Posts tagged arbejdskraft
Syv ministre skal sikre uddannelse til alle
0Regeringen nedsætter et bredt ministerudvalg, der skal sikre, at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse.
Mindst 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Målet er velkendt, men de sidste og helt afgørende skridt på vejen mangler. For der er stadig 10 procent af en ungdomsårgang, der ikke får en uddannelse efter 9. eller 10. klasse. Denne udfordring tager regeringen nu på sig og nedsætter derfor et udvalg bestående af syv ministre, som skal komme med sammenhængende forslag på hele ungdomsuddannelsesområdet.
Stort set alle unge begynder på en ungdomsuddannelse, men for mange unge falder hurtigt fra igen. Det er langt fra tilfredsstillende i et samfund som det danske, der skal leve af kompetente og højt kvalificerede medarbejdere. Hertil kommer, at det ofte er problematisk for den enkelte ikke at have en uddannelse som afsæt til voksenlivet. Eksempelvis har ni ud af 10 kontanthjælpsmodtagere under 30 år ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse, og efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft forventes at falde dramatisk i de kommende år. Unge uden uddannelse går således en usikker fremtid i møde.
Derfor er målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i 2015, også indlysende rigtig. Men det er ikke tilstrækkeligt at formulere en ambitiøs målsætning målsætningen skal naturligvis bakkes op af initiativer, der understøtter den. Det skal et bredt sammensat ministerudvalg nu sikre. Udvalget skal i december 2012 komme med sammenhængende forslag, der kan understøtte, at flere unge får en ungdomsuddannelse. For bordenden sidder børne- og undervisningsminister Christine Antorini:
“Når en ung falder fra en erhvervsuddannelse, så skyldes det ikke altid forhold, der har noget med skolen at gøre. Det kan være, at årsagen skal ses i sammenhæng med den unges forsørgelsesgrundlag, boligforhold eller sociale forhold. Derfor er ministerudvalget bredt sammensat, så vi kan komme med forslag, hvor hele mennesket er tænkt med”, siger ministeren og tilføjer:
“Og så skal vi have et stærkere fokus på evidens og erfaringer for, hvad der virker.”
Ministerudvalget skal blandt andet arbejde med:
At frafaldet skal ned, så flere unge gennemfører en påbegyndt erhvervsuddannelse. Og det skal ske i en tidligere alder.
At der skal være et højt fagligt niveau i erhvervsuddannelserne, der er relevant i forhold til arbejdsmarkedets behov og videregående uddannelse. Erhvervsuddannelsernes prestige skal fremmes, så stærke elever vælger erhvervsuddannelser som første prioritet.
At der skal etableres en fleksuddannelse til de elever, der ikke har forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse.
At kvaliteten i de gymnasiale uddannelser skal styrkes, og det skal tydeliggøres, at gymnasiet har et studieforberedende sigte. Der skal laves et serviceeftersyn af uddannelserne.
Fakta om ministerudvalget
Ministerudvalget består af:
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini, formand
Finansminister Bjarne Corydon
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager
Uddannelsesminister Mortens Østergaard
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen
Social- og integrationsminister Karen Hækkerup
Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn
Herudover kan der inviteres yderligere relevante ministre og eksterne interessenter i arbejdet.
Udvalget slutter sit arbejde i december 2012
Voldsomt praktikpladsproblem i København
0Hver fjerde erhvervsskoleelev, der søger praktikplads, kan ikke finde en. For resten af landet er det tilsvarende tal kun hver tiende. Københavnerproblemet skal løses, siger Ejner K. Holst.
Hver fjerde praktikpladssøgende elev i København mangler en praktikplads, mens det tilsvarende antal kun er 10 pct. i resten af landet. Det viser de nye praktikpladstal for november 2011.
Det er tal, der i øvrigt afslører, at antallet af unge, der mangler en praktikplads, er steget med hele 33 procent sammenlignet med samme måned det foregående år. Hermed står 9.700 unge nu uden praktikplads.
? Det er meget alvorligt! Især unge i København har utrolig svært ved at finde praktikplads i forhold til resten af landet. Det skal der tages hånd om med det samme, siger Ejner K. Holst.
Han opfordrer alle parter, herunder både skolerne, arbejdsgiverne, regeringen og fagbevægelsen, til at sætte sig sammen for at analysere, hvad der kan gøres bedre for at få flere unge i praktik.
Hvad kan skolerne i København gøre bedre
Ejner K. Holst påpeger, at særligt de københavnske skoler må granske, hvad der er gået galt. Er kontakten til virksomhederne god nok? Og kan kvaliteten i skolepraktikken højnes?
