodning om, er det ulovlige fravær højst i de ældste klasser. Den viden tallene giver os, betyder, at der nu i højere grad er grundlag for at målrette indsatserne mod fravær. Fraværskampagnen er et rigtig godt udgangspunkt for at tage fat om problemerne og det viser sig også, at rigtig mange skoler og uddannelsesinstitutioner med afsæt i kampagnen har sat ekstra ind i forhold til fraværsproblemerne. Og i den forbindelse ser jeg frem til, at den udviklingspulje på syv millioner kroner, der er afsat til projekter til nedbringelse af fraværet, vil give os dokumentation for, hvilke initiativer der virker.?
Mens det ulovlige fravær tilsyneladende er fordelt jævnt over året, viser det fravær, som skolelederen har givet tilladelse til udover de almindelige ferie- og fridage, en svag stigning i februar. Det tyder på, at mange forældre beder eleverne fri uden for skolens normale vinterferie og at skolerne giver tilladelse til det.
Undersøgelsen viser desuden, at der er større ulovligt fravær blandt elever med ikke-dansk herkomst. Når det gælder sygdom og fravær med skolelederens tilladelse, er der ingen forskelle i forhold til herkomst.
Det er første gang, der er indsamlet landsdækkende fraværsoplysninger, og der er skoler, som ikke har kunnet levere oplysninger. Dog må undersøgelsen siges at give et tilstrækkeligt repræsentativt billede af fraværets omfang på landsplan. Da der ikke er indsamlet oplysninger fra tidligere år, som disse tal kan sammenlignes med, kan der ikke siges noget om tendenserne inden for omfanget af fravær. Det vil først ske til næste år, hvor der blive indsamlet tal for skoleåret 2011-12.
Mere forskning og undervisning
016 days
by admin
in Uddannelse
15 procent flere videnskabelige medarbejdere på CBS i løbet af tre år. Udsigt til mere forskning og bedre undervisning
CBS søger i disse dage gennem internationale og danske jobannoncer 70 videnskabelige medarbejdere, og de næste to til tre år følger flere rekrutteringer. Ifølge rektor Per Holten-Andersen skal de nye medarbejdere styrke forskningen, give flere undervisningstimer på nogle af kandidatuddannelserne og mere forskningsbaseret undervisning.
- Forskning og undervisning er områder, hvor vi hele tiden skal udvikle os, og vi styrker nu begge dele markant. Vi øger holdet af fastansatte, videnskabelige medarbejdere med 15 procent i løbet af de næste to-tre år, siger Per Holten-Andersen.
Flere gode kort på hånden
CBS har i 2010 og 2011 styrket undervisningen med mindre hold, mere vejledning og et øget timeantal på nogle af uddannelserne. Sidste år begyndte direktionen processen med at designe strategien for rekrutteringen af nye, fastansatte videnskabelige medarbejdere. Et af kravene er at imødekomme behovene på de uddannelser, som CBS tilbyder i de kommende år. I budgettet for 2012 er rekruttering af videnskabeligt personale prioriteret helt i top. Dette gælder alle typer stillinger, både tidsbegrænsede og fastansatte.
- De studerende bør opleve, at undervisningen styrkes. Kvaliteten af undervisningen får et løft, fordi vi får flere gode kort på hånden og flere videnskabelige medarbejdere, som er fastansatte og derfor har en solid forankring i deres fag. Vi foretager en stærk investering i uddannelse af den næste generation af danske erhvervsledere, siger Per Holten-Andersen.
De videnskabelige medarbejdere rekrutteres bredt på institutterne med et øje til, hvor behovet er størst. CBS har 600 fastansatte, videnskabelige medarbejdere og med de kommende rekrutteringer i 2012, 2013 og 2014, er målet at udvide holdet med 15 procent.
Samarbejde om nyt, stort læseprojekt
019 days
by admin
in Uddannelse
Ministeriet for Børn og Undervisning står sammen med Danmarks Lærerforening bag ny stor satsning på læsning i folkeskolen.
Alt for mange elever forlader folkeskolen uden tilstrækkelige læsekundskaber. Derfor søsætter Ministeriet for Børn og Undervisning og Danmarks Lærerforening nu et stort fælles læseprojekt. Projektet skal styrke den faglige læsning i folkeskolen og bliver sat i gang på udvalgte folkeskoler i løbet af 2013. Ministeriet for Børn og Undervisning har afsat fem millioner kroner til det fælles projekt. Projektet skal færdigdesignes i samarbejde med forskere, så den viden, der kommer ud af det, kan udbredes til hele landet.
Ny viden
Målet med læseprojektet er at få ny viden om effekten af undervisningen i faglig læsning og om, hvad der fremmer elevernes læring, når man skal undervise i faglig læsning i det enkelte fag.
