Posts tagged arbejdskraft

Rotationsprojekt i Holstebro får ledige i arbejde og uddannelse

0

Samtidig får medarbejderne i Ældreområdet mulighed for at komme på kursus og lære nyt

31 ledige takkede ja til at deltage i et rotationsprojekt i Holstebro Kommune. De blev ansat som afløsere i plejeboliger og hjemmeplejen, og nu begynder 22 af dem på social- og sundhedsuddannelsen.

Det er blot ét af flere positive resultater af projektet. Også medarbejdere i Ældreområdet har haft glæde af rotationen. De har nemlig fået mulighed for at komme på kursus og få opdateret deres faglige viden og kunnen. Og det smitter selvfølgelig positivt af på de ældre.

- Det er et grænseoverskridende projekt, og alle har vundet. De ledige har fået selvværd via arbejdet som afløsere og mod på at tage en uddannelse. Og de faste medarbejdere på Ældreområdet er blevet opkvalificerede inden for demens, dokumentation, konflikthåndtering og rehabilitering, siger Lone Haulund, som er plejeboligleder og projektleder på rotationsprojektet.

På forkant
De 31 ledige, der var med i projektet, er fortrinsvis ufaglærte og kvinder, men der er også mænd og fx tidligere slagteriarbejdere blandt dem. Fællestillidsmand i Holstebro Kommune, Hans Enevoldsen, peger på endnu en gevinst ved projektet.

- Prognoser viser, at der allerede i 2015 vil være mangel på kvalificeret arbejdskraft på social- og sundhedsområdet. Rotationsprojektet, og de mange nye studerende, gør, at vi forebygger denne mangel og er på forkant med situationen i Holstebro Kommune, siger Hans Enevoldsen.

Samarbejde og tværfaglighed
Jobcenter Holstebro fik idéen til projektet og fik hurtigt Ældreområdet og FOA med. Men mange andre har været med til at gøre det muligt.

- Fx har også kommunens afdeling for HR/Løn og Personale og Social og Sundhedsskolen i Herning bidraget til at føre rotationen ud i livet. Det har krævet samarbejde, logistik og koordinering på tværs, men vi har fået utroligt meget ud af indsatsen, forklarer konsulent Else Marie Løgsted, som er Jobcenter Holstebros tovholder på projektet.

Politisk tilfredshed
Også politisk er der stor tilfredshed med projektet og de gode resultater.

- I vores landsdel og lokalområde har mange mistet deres job i løbet af krisen. Så der er brug for at tænke nyt og kreativt for at få folk i arbejde så hurtigt som muligt og samtidig forebygge den mangel på kvalificeret arbejdskraft, der snart ser ud til at opstå. Derfor er det flot og meget tilfredsstillende, at sådan et projekt er ført ud i livet med så gode resultater, siger Arbejdsmarkedsudvalgets formand Lars Stampe og Social- og Sundhedsudvalgets formand Anne Lise Holst Jensen i en fælles kommentar.

Der er nye rotationsprojekter i støbeskeen inden for butiks-, sygehus- og pædagogområderne i Holstebro Kommune, og andre kommuner henvender sig for at høre nærmere om erfaringerne fra Holstebro.

Fakta om rotationsprojektet

Projektet er et tværfagligt samarbejde mellem Jobcentret, Ældreområdet og HR/Løn og Personale i Holstebro Kommune samt FOA og Social og SundhedSkolen i Herning.
300 ledige blev inviteret til info-møde. 60 ledige var interesserede, 34 kom til samtale og 31 blev ansat i rotationen.
I juni 2010 var de ledige på et tre ugers kursus på Social og SundhedSkolen i Herning. Herefter kom de i praktik med løntilskud i plejeboliger og hjemmeplejen.
Fra oktober 2010 til juni 2011 arbejdede de som afløsere for det faste personale.
25 af de 31 ledige i projektet fortsatte henover sommeren 2011 som ferieafløsere i Ældreområdet.
22 af de 31 ledige går nu i gang med social- og sundhedshjælperuddannelsen på Social og SundhedSkolen i Hernings afdeling i Holstebro.
Rotationsprojektet har desuden gjort det muligt for det faste personale i Ældreområdet at komme på 900 kursusuger, hvor de blev opdateret inden for deres fag.