For det er et andet problem for de københavnske unge. 76 procent af de unge, der mangler en praktikplads i Region hovedstaden, er heller ikke i skolepraktik, selv om mange af dem har mulighed for det. Det tilsvarende tal for provinsen er 40-45 pct.
? Det tyder jo på, at der er et særligt problem med skolepraktikken i København. Det er et stort problem, da skolepraktikken er sidste mulighed for de unge for at gøre deres uddannelse færdig.
DA må på banen
Også Dansk Arbejdsgiverforening har et stort ansvar for at løse problemet.
? Alle virksomheder må og skal bidrage. Det må DA aktivt hjælpe med til. Vi ved jo, at arbejdsgiverne om få år vil beklage sig over, at de mangler kvalificeret arbejdskraft. DA må ud af busken og konkret pege på, hvordan virksomhederne kan tage flere lærlinge.
LO opfordrer også undervisningsministeren til handling.
? Undervisningsministeren bør lægge et alvorligt pres på skolerne for at oprette praktikpladscentre, der sikrer, at alle muligheder for praktik udnyttes ved at samle brikker og stumper. Desuden må ministeren presse på for at indføre sociale klausuler, hvor virksomheder kun kan få opgaver for det offentlige, hvis de samtidig opretter praktikpladser.
Sæt gang i de offentlige investeringer
Sidst men ikke mindst opfordrer Ejner K. Holst regeringen til at sætte fuld fart på de offentlige investeringer.
? Det er på høje tid. I alt 80.000 unge holdes i øjeblikket udenfor arbejde og uddannelse, siger han.
Nyt projekt skal gøre 2500 ufaglærte til faglærte på rekordtid
0Det skal afbøde den forventede mangel på arbejdskraft i hovedstadsregionen
Vi skal imødegå manglen på faglært arbejdskraft
En ny markant uddannelsesindsats til 30 millioner kroner skal afbøde den forventede stigning i ledighed blandt ufaglærte. Samtidig skal indsatsen imødegå den fremtidige mangel på faglært arbejdskraft i hovedstadsregionen, som alle analyser spår for de kommende år. Fra 2012 til 2014 skal 2500 ufaglærte uddannes til faglært niveau, og det skal ske på kortere tid end normalt.
Merit for erfaring skal give en hurtigere uddannelse
- Mange ufaglærte har kompetencer, vi ikke er gode nok til at anerkende og bruge i dag. Med det her projekt giver vi ufaglærte bedre mulighed for at få merit for deres erfaringer og tage en uddannelse på kortere tid. Det giver dem bedre chancer på arbejdsmarkedet i fremtiden og gør det nemmere for regionens virksomheder at finde kvalificeret arbejdskraft. Den form for kompetenceløft er helt central for, at vi kan skabe vækst i regionen, fortæller Marianne Stendell, som er formand for Region Hovedstadens Uddannelses- og Forskningsudvalg.
6 millioner kroner fra regionen til projektet
Region Hovedstadens har netop bevilliget seks millioner kroner af regionens uddannelsesmidler til projektet ?Fra ufaglært til faglært på rekordtid?.
Bedre kompetencevurderinger og mere fleksible uddannelsesforløb
Et af hovedformålene med projektet er at udvikle bedre kompetencevurderinger og skabe mere fleksible uddannelsesforløb, så de ufaglærte får mulighed for at tage en uddannelse på i gennemsnit 2/3-dele af den normale tid, forklarer projektansvarlig Lars Reedtz Kristensen, vicedirektør på Erhvervsskolen Nordsjælland:
Et mere attraktivt uddannelsestilbud
- Projektet giver os mulighed for at skabe et langt mere attraktivt uddannelsestilbud til voksne ufaglærte. Hvis vi bliver bedre til at vurdere de ufaglærtes kompetencer inden de starter på en uddannelse, kan vi udvikle uddannelsesforløb der passer bedre til dem. Samtidig vil vi styrke vejledningen på tværs af skoler og jobcentre, så flere ufaglærte bliver opmærksomme på uddannelsestilbuddene.
Kræver erhvervserfaring
For at komme i betragtning til uddannelsesforløbet skal man være fyldt 25 år og have mindst to års erhvervserfaring.
Yderligere oplysninger:
Marianne Stendell, formand for Region Hovedstadens Udvalg for Uddannelse og Forskning, tlf. 2341 0157
Lars Reedtz Kristensen, vicedirektør på Erhvervsskolen Nordsjælland, tlf. 2083 3090
Pressevagten, Region Hovedstaden, tlf. 70 20 95 88
Nu kan du blive lys- eller rumingeniør
0Tre nye uddannelser på DTU skal skabe ingeniører, der bl.a. kan videreudvikle højteknologiske hverdagsløsninger som eksempelvis GPS-navigation, pålidelige vejrudsigter, LED-belysning, lasere, sensorer og internettrafik.