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini lægger stor vægt på, at den nye viden om, hvad der virker, skal ud til lærerne og ud i klasseværelset, til gavn for den enkelte elev.
?Alt for mange elever forlader folkeskolen med for dårlige læsekundskaber. Det skal vi gøre noget ved. Med det store fælles læseprojekt sætter vi netop yderligere fokus på læsefagligheden i folkeskolen. Jeg ser derfor meget frem til samarbejdet med Danmarks Lærerforening,? siger Christine Antorini.
Også formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen ser frem til samarbejdet.
?Vi forbedrer kvaliteten i undervisningen ved at styrke lærernes mulighed for at gennemføre god undervisning. Det var netop tankegangen i vores eget projekt ?Vi læser for livet?, og det er grundlaget for det nye styrkede projekt, som vi nu gennemfører sammen med Ministeriet for Børn og Undervisning. Jeg er meget glad for samarbejdet og håber, at det kan sætte en ny standard for, hvordan vi kan bakke lærerne op i deres arbejde med det mål at give eleverne den bedste undervisning i klasselokalet,? siger Anders Bondo Christensen.
Bygger videre på tidligere erfaringer
Danmarks Lærerforening tog i begyndelsen af 2011 initiativ til et landsdækkende læseprojekt under overskriften Vi læser for livet. Læseprojektet er en stor succes, og hver tredje skole i landet har benyttet sig af projektets tilbud.
I maj 2011 offentliggjorde Ministeriet for Børn og Undervisning internetpublikationen Læsning i fagene, der, ved hjælp af forskningsbaseret viden om læsning, giver konkrete ideer til at forbedre undervisningen i faglig læsning på mellemtrinnet og i udskolingen.
Landets bedste teknikere kæmper om Danmarksmesterskabet
029 days
by admin
in Uddannelse
Landets 5 bedste elektrikerlærlinge og 4 bedste vvs-lærlinge dyster i denne uge om Danmarksmesterskabet, når Odense Kongres Center fra torsdag denne uge danner rammen om DM i Skills 2012. Et arrangement der sidste år tiltrak godt 14.500 besøgende.
? Vi håber, at arrangementet også i år vil blive et stort tilløbsstykke, fordi det er en unik mulighed for unge for at få indblik i erhvervsuddannelserne og de karrieremuligheder, som en erhvervsuddannelse kan være sprængbrættet til, siger Bent-Ole Bohn, der er konsulent i installatørernes organisation TEKNIQ.
Han påpeger for eksempel, at besøgende på vvs-standen i hal c vil kunne opleve, hvordan moderne, energirigtige løsninger bliver til i praksis og hvilke tekniske færdigheder, det kræver. Så kig forbi stand 4928.
På el-konkurrencestanden i hal c (stand 4528) lige ved siden af vvs-standen, kan man se elektrikerlærlinge udføre tekniske installationer inden for stærk- og svagstrøm, hvor intelligente installationer i forhold til energioptimering og styring af lys, varme og ventilation er fremtrædende.
DM i Skills blev afholdt første gang i 2011 som det første Danmarksmesterskab for erhvervsuddannelser. Til arrangementet stiller lærlinge op både i konkurrencediscipliner og rene demonstrationsdiscipliner. I år stiller 200 lærlinge fordelt på 35 fag op.
- Branchen og de virksomheder, der sender deres lærlinge til først skole- og regionale mesterskaber og til sidst DM er faglig stolte, og samtidig er det en stor glæde og motivation at have givet de unge lærlinge en god uddannelse, som måler sig med de bedste i landet, siger konsulent Bent-Ole Bohn.
De unge lærlinges dygtighed skulle også gerne give folkeskoleelever, der står over for at skulle i gang med at vælge en uddannelse, mod på at starte som lærling i installationsbranchen. Vi har brug for dygtige unge til vores uddannelser og vil gerne vise det bedste af faget frem siger Bent-Ole Bohn.
Bent-Ole Bohn tilføjer, at der også er UU-vejledere til stede ved arrangementet, så interesserede kan høre om deres konkrete muligheder i forhold til at starte på en uddannelse.
DM i Skills 2012 bliver afviklet fra den 26.-28. januar, og der er åben for besøgende torsdag klokken 9-17, fredag klokken 8-17 og lørdag klokken 8-12. Lør-dag er der afslutningsceremoni fra klokken 15.30-16.30.