Flere oplysninger

Lone Haulund, plejeboligleder og projektleder, tlf. 9611 4321
Else Marie Løgsted, konsulent og Jobcenter Holstebros tovholder på projektet, tlf. 9611 3831
Elsebeth Dam Simonsen, afdelingschef, Arbejdsmarked, tlf 9611 3841
Hans Enevoldsen, fællestillidsmand, FOA, tlf. 2051 5014
Anne Lise Holst Jensen, fmd. Social- og Sundhedsudvalget, tlf. 2446 2426
Lars Stampe, fmd. Arbejdsmarkedsudvalget, tlf. 2461 8872

Læs mere her

Når viden skal opgøres i tal

0

Når videndeling tælles, er det qua videnbegrebets kompleksitet og uhåndgribelighed ikke et direkte mål for det, organisationen gerne vil måle, nemlig hvor meget viden der deles, samt hvor ofte den deles.

På den nye uddannelsen for professionelle HR-folk og ledere, MasterClass i Human Resource Management – Hvor en række af landets skarpeste HR-eksperter indgår i undervisningen, se www.probana.com/mch.asp – sættes der i denne tid fokus på kompetenceudvikling, kommunikation og videndeling.

Evnen til at tænke og agere strategisk er afgørende, hvis du for alvor skal bidrage positivt til virksomhedens bundlinje i din HR-funktion. Dette da HRM er en strategisk praksis, idet den overordnede organisatoriske strategi og HR-strategien er hinandens forudsætning.

Med MasterClass i Human Resource Management styrkes din evne til at analysere det dynamiske samspil mellem medarbejdere, arbejdsopgaver, jobfunktioner og ledelsen internt i virksomheden.

Uddannelsen trækker på landets dygtigste HR-folk, og undervisningsforløbet er baseret på e-learning og kombineres med kursusdage efter hvert gennemført modul samt en afsluttende eksamen.

Uddannelsens 6 moduler er på MBA-niveau & indeholder flg.:

Modul 1: Strategisk HRM

Modulet giver dig en indgående indsigt i, hvordan man kan arbejde strategisk med HRM, således det sker i tæt sammenhæng med virksomhedens mål, vision og strategier. Modulet sætter scenen for hele begrebet og dermed uddannelsen.

Herunder:

- HR-mål vs virksomhedens præstationsmål
- HRM strategier
- Implementering af strategi
- Personaleplanlægning
- Iscenesættelse af HR
- Strategisk Kommunikation
- Den strategiske proces
- Proces og effektevaluering

Ca. 120 siders læsning med e-learning-case, online-opgave og online-tilbagemelding med evaluering. Valgfri kursusdag den 28.10.11, kl. 9.00-16.00 på Radisson Royal i København.

Modul 2: Human Resource Development

Eftersom mennesket er blevet det primære produktionsapparat er HR-udvikling et område, hvor man for alvor kan skabe merværdi. Modulet vil således sætte fokus på, hvordan man strømliner og arbejder strategisk med HR-udvikling.

Herunder:

- Fra læring til praksis
- Design af HR-aktiviteter
- Identificering af HRD-behov
- Organisatoriske HRD strategier
- Mentorordninger
- Innovation HRM

Ca. 120 siders læsning med e-learning-case, online-opgave og online-tilbagemelding med evaluering. Valgfri kursusdag den 25.11.11, kl. 9.00-16.00 på Radisson Royal i København.

Modul 3: Global HR

Verden er blevet mindre, arbejdskraften er blevet global og vi lader os i høj grad inspirere af internationale tiltag og tendenser. Det er derfor vigtigt at have indsigt i global HR, således man kontinuerligt er på forkant med udviklingen. Modulet vil derfor præsentere en række perspektiver, som både giver viden omkring Global HR, men i høj grad også inspiration til national HR.

Herunder:

- HRM i et internationalt perspektiv
- Interkulturel HRM
- National vs International HRM
- HR basis i international kontekst
- Skab fordele ved diversitet og interkulturelle medarbejdere
- Internationale udfordringer
- Cases

Ca. 120 siders læsning med e-learning-case, online-opgave og online-tilbagemelding med evaluering. Valgfri kursusdag den 25.01.12, kl. 9.00-16.00 på Radisson Royal i København.

Modul 4: Den resultatorienterede HR funktion

Dette modul fokuserer på viden, værktøjer og inspiration, der kan udvide HR funktionens indsigt og handlerum, så denne kan tage ansvar for komplekse udviklingsprocesser i forbindelse med virksomhedens strategiske satsninger.

Herunder:

- Målsætningsstrategier
- Målstyringsværktøjer
- Målbarhed
- Evaluering
- HR på bundlinjen
- Social kapital

Ca. 120 siders læsning med e-learning-case, online-opgave og online-tilbagemelding med evaluering. Valgfri kursusdag den 27.03.12, kl. 9.00-16.00 på Radisson Royal i København.