Nu bliver det muligt at tage en bachelor- eller kandidatuddannelse på DTU inden for geofysik og rumteknologi, ligesom den nye kandidatuddannelse ?Photonics? bliver udbudt i 2012. Alle uddannelser er netop blevet godkendt af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og er med studiestart i september 2012.
Bachelor- og kandidatuddannelse i Geofysik og Rumteknologi
GPS-navigation, pålidelige vejrudsigter, globale klima- og miljøovervågningssystemer og rumsonder til udforskning af rummet er alle eksempler på teknologier, der tager afsæt i rumteknologi, og som kræver indblik i fysikken bag anvendelserne. Bachelor- og kandidatuddannelsen inden for Geofysik og Rumteknologi har fokus på udvikling og anvendelse af instrumentering, observationsteknikker og teknologiske løsninger til at kortlægge og modellere fysiske forhold og processer på Jorden og i rummet. Uddannelserne er tværfaglige og er udviklet af medarbejdere fra DTU Space, DTU Miljø, DTU Informatik og DTU Fysik.
Studerende kan vælge en specialisering inden for følgende fire hovedområder:
1. Udforskning af Jorden
2. Udforskning af rummet
3. Miljø- og klimaovervågning
4. Kortlægning og navigation
Ingeniører inden for Geofysik og Rumteknologi forventes at finde ansættelse i rumvirksomheder. Typiske jobfunktioner vil være projekt- og systemingeniører for design og produktion af satellitsystemer, udvikling af instrumenter, samt udvikling og anvendelse af systemer til modtagelse, analyse, simulering og modellering af data. Uddannelserne vil ligeledes levere videnskabelig arbejdskraft til geo- og rådgivningsbranchen samt offentlige myndigheder til bl.a. efterforskning af råstoffer samt miljøovervågning og risikovurdering.
For yderligere oplysninger:
Lektor Henning Skriver, DTU Space, tlf. 45 25 37 92, mail: hs@space.dtu.dk
Afdelingsleder Allan Hornstrup, DTU Space, tlf. 35 32 57 22, mail: allan@space.dtu.dk
Kandidatuddannelsen Photonics
Fotonik omfatter udnyttelsen af lys og danner bl.a. grundlaget for internettrafik og energibesparende lyskilder som LED. I hverdagen møder vi også fotonik i laserteknologien i form af bl.a. stregkodelæsere og i CD-afspillere. Derudover spiller fotonik en stadig større rolle inden for biologi og medicin f.eks. i forbindelse med fødevarekontrol eller til medicinsk terapi, men også inden for målemetoder til effektivisering af vindmølleparker eller teknologier, der kan måle effektiviteten af forbrændingsprocesser eller kuldioxidindhold i atmosfæren.
Studerende på den ny kandidatuddannelse vil primært tage kurser på DTU Fotonik og DTU Fysik, og de kan vælge en specialisering inden for følgende fire hovedområder:
1. Fotoniske materialer og strukturer
2. Komponenter til optisk kommunikation
3. Lasere og lyskilder
4. Bio-fotonik og sensorer
De færdiguddannede civilingeniører i fotonik forventes at finde ansættelse i højteknologiske virksomheder, forskningscentre og universiteter eller i det offentlige sundhedsvæsen.
For yderligere oplysninger:
Professor Karsten Rottwitt, DTU Fotonik, tlf. 45 25 63 84, mail: karo@fotonik.dtu.dk
KL ønsker en mere international folkeskole
0Der er brug for højtuddannet udenlandsk arbejdskraft, men gode internationale skoler er en mangelvare i Danmark. Derfor vil KL presse på for, at det bliver muligt for kommunerne at oprette internationale klasser i folkeskolerne.
Udmeldingen fra KL kommer i kølvandet på en ny rapport fra CBS, der omtales i Berlingske i dag. Rapporten påviser, at højtuddannede indvandrere er en økonomisk fordel og er med til at skabe vækst i landet
»Det er vigtigt for dansk erhvervsliv og det danske samfund, at vi er i stand til at tiltrække dygtige udenlandske ansatte, og her bør den offentlige sektor spille en aktiv rolle. I kommunerne skal vi ikke konkurrere med de private skoler, men en mere international folkeskole kan være et attraktivt tilbud for en række udenlandske elever og forældre,« siger Erik Nielsen, formand for KL?s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg.