De fem deltagere i el-konkurrencen er:
- Magnus Lund Nielsen, der er udlært hos StepTech Aps i Aalborg og gik på Technology College Aalborg
- Christian Elkrog Aksglæde, der er udlært hos Lindpro A/S i Haarby og gik på Svendborg Erhervsskole
- Mathias Krog Winther, der er udlært hos Thisted El-Forretning ApS og gik på Den Jydske Haandværkerskole i Hadsten
- Kasper Svendsen, der er udlært hos El Huset Glumsø i Glumsø og gik på EUC Sjælland i Næstved
- Nicolai Jæger Zacheriassen der er udlært hos Sv. Aa. Nielsen as i Slagelse og gik på Selandia Center for Erhvervsuddannelse i Slagelse.
De fire deltagere i VVS-konkurrencen er:
- Ross Mcmillan, der er i lære hos Thorvald VVS & Energi i Bramming og går på Hansenberg i Kolding
- Peter Flink, der er i lære hos Henrik Jensen VVS A/S i Korsør og går på EUC Sjælland i Næstved
- Tobias Bøndergaard, der er i lære hos L&H Rørbyg A/S i Herning og går på Herningsholm Erhvervsskole
- Søren Ravnsbæk Jensen, der er i lære hos Haugaard og Omegns VVS A/S i Valby og går på Teknisk Erhvervsskolecenter i Gladsaxe
Læs mere om arrangementet på www.skillsdenmark.dk eller kontakt Bent-Ole Bohn på tlf. 77 41 15 70, mobil 27 80 04 57
Sønderborg Kommune i top med praktikpladser
032 days
by admin
in Uddannelse
I 2011 har Sønderborg Kommune oprettet 41 flere praktikpladser end aftalt med regeringen. Hermed er Sønderborg Kommune helt i top blandt de kommuner, der opretter flest praktikpladser.
Der er et stort behov for at unge mennesker får en uddannelse. Det er det allerbedste grundlag for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er regeringens mål, at 95 procent af en ungdomsårgang i 2015 gennemfører en ungdomsuddannelse. I 2009 fik 83,8 procent en ungdomsuddannelse, så der er et pænt stykke vej endnu, og den økonomiske krise har ikke gjort det lettere at nå målet.
Kommunerne har et medansvar for at der er tilstrækkeligt med praktikpladser til de uddannelsessøgende. Derfor aftalte regeringen og Kommunernes Landsforening i april 2011, at kommunerne i 2011 opretter mindst 1.560 ekstra praktikpladser. Sønderborg Kommunes andel heraf er 22 ekstra praktikpladser og samlet skal kommunen oprette 194 praktikpladser i 2011.
Kommunernes Landsforening har netop udsendt en opgørelse, der viser, at Sønderborg Kommune i 2011 samlet har oprettet 235 praktikpladser. Det er 41 flere end det aftalte, og det er borgmester Aase Nyegaard stolt af.
- Det er utrolig vigtigt, at vi giver de unge rigtig gode muligheder for at få en uddannelse. Opgørelsen fra Kommunernes Landsforening viser, at Sønderborg Kommune ligger som nr. 3 blandt de kommuner, der har oprettet flere praktikpladser end aftalt med regeringen. Det kan vi godt være stolte af, siger borgmester Aase Nyegaard.
Det er desværre ikke alle kommuner, der lever op til aftalen, og det gør, at der på landsplan mangler 1.027 praktikpladser af de 1.560 pladser, der var aftalt mellem KL og regeringen.
Yderligere oplysninger hos direktør Jørgen Eriksen på tlf. 2790 5004.
Voldsomt praktikpladsproblem i København
040 days
by admin
in Uddannelse
Hver fjerde erhvervsskoleelev, der søger praktikplads, kan ikke finde en. For resten af landet er det tilsvarende tal kun hver tiende. Københavnerproblemet skal løses, siger Ejner K. Holst.
Hver fjerde praktikpladssøgende elev i København mangler en praktikplads, mens det tilsvarende antal kun er 10 pct. i resten af landet. Det viser de nye praktikpladstal for november 2011.
Det er tal, der i øvrigt afslører, at antallet af unge, der mangler en praktikplads, er steget med hele 33 procent sammenlignet med samme måned det foregående år. Hermed står 9.700 unge nu uden praktikplads.
? Det er meget alvorligt! Især unge i København har utrolig svært ved at finde praktikplads i forhold til resten af landet. Det skal der tages hånd om med det samme, siger Ejner K. Holst.
Han opfordrer alle parter, herunder både skolerne, arbejdsgiverne, regeringen og fagbevægelsen, til at sætte sig sammen for at analysere, hvad der kan gøres bedre for at få flere unge i praktik.
Hvad kan skolerne i København gøre bedre
Ejner K. Holst påpeger, at særligt de københavnske skoler må granske, hvad der er gået galt. Er kontakten til virksomhederne god nok? Og kan kvaliteten i skolepraktikken højnes?