Modul 5: Compensation & Benefit
Motivation omhandler mange facetter, men et af de mest oplagte er compensation & benefit. Modulet vil således sætte fokus på, hvordan man opstiller systemer på den strategisk mest optimale måde, som er tilpasset virksomheden og medarbejdernes kontekst.

Herunder:

- Det strategiske perspektiv
- Løn som motivation
- Total Reward
- Belønningssystemer
- Individuel vs Kollektiv belønning
- Faldgrupper
- Politikker
- Værktøjer

Ca. 120 siders læsning med e-learning-case, online-opgave og online-tilbagemelding med evaluering. Valgfri kursusdag den 26.04.12, kl. 9.00-16.00 på Radisson Royal i København.

Modul 6: Personalejura & Arbejdsret

Modulet giver et dybdegående indblik i det danske lovgrundlag og praksis indenfor arbejdsret. Endvidere vil du også få en solid indføring i det EU-retlige system. Modulet vil således klæde dig på til at træffe beslutninger ved komplekse juridiske problemstillinger.

Herunder:

- Fagretlige konflikter
- Tillidsrepræsentanter
- Arbejdsret
- International arbejdsret
- EU lovgivning
- Loyalitetsforhold
- Samarbejdsaftaler

Ca. 120 siders læsning med e-learning-case, online-opgave og online-tilbagemelding med evaluering. Valgfri kursusdag den 24.05.12, kl. 9.00-16.00 på Radisson Royal i København.

Eksamen
Herunder gennemgang af hver kursists testresultater ved hvert modul. Eksamen finder sted d. 30. maj 2012.

MCH-uddannelsen giver deltagerne den nødvendige ballast til at arbejde med og reflektere over HRM på et strategisk niveau. Man opnår således indsigt i, hvordan man bliver endnu mere effektiv og målbar i rollen som ledelsens strategiske sparringspartner.

Endvidere præsenteres en lang række konkrete værktøjer, som gør deltageren i stand til at skabe løbende forandringer på alle niveauer i organisationen. Deltageren klædes således på til at kunne håndtere kravet om at være strategisk tænkende, resultatorienteret og effektiv.

Undervisningsmaterialet er på handelshøjskoleniveau, men kombineres med faglig viden og cases fra udvalgte
virksomheder.

Hvem bør deltage
Undervisningen henvender sig til HR-konsulenten, HR-partneren, HR-manageren og lederen i både private og offentlige virksomheder. Endvidere til den ambitiøse HR-assistent som ønsker mere erfaring og indsigt i den strategiske del. Deltageren får et både teoretisk og praktisk boost til direkte gavn i hverdagen. Uddannelsen er således ideel til dem, som ønsker at tage det næste skridt indenfor HRM.

Undervisningsform
Ved tilmelding til kurset modtager deltagerne et password og et brugernavn, der giver direkte adgang til undervisningssiderne, bibliotekerne og linksiderne, der er tilkoblet undervisningen. Samtidig får deltagerne adgang til et online-dialogforum med eksperter og fagfolk, der bidrager undervejs i kursusforløbet med indlæg, cases og praktiske eksempler. Via dialogforummet har deltageren også mulighed for at komme i kontakt med de øvrige kursister. Undervisningen er konkret og jobrelateret, og kurset er tilrettelagt således, at deltageren kan trække direkte på indlæringen i forbindelse med daglige arbejdsopgaver.
Læs mere her: www.probana.com/mch.asp

Forberedelse:
Før kursets start udfyldes et omfattende spørgeskema, som, når vi har behandlet svarene, viser deltagerens læringsprofil og deltagerens niveau inden for HRM. Profilen vil blive holdt op imod deltagerens resultater ved den afsluttende eksamen.

Krav til udstyr:
For at kunne deltage på MCH-uddannelsen, skal du have adgang til en PC med internetopkobling og en e-mail-adresse.

Kontakt Probana ApS
For personlig rådgivning kontakt venligst Aktiv Kurser på telefon 4576 58 58 eller send en e-mail.

Læs mere her

Bad Request

Massivt behov for flere praktikpladser

0

LO foreslår i dag på Sorø-mødet, at unge på erhvervsuddannelserne får en reel garanti for, at de kan afslutte deres erhvervsuddannelse. Godt 9.300 unge mangler i dag en praktikplads.

?Vi har nogle fantastiske erhvervsuddannelser i Danmark, fordi eleverne både går på skole og får praktisk erfaring gennem lange praktikophold. Men flere end 9.600 unge mangler praktikplads og derfor skal de nu have en reel garanti for at gøre deres uddannelse færdig?, siger LO-sekretær Ejner K. Holst, der deltager i Sorø-mødet.