Mangel på internationale skolepladser er en alvorlig barriere for at tiltrække udlændinge til dansk erhvervsliv. KL?s nyhedsbrev Momentum skrev i foråret, at alene i København skønnes det, at der mangler cirka 2.000 pladser på de internationale skoler.
?Danmark vil blive fravalgt som et attraktivt arbejdsland, hvis vi ikke formår at skabe tilstrækkeligt med internationale skolepladser. Folkeskolen kan være med til at klare noget af den opgave?, siger Erik Nielsen
I dag er det kun private skoler, som i grundskolen må undervise i alle fag på et andet sprog end dansk, mens folkeskolerne i folkeskoleloven er bundet til at undervise på dansk i de fleste fag. Det ønsker KL at ændre på, så folkeskolerne kan være med til at afhjælpe manglen på pladser på de private internationale skoler.
Besøg fra den kinesiske ambassade
0Sct. Albani Skole har i indeværende skoleår udbudt kinesisk som valghold for skolens ældste elever. Sprogundervisningen kombineres med innovation, der bl.a. skal medvirke til, at der skaffes midler til en studierejse til Beijing i foråret 2012. Skolen har ansat en kinesisk lærer til at varetage sprogundervisningen og undertegnede har ansvaret for innovationsdelen.
Det har været en overvældende succes. 34 elever har tilmeldt sig valgfaget. Vi håber med dette initiativ at medvirke til at give eleverne en interesse for kinesisk, der jo tegner til at blive et eftertragtet sprog i erhvervslivet. Desuden har Danmark jo også stort behov for arbejdskraft, der besidder innovations- og iværksætterevner. Sagt med andre ord kombinerer vi to af tidens store behov og samtidig signalerer Sct. Albani Skole nytænkning.
For at understøtte vores kinesiske vinkel har skolen valgt, at den kommende uges emneuge omhandler netop Kina. Eleverne vil blive ledt gennem mange dele af det kinesiske samfund herunder skolevæsen, historie, kultur og politiske forhold. Det hele kulminerer torsdag d. 29. september kl. 16.00 18.00. Her er forældrene inviteret til at opleve, hvad eleverne har beskæftiget sig med i emneugen. Desuden har jeg inviteret den kinesiske ambassade til at deltage denne eftermiddag. Det har man fra officiel kinesisk side takket ja til, så derfor kommer deres kulturelle rådgiver, Mr. Li Jinsheng, og deres 3. sekretær, Ms. Zhang Yimeng. Det er naturligvis et besøg, som vi ser meget frem til.
Jeg håber, at ovennævnte arrangement har vækket jeres interesse for en omtale. I er naturligvis meget velkomne til at besøge skolen i løbet af ugen og selvfølgelig også torsdag eftermiddag.
Esbjergs uddannelser er populære som aldrig før
0For tredje år i træk er der fremgang i antallet af nye studerende i Esbjerg. I alt 2.098 nye studerende har valgt at starte på en af Esbjergs mere end 60 videregående uddannelser en stigning på 4 % i forhold til rekordåret 2010.
Det summer af liv og der bliver længere mellem de frie parkeringspladser på de videregående uddannelsesinstitutioner i Esbjerg. Det er glædeligt, at den positive trend fortsætter og Studiebyen Esbjerg, endnu engang, kan byde rekordmange studerende velkommen. Meget tyder på at indsatsen for at tiltrække studerende til Vestjyllands hovedstad har båret frugt til glæde for hele byen.
Samarbejde på tværs
Hos Studiebyen Esbjerg samarbejder man på tværs af alle 60 uddannelser om markedsføring og udvikling af et godt studiemiljø for de over 5000 studerende i byen. Når uddannelsen er valgt, er et godt studiemiljø ofte afgørende for, hvilken by de unge vælger at studere i.
?Med det brede samarbejde gør vi en stor indsats for at tilbyde attraktive rammer, der skal trække stadigt flere studerende til?, siger Pernille Kragh Rühe, marketingchef hos Esbjerg Erhvervsudvikling og tovholder for Studiebyen Esbjerg.
Flere studerende betyder vækst
?Vi bør glæde os på hele kommunens vegne over, at stadigt flere vælger at læse i Esbjerg. Det smitter af på detailhandel og kulturliv, og så får virksomhederne bedre mulighed for at rekruttere. Det er alt samme godt grundlag for den fremtidige vækst i Esbjerg Kommune?, siger formand for Esbjerg Rektorkollegium Henrik Larsen, rektor på Erhvervsakademi Sydvest.