For det er et andet problem for de københavnske unge. 76 procent af de unge, der mangler en praktikplads i Region hovedstaden, er heller ikke i skolepraktik, selv om mange af dem har mulighed for det. Det tilsvarende tal for provinsen er 40-45 pct.
? Det tyder jo på, at der er et særligt problem med skolepraktikken i København. Det er et stort problem, da skolepraktikken er sidste mulighed for de unge for at gøre deres uddannelse færdig.
DA må på banen
Også Dansk Arbejdsgiverforening har et stort ansvar for at løse problemet.
? Alle virksomheder må og skal bidrage. Det må DA aktivt hjælpe med til. Vi ved jo, at arbejdsgiverne om få år vil beklage sig over, at de mangler kvalificeret arbejdskraft. DA må ud af busken og konkret pege på, hvordan virksomhederne kan tage flere lærlinge.
LO opfordrer også undervisningsministeren til handling.
? Undervisningsministeren bør lægge et alvorligt pres på skolerne for at oprette praktikpladscentre, der sikrer, at alle muligheder for praktik udnyttes ved at samle brikker og stumper. Desuden må ministeren presse på for at indføre sociale klausuler, hvor virksomheder kun kan få opgaver for det offentlige, hvis de samtidig opretter praktikpladser.
Sæt gang i de offentlige investeringer
Sidst men ikke mindst opfordrer Ejner K. Holst regeringen til at sætte fuld fart på de offentlige investeringer.
? Det er på høje tid. I alt 80.000 unge holdes i øjeblikket udenfor arbejde og uddannelse, siger han.
Evaluering af de praktiske/musiske fag
040 days
by admin
in Uddannelse
Ministeriet for Børn og Undervisning offentliggør evalueringen af forsøg med praktiske/musiske fag og kortlægningen af fagenes vilkår og status i folkeskolen.
Evaluering af forsøg
Der har været gennemført forsøg med praktiske/musiske fag under fire forskellige temaer i perioden 2009-2011. 19 ud af de 24 skoler har gennemført forsøg med et nyt fag, håndværk og design.
Rambøll konkluderer, at det er vanskeligt at generalisere på baggrund af evalueringen, når det gælder et nyt fag som håndværk og designs mulighed for at styrke den praktiske/musiske fagblok. Forsøgene er for få, for begrænsede i omfang og for forskellige.
Evalueringen viser, at der er en række potentialer ved et nyt fag. Blandt andet øget engagement og arbejdsglæde hos eleverne, en bedre forståelse af arbejdet med at frembringe et produkt og øget innovation og kreativitet.
Kortlægning
Kortlægningen bygger blandt andet på et spørgeskema sendt til 903 lærere og 534 skoleledere. Den giver ikke et entydigt billede af de praktiske/musiske fags vilkår og status, men peger på både positive ting og en række udfordringer.
Fagene nyder høj status hos både elever og forældre. Lærerne på næsten halvdelen af landets skoler vurderer, at fagene prioriteres højt, og at faglokalerne dækker fagenes behov. Blandt udfordringerne er, at 44 procent af lærerne sjældent anvender Fælles Mål, det begrænsede udbud af praktiske/musiske valgfag i overbygningen, og at der er begrænset opmærksomhed om fagene på kommunalt niveau, herunder manglende efteruddannelse.
Reform af folkeskolen gennem teori og praksis
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini ønsker en folkeskole, som kombinerer teoretisk viden og praktiske kundskaber og motiverer til at lære mere. Dette vil være et fokusområde i det forestående arbejde med en reform og herunder et udviklingsprogram for folkeskolen:
?De praktiske/musiske fag kommer selvfølgelig til at spille en rolle, når vi skal se på koblingen mellem teori og praktiske kundskaber i forbindelse med arbejdet med et udviklingsprogram for folkeskolen. Jeg må samtidig konstatere, at forsøgene med de praktiske/musiske fag er et eksempel på, at der er behov for en ændret og mere professionel forsøgspraksis. Fremover skal vi gennemføre forsøg af en langt højere kvalitet end tidligere, så vi er sikre på, at vi får viden, som andre skoler også kan lære af. De erfaringer, vi har fra forsøgene med faget håndværk og design tager jeg med mig, når jeg skal drøfte eventuelle ændringer af læreruddannelsen med min kollega uddannelsesminister Morten Østergaard,? siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini.
Fakta
Rambøll, AKF Anvendt Kommunal Forskning og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet har gennemført både kortlægningen og evalueringen af forsøg med praktiske/musiske fag.
Praktiske/musiske fag er i denne sammenhæng håndarbejde, sløjd, hjemkundskab, musik og billedkunst.