?Først og fremmest er det helt afgørende, at regeringen nu sætter gang i væksten via flere offentlige investeringer. Det er grundlaget for, at virksomhederne overhovedet opretter flere praktikpladser?.

Sociale klausuler

Derudover foreslår LO, at indføre sociale klausuler, hvor alle virksomheder, der udfører opgaver for det offentlige skal forpligtes til at oprette praktikpladser.

?Sociale klausuler vil både gavne de unge, da der hermed oprettes flere praktikpladser, og virksomhederne, der sikres arbejdskraft på langt sigt?.

Alle skal bidrage

LO mener, at alle virksomheder som udgangspunkt fremover skal oprette praktikpladser også selvom virksomheden ikke er stor nok til at oprette en hél plads.

?Alle virksomheder skal bidrage til at uddanne de kommende faglærte. Også selvom nogle virksomheder kun kan tilbyde praktik i en kortere periode. Allerede i 2020 kommer vi til at mangle 30.000 faglærte, så alle har en forpligtelse til at løse problemet. For de virksomheder, der ikke ser sig i stand til at oprette pladser, skal der indføres en betalingsordning, så de alligevel bidrager?.

Praktikpladscentre

For de unge, der stadig ikke kan få en plads skal, der oprettes praktikpladscentre, hvor elever arbejder i miljøer, der baseres på reel produktion og under vilkår som på en rigtig arbejdsplads.

?Skolepraktikken redder i dag mange unge, der ikke kan finde en praktikplads. Men rigtig mange springer fra ordningen og derfor er der brug for at forbedre vilkårene for unge, uden en rigtig praktikplads?, siger Ejner K. Holst.

Kontakt: Pressekonsulent Anette Bindslev, tlf. 23 38 42 14.

Læs mere her

Undervisningsministeren besøger Håndværksrådets uddannelsesudvalg

0

Undervisningsministeren vil bl.a. diskutere en 360-graders evaluering af erhvervsuddannelserne, når han den 16. august besøger Håndværksrådets Uddannelsesudvalg.

Den forestående 360-graders evaluering af erhvervsuddannelserne er på dagsordenen, når undervisningsminister Troels Lund Poulsen den 16. august besøger Håndværksrådets uddannelsesudvalg. Håndværksrådet efterlyste tilbage i juli 2010 netop en 360-graders evaluering af erhvervsuddannelserne, og i april i år blev ideen også regeringens politik.

Håndværksrådet håber, at evalueringen bl.a. gør det muligt at bekæmpe det store frafald fra erhvervsuddannelserne, ligesom et kritisk kig på rammerne omkring erhvervsuddannelserne gerne skal sikre, at små og mellemstore virksomheder fremover har adgang til faglært arbejdskraft på allerhøjeste niveau.

?Små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne er afhængig af dygtige håndværkere. Hvis de danske virksomheder skal fremtidssikres effektivt, er det bydende nødvendigt, at rammerne omkring erhvervsuddannelserne fungerer bedst muligt. Det skal et grundigt og fordomsfrit kig på erhvervsuddannelserne være med til at sikre?, siger erhvervspolitisk konsulent i Håndværksrådet, Heike Hoffmann.

Vil du vide mere?
Kontakt Erhvervspolitisk konsulent Heike Hoffmann på hoffmann@hvr.dk

Læs mere her

Elektrikere sendes i praktik som elektrikere

0

Misbrug af ordningen med virksomhedspraktik falder tilbage på beskæftigelsesministeren, mener Dansk El-Forbund.

Favrskov Jobcenter i Randers har sendt arbejdsløse elektrikere i virksomhedspraktik som elektrikere altså som gratis arbejdskraft mod deres eget ønske, fortæller fagbladet Elektrikeren. Loven siger, at virksomhedspraktik skal give faglige, sociale eller sproglige kompetencer, der kan hjælpe arbejdsløse i deres jobsøgning, og samtidig skal praktikstedet findes sammen med den enkelte arbejdsløse.

? Da jobcenteret sagde, at jeg skulle på en byggeplads, svarede jeg, at det da simpelthen ikke kunne passe, at jeg skulle i virksomhedspraktik som elektriker. Det er unfair konkurrence over for mine kolleger, siger elektriker Peter Rasmussen.

? Da jobcenteret spørger, hvad jeg godt kunne tænke mig at arbejde med, lægger jeg særlig vægt på, at jeg ikke vil arbejde på byggepladser. Det har ikke min interesse, fordi jeg har gået på byggepladser i 12 år, fortæller elektriker Søren Nicolai Lindgreen.