De fem institutioner er tilfredse
University College Syddanmark har på Campus Esbjerg i alt 3000 studerende og 4 % flere nye studerende i år.
?Vi er ved at ramme loftet for, hvor mange vi må optage. I år har vi fuldt hus på flere uddannelser, end vi plejer. Der er altid rift om pladserne på Fysioterapeutuddannelsen og Jordemoderuddannelsen, men nu har også sygeplejerskerne for første gang i mange år alle pladser besat. Der har også været en stor fremgang på Ergoterapeutuddannelsen, der tidligere var ?den ukendte uddannelse?,? siger rektor Søren Vang Rasmussen.
?På Aalborg Universitet Esbjerg er vi i alt 430 studerende og er rigtig glade for en fremgang på 21 % i optagelsestallene i år. Flere vælger Adgangskursus og det viser, at interessen for at videreuddanne sig er blevet større. Det er meget opløftende, for der er stadig et stort behov for højt uddannet arbejdskraft i regionen og i særdeleshed her i Esbjerg?, siger Campusleder Anders Schmidt Kristensen. Og fortsætter;
?De positive optagstal giver mulighed for en bredere rekruttering til de mange innovationsmiljøer og forskningsinitiativer, der er iværksat i og omkring Campus. Aktiviteter som allerede sker og vil ske i et nært samarbejde med Esbjerg Kommune samt flere af byens øvrige uddannelsesinstitutioner og virksomheder.?
Syddansk Universitet Esbjerg har i alt 1.000 studerende og her glæder man sig også over 10 % fremgang i optaget af nye studerende.
?Det er glædeligt, at vi igen i år har fremgang og det gælder både for bachelor, kandidat samt vores internationale studerende. Sidste år startede 54 studerende på den nye uddannelse i Sociologi og Kulturanalyse. I år starter 64 på denne ene uddannelse, som er unik i Danmark. Med Sociologi og Kulturanalyse og de øvrige 10 uddannelser hos SDU trækker vi flere af vores studerende udefra, hvilket bidrager positivt til studiemiljøet. Her i de første uger efter studiestart kan vi virkelig mærke at campus summer af liv, og det på alle sprog,? siger Campuschef Birgit Jahn.
De 700 studerende på Erhvervsakademi Sydvest kan se frem til nye rammer når nybygningen indvies den 28. oktober. I års starter 451 nye studerende, og rammerne holder i det kommende år, da antallet af nye studerende i 2011 er det samme tal som 2010.
Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole har i alt 110 studerende og det er alt hvad de smukke rammer i midtbyen kan rumme.
De Røde Løbere løber videre
?Der er stadig plads til flere studerende i Esbjerg, så Studiebyen Esbjerg vil fremover fortsætte indsatsen så den positive udvikling kan fortsætte de næste mange år?, siger Lasse L. Jensen, koordinator for De Røde Løbere, som er et kampagneteam under Studiebyen Esbjerg, der arrangerer over 40 gratisarrangementer for alle disse studerende i dette semester.
Rotationsprojekt i Holstebro får ledige i arbejde og uddannelse
0Samtidig får medarbejderne i Ældreområdet mulighed for at komme på kursus og lære nyt
31 ledige takkede ja til at deltage i et rotationsprojekt i Holstebro Kommune. De blev ansat som afløsere i plejeboliger og hjemmeplejen, og nu begynder 22 af dem på social- og sundhedsuddannelsen.
Det er blot ét af flere positive resultater af projektet. Også medarbejdere i Ældreområdet har haft glæde af rotationen. De har nemlig fået mulighed for at komme på kursus og få opdateret deres faglige viden og kunnen. Og det smitter selvfølgelig positivt af på de ældre.
- Det er et grænseoverskridende projekt, og alle har vundet. De ledige har fået selvværd via arbejdet som afløsere og mod på at tage en uddannelse. Og de faste medarbejdere på Ældreområdet er blevet opkvalificerede inden for demens, dokumentation, konflikthåndtering og rehabilitering, siger Lone Haulund, som er plejeboligleder og projektleder på rotationsprojektet.
På forkant
De 31 ledige, der var med i projektet, er fortrinsvis ufaglærte og kvinder, men der er også mænd og fx tidligere slagteriarbejdere blandt dem. Fællestillidsmand i Holstebro Kommune, Hans Enevoldsen, peger på endnu en gevinst ved projektet.
- Prognoser viser, at der allerede i 2015 vil være mangel på kvalificeret arbejdskraft på social- og sundhedsområdet. Rotationsprojektet, og de mange nye studerende, gør, at vi forebygger denne mangel og er på forkant med situationen i Holstebro Kommune, siger Hans Enevoldsen.