Men mod de udtrykte ønsker blev begge sendt i virksomhedspraktik som elektrikere på en byggeplads hos installatørfirmaet John Drejer A/S. Jobcentret har samtidig været så ivrig efter at afsætte de arbejdsløse elektrikere, at man har accepteret, at virksomheden i forbindelse med godkendelsen af praktikpladserne opgav en kontordame og chefens søn som medarbejderrepræsentanter.

Ministerens ansvar
? De to sager giver et billede af, at der ikke er nogen form for kontrol. Jobcentrene har blind tillid til arbejdsgiverne, hvorimod de arbejdsløse skal igennem et nærmest østtysk kontrolsystem hos jobcentrene, siger Per Prang, fagsekretær i Dansk El-Forbund Østjylland.

At jobcentrene ikke fører tilstrækkelig kontrol med virksomhederne, skyldes ifølge fagsekretæren især, at jobcentrene bliver betalt efter, hvor mange arbejdsløse de får i aktivering. Næstformand i Dansk El-Forbund Jan Jensen er enig og mener, at det endelige ansvar falder tilbage på beskæftigelsesministeren:

? Som politisk ansvarlig på området er hun både med til at udforme reglerne på området og til at afgøre, hvilken linje der skal lægges. Jobcentrene skal nå de mål, som ministeren sætter. Og de mål hænger sammen med de tilskud, kommunen får. Så derfor er jobcentrene afhængige af at nå ministerens mål, siger han.

? Vi følger loven
Hos Jobcenter Favrskov har man opprioriteret virksomhedspraktikordningen, fortæller Lone Lollesgård, der er arbejdsmarkedspolitisk ansvarlig i centret. Hun kan dog ikke udtale sig om de konkrete sager.

? Af gældende lovgivning fremgår det, at virksomhedspraktik er et af de redskaber, som jobcentrene skal benytte i arbejdet med at bringe de ledige tættere på arbejdsmarkedet. Regeringsaftalen af 5. november skærper dette fokus yderligere. I Jobcenter Favrskov følger vi således blot gældende lovgivning, siger Lone Lollesgård.

Fagbladet Elektrikeren har tidligere dokumenteret flere tilfælde af misbrug af virksomhedspraktikken, hvor elektrikere er blevet sendt i praktik i eget fag.

Læs de seneste artikler i fagbladet Elektrikeren her:
http://viewer.zmags.com/publication/89b7cd6e#/89b7cd6e/26

Yderligere kommentar hos næstofrmand Jan Jensen på tlf.: 33 29 70 04 mobil: 40 45 41 23

Læs mere her

Stor stigning i optaget til professionsuddannelserne!

0

Igen i år er der stor stigning til uddannelserne på professionshøjskolerne. Professionshøjskoler og ingeniørhøjskoler står tilsammen for en stigning på 10 pct. ift. optaget i 2010. Den samlede stigning i optaget for alle de videregående uddannelser er på 9,4.

Sektorens tre største uddannelser kan notere en stigning er på henholdsvis 17 pct. på pædagoguddannelsen, 5 pct. på sygeplejerskeuddannelsen og 2 pct. på læreruddannelsen. Pædagoguddannelsen har dermed fastslået sin position som Danmarks største videregående uddannelse. De tre uddannelser udgør til sammen 20 pct. af optaget til videregående uddannelser.

?Professionshøjskolernes centrale betydning som leverandører af højtuddannet arbejdskraft i alle egne af landet er fastslået. Uddannelse er nøglen til beskæftigelse og en afgørende forudsætning for at styrke Danmarks vækst- og innovationsevne, og det forstår de unge?, siger Erik Knudsen, formand for Professionshøjskolernes Rektorkollegium.

?Uddannelser, der kombinerer teori og praktik, har fortsat stor appel til de unge, uanset om uddannelserne retter sig mod job i stat, kommuner og regioner eller beskæftigelse i den private sektor?, fortsætter Erik Knudsen.

Flere uddannelser må i år melde alt optaget, uanset om ansøgerne er villige til at flytte
for at få opfyldt deres uddannelsesønske. Heller ikke i år er der ledige pladser på Jordemoderuddannelsen, Radiografuddannelsen og Fysioterapeutuddannelsen, som alle tre er centralt dimensioneret. Situationen giver anledning til at overveje, om udfordringerne med de mange afviste skal løses gennem et større udbud af uddannelsespladser på udvalgte områder. ?Derfor har vi allerede bedt undervisningsministeriet om et møde, hvor vi kan få diskuteret situationen og mulige løsninger?, udtaler Erik Knudsen, Vi har en forpligtelse til både at søge at mindske antallet af afviste ansøgere og til at sikre professionerne den nødvendige arbejdskraft i de kommende år.?