Samarbejde og tværfaglighed
Jobcenter Holstebro fik idéen til projektet og fik hurtigt Ældreområdet og FOA med. Men mange andre har været med til at gøre det muligt.
- Fx har også kommunens afdeling for HR/Løn og Personale og Social og Sundhedsskolen i Herning bidraget til at føre rotationen ud i livet. Det har krævet samarbejde, logistik og koordinering på tværs, men vi har fået utroligt meget ud af indsatsen, forklarer konsulent Else Marie Løgsted, som er Jobcenter Holstebros tovholder på projektet.
Politisk tilfredshed
Også politisk er der stor tilfredshed med projektet og de gode resultater.
- I vores landsdel og lokalområde har mange mistet deres job i løbet af krisen. Så der er brug for at tænke nyt og kreativt for at få folk i arbejde så hurtigt som muligt og samtidig forebygge den mangel på kvalificeret arbejdskraft, der snart ser ud til at opstå. Derfor er det flot og meget tilfredsstillende, at sådan et projekt er ført ud i livet med så gode resultater, siger Arbejdsmarkedsudvalgets formand Lars Stampe og Social- og Sundhedsudvalgets formand Anne Lise Holst Jensen i en fælles kommentar.
Der er nye rotationsprojekter i støbeskeen inden for butiks-, sygehus- og pædagogområderne i Holstebro Kommune, og andre kommuner henvender sig for at høre nærmere om erfaringerne fra Holstebro.
Fakta om rotationsprojektet
Projektet er et tværfagligt samarbejde mellem Jobcentret, Ældreområdet og HR/Løn og Personale i Holstebro Kommune samt FOA og Social og SundhedSkolen i Herning.
300 ledige blev inviteret til info-møde. 60 ledige var interesserede, 34 kom til samtale og 31 blev ansat i rotationen.
I juni 2010 var de ledige på et tre ugers kursus på Social og SundhedSkolen i Herning. Herefter kom de i praktik med løntilskud i plejeboliger og hjemmeplejen.
Fra oktober 2010 til juni 2011 arbejdede de som afløsere for det faste personale.
25 af de 31 ledige i projektet fortsatte henover sommeren 2011 som ferieafløsere i Ældreområdet.
22 af de 31 ledige går nu i gang med social- og sundhedshjælperuddannelsen på Social og SundhedSkolen i Hernings afdeling i Holstebro.
Rotationsprojektet har desuden gjort det muligt for det faste personale i Ældreområdet at komme på 900 kursusuger, hvor de blev opdateret inden for deres fag.
Flere oplysninger
Lone Haulund, plejeboligleder og projektleder, tlf. 9611 4321
Else Marie Løgsted, konsulent og Jobcenter Holstebros tovholder på projektet, tlf. 9611 3831
Elsebeth Dam Simonsen, afdelingschef, Arbejdsmarked, tlf 9611 3841
Hans Enevoldsen, fællestillidsmand, FOA, tlf. 2051 5014
Anne Lise Holst Jensen, fmd. Social- og Sundhedsudvalget, tlf. 2446 2426
Lars Stampe, fmd. Arbejdsmarkedsudvalget, tlf. 2461 8872
Når viden skal opgøres i tal
0Når videndeling tælles, er det qua videnbegrebets kompleksitet og uhåndgribelighed ikke et direkte mål for det, organisationen gerne vil måle, nemlig hvor meget viden der deles, samt hvor ofte den deles.
På den nye uddannelsen for professionelle HR-folk og ledere, MasterClass i Human Resource Management – Hvor en række af landets skarpeste HR-eksperter indgår i undervisningen, se www.probana.com/mch.asp – sættes der i denne tid fokus på kompetenceudvikling, kommunikation og videndeling.
Evnen til at tænke og agere strategisk er afgørende, hvis du for alvor skal bidrage positivt til virksomhedens bundlinje i din HR-funktion. Dette da HRM er en strategisk praksis, idet den overordnede organisatoriske strategi og HR-strategien er hinandens forudsætning.
Med MasterClass i Human Resource Management styrkes din evne til at analysere det dynamiske samspil mellem medarbejdere, arbejdsopgaver, jobfunktioner og ledelsen internt i virksomheden.
Uddannelsen trækker på landets dygtigste HR-folk, og undervisningsforløbet er baseret på e-learning og kombineres med kursusdage efter hvert gennemført modul samt en afsluttende eksamen.
Uddannelsens 6 moduler er på MBA-niveau & indeholder flg.:
Modul 1: Strategisk HRM
Modulet giver dig en indgående indsigt i, hvordan man kan arbejde strategisk med HRM, således det sker i tæt sammenhæng med virksomhedens mål, vision og strategier. Modulet sætter scenen for hele begrebet og dermed uddannelsen.