?Tallene viser imidlertid også, at der fortsat er mange uddannelser med ledige pladser, hvis man er villig til at flytte efter uddannelsen?, tilføjer Erik Knudsen.

Der er fyldt op på pædagoguddannelsen på UC Nordjylland men ellers er der ledige pladser på de øvrige 6 professionshøjskoler i landet, selvom der kan være enkelte af de lokale udbudssteder i de seks professionshøjskoler, hvor der er fyldt op, såsom i København og Århus.

Sygeplejerskeuddannelser er fyldt op i København, Hillerød, Roskilde, Odense, Vejle og Århus. Men med 91 ledige pladser på landsplan ligger optaget under den samlede dimensionering, og man kan stadig blive optaget, hvis man er villig til at flytte eller pendle.

Selv med den lille stigning i optaget på læreruddannelserne er der ledige pladser flere steder i landet. Kun VIA/Århus, VIA/Silkeborg, UCC/Zahle og Metropol/ Frederiksberg har ingen ledige pladser.

Derfor maner Erik Knudsen også i første omgang til besindighed i spørgsmålet om at skaffe flere uddannelsespladser. ?Erfaringerne viser, at ansøgere, som afvises i første omgang, finder en vej enten til ønskeuddannelsen eller anden relevant uddannelse.?

Optagelsestallene til professionshøjskolernes uddannelser samt udviklingen i sektorens optagelsestal fra 2008-2011 offentliggøres på Professionshøjskolernes Rektorkollegiums hjemmeside på www.uc-dk.dk.

Kontakt
Formand Erik Knudsen, Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Mob. +45 2960 5988

Læs mere her

Stadig kun få nye lærepladser til elektrikere

0

Regeringens lokkemad med tilskud på 70.000 kroner pr. praktikplads har ikke haft nævneværdig virkning på el-området

Trods lokkemad med tilskud på 70.000 kroner for en praktikplads ser det ud til, at der i år bliver indgået lige så få nye uddannelsesaftaler på el-området som i de to seneste år. Disse to år var kendetegnet ved, at antallet af nye aftaler styrtdykkede i forhold til tidligere.

Tallet fremgår af statistikken hos El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat (EVU). Her viser en sammentælling af de aftaler, der er indgået nu, hvor halvdelen af 2011 er gået, at antallet ligger på cirka det halve af antallet for henholdsvis 2010 og 2009. Lige nu er der indgået 568 aftaler, og hvis tendensen holder resten af året, ender tallet altså på cirka 1100-1200 aftaler. I 2010 blev der indgået 1200 aftaler, og i 2009 blev der indgået 1019.

Tallene skal ses i lyset af, at der blev indgået 1994 aftaler i 2006, 2054 aftaler i 2007 og 1620 i 2008. EVU har for nylig omlagt statistikkerne for opgørelse af uddannelsesaftaler. Derfor er det her i 2011 ikke muligt at sammenligne måned for måned med foregående år. Men den samlede pulje, der findes på nuværende tidspunkt, taler alligevel sit eget tydelige sprog.

For at øge antallet af praktikpladser indførte regeringen i december sidste år en ordning, der giver virksomhederne 70.000 kroner for hver ny uddannelsesaftale, de indgår med en elev. Men den ser altså ikke ud til at have givet bonus på el-området.

? Det ser desværre sort ud, og tallene viser, at regeringens politik med at lokke arbejdsgiverne med en kontant belønning ikke virker. Eller måske er det i virkeligheden endnu mere uhyggeligt: Hvis politikken rent faktisk virker. Hvordan havde situationen så set ud, hvis der ikke havde været en økonomisk gulerod? spørger næstformand i Dansk El-Forbund Jan Jensen.

Han fortsætter:

? Alle prognoser fortæller, at vi kommer til at mangle faglærte elektrikere om få år. Med denne udvikling kommer vi til at skulle importere denne arbejdskraft. Samtidig står der lige nu tusinder af unge, der brændende ønsker sig en praktikplads og en fremtid som faglært. Derfor støtter vi kraftigt, at det offentlige stiller krav om oprettelse af et bestemt antal lærepladser, når der udbydes større opgaver som for eksempel metrobyggeriet.