Herunder:
- HR-mål vs virksomhedens præstationsmål
- HRM strategier
- Implementering af strategi
- Personaleplanlægning
- Iscenesættelse af HR
- Strategisk Kommunikation
- Den strategiske proces
- Proces og effektevaluering
Ca. 120 siders læsning med e-learning-case, online-opgave og online-tilbagemelding med evaluering. Valgfri kursusdag den 28.10.11, kl. 9.00-16.00 på Radisson Royal i København.
Modul 2: Human Resource Development
Eftersom mennesket er blevet det primære produktionsapparat er HR-udvikling et område, hvor man for alvor kan skabe merværdi. Modulet vil således sætte fokus på, hvordan man strømliner og arbejder strategisk med HR-udvikling.
Herunder:
- Fra læring til praksis
- Design af HR-aktiviteter
- Identificering af HRD-behov
- Organisatoriske HRD strategier
- Mentorordninger
- Innovation HRM
Ca. 120 siders læsning med e-learning-case, online-opgave og online-tilbagemelding med evaluering. Valgfri kursusdag den 25.11.11, kl. 9.00-16.00 på Radisson Royal i København.
Modul 3: Global HR
Verden er blevet mindre, arbejdskraften er blevet global og vi lader os i høj grad inspirere af internationale tiltag og tendenser. Det er derfor vigtigt at have indsigt i global HR, således man kontinuerligt er på forkant med udviklingen. Modulet vil derfor præsentere en række perspektiver, som både giver viden omkring Global HR, men i høj grad også inspiration til national HR.
Herunder:
- HRM i et internationalt perspektiv
- Interkulturel HRM
- National vs International HRM
- HR basis i international kontekst
- Skab fordele ved diversitet og interkulturelle medarbejdere
- Internationale udfordringer
- Cases
Ca. 120 siders læsning med e-learning-case, online-opgave og online-tilbagemelding med evaluering. Valgfri kursusdag den 25.01.12, kl. 9.00-16.00 på Radisson Royal i København.
Modul 4: Den resultatorienterede HR funktion
Dette modul fokuserer på viden, værktøjer og inspiration, der kan udvide HR funktionens indsigt og handlerum, så denne kan tage ansvar for komplekse udviklingsprocesser i forbindelse med virksomhedens strategiske satsninger.
Herunder:
- Målsætningsstrategier
- Målstyringsværktøjer
- Målbarhed
- Evaluering
- HR på bundlinjen
- Social kapital
Ca. 120 siders læsning med e-learning-case, online-opgave og online-tilbagemelding med evaluering. Valgfri kursusdag den 27.03.12, kl. 9.00-16.00 på Radisson Royal i København.
Modul 5: Compensation & Benefit
Motivation omhandler mange facetter, men et af de mest oplagte er compensation & benefit. Modulet vil således sætte fokus på, hvordan man opstiller systemer på den strategisk mest optimale måde, som er tilpasset virksomheden og medarbejdernes kontekst.
Herunder:
- Det strategiske perspektiv
- Løn som motivation
- Total Reward
- Belønningssystemer
- Individuel vs Kollektiv belønning
- Faldgrupper
- Politikker
- Værktøjer
Ca. 120 siders læsning med e-learning-case, online-opgave og online-tilbagemelding med evaluering. Valgfri kursusdag den 26.04.12, kl. 9.00-16.00 på Radisson Royal i København.
Modul 6: Personalejura & Arbejdsret
Modulet giver et dybdegående indblik i det danske lovgrundlag og praksis indenfor arbejdsret. Endvidere vil du også få en solid indføring i det EU-retlige system. Modulet vil således klæde dig på til at træffe beslutninger ved komplekse juridiske problemstillinger.
Herunder:
- Fagretlige konflikter
- Tillidsrepræsentanter
- Arbejdsret
- International arbejdsret
- EU lovgivning
- Loyalitetsforhold
- Samarbejdsaftaler
Ca. 120 siders læsning med e-learning-case, online-opgave og online-tilbagemelding med evaluering. Valgfri kursusdag den 24.05.12, kl. 9.00-16.00 på Radisson Royal i København.
Eksamen
Herunder gennemgang af hver kursists testresultater ved hvert modul. Eksamen finder sted d. 30. maj 2012.
MCH-uddannelsen giver deltagerne den nødvendige ballast til at arbejde med og reflektere over HRM på et strategisk niveau. Man opnår således indsigt i, hvordan man bliver endnu mere effektiv og målbar i rollen som ledelsens strategiske sparringspartner.
Endvidere præsenteres en lang række konkrete værktøjer, som gør deltageren i stand til at skabe løbende forandringer på alle niveauer i organisationen. Deltageren klædes således på til at kunne håndtere kravet om at være strategisk tænkende, resultatorienteret og effektiv.
Undervisningsmaterialet er på handelshøjskoleniveau, men kombineres med faglig viden og cases fra udvalgte
virksomheder.
Hvem bør deltage
Undervisningen henvender sig til HR-konsulenten, HR-partneren, HR-manageren og lederen i både private og offentlige virksomheder. Endvidere til den ambitiøse HR-assistent som ønsker mere erfaring og indsigt i den strategiske del. Deltageren får et både teoretisk og praktisk boost til direkte gavn i hverdagen. Uddannelsen er således ideel til dem, som ønsker at tage det næste skridt indenfor HRM.
Undervisningsform
Ved tilmelding til kurset modtager deltagerne et password og et brugernavn, der giver direkte adgang til undervisningssiderne, bibliotekerne og linksiderne, der er tilkoblet undervisningen. Samtidig får deltagerne adgang til et online-dialogforum med eksperter og fagfolk, der bidrager undervejs i kursusforløbet med indlæg, cases og praktiske eksempler. Via dialogforummet har deltageren også mulighed for at komme i kontakt med de øvrige kursister. Undervisningen er konkret og jobrelateret, og kurset er tilrettelagt således, at deltageren kan trække direkte på indlæringen i forbindelse med daglige arbejdsopgaver.
Læs mere her: www.probana.com/mch.asp
Forberedelse:
Før kursets start udfyldes et omfattende spørgeskema, som, når vi har behandlet svarene, viser deltagerens læringsprofil og deltagerens niveau inden for HRM. Profilen vil blive holdt op imod deltagerens resultater ved den afsluttende eksamen.
Krav til udstyr:
For at kunne deltage på MCH-uddannelsen, skal du have adgang til en PC med internetopkobling og en e-mail-adresse.
Kontakt Probana ApS
For personlig rådgivning kontakt venligst Aktiv Kurser på telefon 4576 58 58 eller send en e-mail.
Bad Request
Massivt behov for flere praktikpladser
0LO foreslår i dag på Sorø-mødet, at unge på erhvervsuddannelserne får en reel garanti for, at de kan afslutte deres erhvervsuddannelse. Godt 9.300 unge mangler i dag en praktikplads.
?Vi har nogle fantastiske erhvervsuddannelser i Danmark, fordi eleverne både går på skole og får praktisk erfaring gennem lange praktikophold. Men flere end 9.600 unge mangler praktikplads og derfor skal de nu have en reel garanti for at gøre deres uddannelse færdig?, siger LO-sekretær Ejner K. Holst, der deltager i Sorø-mødet.
?Først og fremmest er det helt afgørende, at regeringen nu sætter gang i væksten via flere offentlige investeringer. Det er grundlaget for, at virksomhederne overhovedet opretter flere praktikpladser?.
Sociale klausuler
Derudover foreslår LO, at indføre sociale klausuler, hvor alle virksomheder, der udfører opgaver for det offentlige skal forpligtes til at oprette praktikpladser.
?Sociale klausuler vil både gavne de unge, da der hermed oprettes flere praktikpladser, og virksomhederne, der sikres arbejdskraft på langt sigt?.
Alle skal bidrage
LO mener, at alle virksomheder som udgangspunkt fremover skal oprette praktikpladser også selvom virksomheden ikke er stor nok til at oprette en hél plads.
?Alle virksomheder skal bidrage til at uddanne de kommende faglærte. Også selvom nogle virksomheder kun kan tilbyde praktik i en kortere periode. Allerede i 2020 kommer vi til at mangle 30.000 faglærte, så alle har en forpligtelse til at løse problemet. For de virksomheder, der ikke ser sig i stand til at oprette pladser, skal der indføres en betalingsordning, så de alligevel bidrager?.
Praktikpladscentre
For de unge, der stadig ikke kan få en plads skal, der oprettes praktikpladscentre, hvor elever arbejder i miljøer, der baseres på reel produktion og under vilkår som på en rigtig arbejdsplads.
?Skolepraktikken redder i dag mange unge, der ikke kan finde en praktikplads. Men rigtig mange springer fra ordningen og derfor er der brug for at forbedre vilkårene for unge, uden en rigtig praktikplads?, siger Ejner K. Holst.
Kontakt: Pressekonsulent Anette Bindslev, tlf. 23 38 42 14.