? Her må vi sige, at det er trist, når vores arbejdsgivermodpart i Tekniq så klart gør opmærksom på, at de ikke føler sig forpligtet af en partnerskabsaftale, som Dansk Byggeri har indgået om netop metrobyggeriet, og som indebærer, at fem til syv procent af de timelønnede skal være lærlinge. Tekniq har ikke en juridisk forpligtelse til at følge aftalen, men jeg mener, de i høj grad har en samfundsmæssig forpligtelse.

Se statistikken over uddannelsesaftaler her:
http://www.def.dk/Nyheder/DEF-stotter-laerlingeklausuler.aspx

For yderligere kommentar kontakt næstformand Jan Jensen på 33 29 70 04 eller 40 45 41 23.

Læs mere her

LO’s Jobpatrulje rykker ud

0

Sommeren står for døren, og tusindvis af unge under 18 år bruger ferien på at knokle i et fritidsjob. Fra i dag og hen over sommeren sørger LO’s Jobpatrulje for, at de unge fritidsjobbere arbejder under ordentlige forhold.

Mange unge vælger at bruge noget af sommerferien i et fritidsjob. For mange af dem vil det være første gang, de sætter benene på en arbejdsplads.

Men det er desværre ikke uden risiko. Tal viser, at alt for mange unge arbejder under farlige og ulovlige arbejdsforhold, og at mange af arbejdsgiverne ikke lever op til de regler, der gælder for at instruere og beskytte de unge mod ulykker, nedslidning og farligt arbejdsmiljø.

Sidste års Jobpatrulje-statistik viste for eksempel, at alt for mange løfter mere end de må, eller ikke er blevet instrueret i at undgå arbejdsskader, som loven kræver. Alt i alt vurderede Jobpatruljen, at der var problemer på mere end hver tredje arbejdsplads.

For at sikre de unge gode og ordentlige arbejdsforhold vil LO?s Jobpatrulje sommeren over besøge de unges arbejdspladser i hele landet. Alt fra supermarkeder, kiosker, bagere, slagtere, cafeer, pizzeriaer og restauranter kan vente sig et besøg af Jobpatruljens mange aktivister.

? De unge udgør en rigtig god, og billig, arbejdskraft. Men når vi ved, at de unge har en langt højere ulykkesfrekvens end de ?voksne?, så er det arbejdsgivernes pligt og ansvar at passe godt på dem. Derfor er Jobpatruljens indsats enormt vigtig for at sikre, at de unge arbejder under ordentlige arbejdsforhold, siger LO-sekretær Ejner K. Holst.

Udover at sætte fokus på arbejdsforhold og dårligt arbejdsmiljø vil Jobpatruljen oplyse de unge om deres rettigheder på arbejdsmarkedet, ligesom man vil fortælle de unge fritidsjobbere om fordelen ved at være organiseret i en fagforening.

? Jobpatruljens besøg på arbejdspladserne er for mange af de unge den første gang, at de kommer i kontakt med fagbevægelsen. Så det handler også om, at de unge forstår, hvor vigtigt det rent faktisk er at blive medlem af en fagforening, siger Ejner K. Holst.

Som noget nyt samarbejder LO i år med Arbejdstilsynet, der vil assistere ved udvalgte virksomhedsbesøg.

LO?s Jobpatrulje udsender løbende pressemeddelelser om resultaterne, men pressen er også meget velkommen til at køre med på Jobpatrulje-tur i løbet af sommeren. Mere information om, hvor i landet og på hvilke virksomheder Jobpatruljen aflægger besøg, kan du finde på www.jobpatruljen.dk. Her kan du også finde kontaktpersoner på alle landets Jobpatruljer.

Hele året vejleder Jobpatruljen børn og unge, forældre, arbejdsgivere og lærere både via www.jobpatruljen.dk og Fagbevægelsens Hotline tlf. 80 24 10 10, hvor man kan ringe gratis alle hverdage kl. 9-16.

Læs mere her

De faglige uddannelser styrkes i Holstebro

0

Social & SundhedsSkolen Herning tilbyder uddannelsen til social- og sundhedshjælper i Holstebro

Nu bliver det lettere for unge i det nordvestjyske område at tage en uddannelse som social- og sundhedshjælper. I samarbejde med Social & SundhedsSkolen, Herning har Holstebro, Struer og Lemvig kommuner indgået en aftale om, at den teoretiske del af uddannelsen også kan tages i Holstebro med virkning fra september i år.

Dermed udbygges samarbejdet mellem Social & SundhedsSkolen og de tre kommuner.
I august sidste år startede de første elever på grundforløbet inden for sundhed, omsorg og pædagogik i Uddannelsescenter Holstebro, der er ramme om en lang række erhvervsuddannelser. Uddannelsescenter Holstebro (en sammenlægning af Holstebro Handelsskole og Holstebro Tekniske Skole) skal nu også danne ydre rammer om den teoretiske del af uddannelsen til social- og sundhedshjælper.

Samarbejde om
kvalitet i uddannelsen

Det er Social & SundhedsSkolen, Herning, der udbyder uddannelsen, og det er undervisere herfra, der skal levere undervisningen i Holstebro. For at sikre en praksis tilknytning til teorien indrettes der i samarbejde med Holstebro Kommune en øve-lejlighed for de kommende social- og sundhedshjælpere i Plejeboligerne Birkehøj i Holstebro.

- Det er vigtigt for os at skabe en uddannelse på højt fagligt niveau, bl.a. ved at implementere praktiske øvelser i et realistisk miljø og skabe et godt læringsmiljø med engagerede undervisere. Vi er meget tilfredse med det samarbejde, vi har i dag med Uddannelsescenter Holstebro (UCH) om grundforløbet. Der er et godt studiemiljø i UCH, som også elever på uddannelsen til social- og sundhedshjælper kommer til at nyde godt af, siger uddannelseschef på Social & SundhedsSkolen, Herning, Peter Nothlev.

I dag skal elever på uddannelsen til social- og sundhedshjælper køre til Herning for at tage den teoretiske del. Med placeringen i Holstebro forkortes transporttiden væsentligt for elever fra de tre nordvestjyske kommuner.

- Vi ved af erfaring, at afstand betyder meget for, om de unge søger sundhedsuddannelser eller ikke, siger Peter Nothlev.

Styrker rekruttering

Formanden for Social- og Sundhedsudvalget i Holstebro Kommune, Anne Lise Holst Jensen, glæder sig over aftalen om også at placere uddannelsen til social- og sundhedshjælper i Holstebro.

- Dermed styrker vi grundlaget for at rekruttere medarbejdere til social- og sundhedsområdet i de tre kommuner. Fremtiden kræver udannelse og høj faglighed, og vi får i de kommende år stort behov for uddannet arbejdskraft på social- og sundhedsområdet. Og den nye aftale er med til at styrke Holstebro som uddannelsesby, siger Anne Lise Holst Jensen.

Fakta om uddannelsen til
social- og sundhedshjælper

* Social- og sundhedshjælpere arbejder i ældreplejen. Arbejdet består bl.a. i praktisk bistand og omsorg til handicappede, syge eller ældre, der har behov for hjælp til at klare hverdagen i eget hjem eller på institution.

* Det tager normalt 14 måneder at blive social- og sundhedshjælper. Uddannelsen veksler mellem skole og praktik.

* Adgangskrav til uddannelsen som social- og sundhedshjælper:
- Bestået grundforløb, eller
- mindst ét års anden skolegang efter 9 års skolegang og/eller mindst ét års erhvervs-erfaring efter 9 års skolegang.
- Tilsvarende kvalifikationer, der eventuelt er erhvervet i udlandet.

* Med en uddannelse som social- og sundhedshjælper kan man videreuddanne sig til social- og sundhedsassistent.

* Som social- og sundhedsassistent kan man søge ind på en mellemlang, videregående uddannelse på social- og sundhedsområdet, f.eks. til sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut eller pædagog.

Flere oplysninger:

Formand for Social- og Sundhedsudvalget, Anne Lise Holst Jensen, tlf. 9741 1787, mobil 2446 2426.

Direktør Britta Raaballe, Social & SundhedsSkolen, Herning, tlf. 9627 2929.

Udviklingskonsulent Kirsten Skovgaard, Holstebro Kommune, tlf. 9611 7308.

Uddannelsesansvarlig Struer Kommune, Bodil Mogensen, tlf. 9684 8357.

Udannelseskoordinator Lemvig Kommune, Else Sørensen, tlf. 9663 1915.

Læs mere her

Nye kompetencer skal ruste vindmølleindustrien til den globale konkurrence

0

Med en millionbevilling fra Region Midtjylland og vindmøllegiganterne Vestas og Siemens kan Ingeniørhøjskolen i Århus nu gå i gang med at skræddersy kurser og kompetencegivende forløb, der skal sikre højt kvalificerede ingeniører til vindmølleindustrien med særligt fokus på underleverandørerne.

Ingeniørhøjskolen skal i de næste tre år bidrage til at udvikle af vindmølleindustrien i Region Midtjylland gennem en massiv og målrettet tilførsel af viden og teknologiske kompetencer. Det er især branchens underleverandører, der har brug for at styrke konkurrenceevnen i deres omstilling til det globale marked.

?Underleverandørerne står overfor nogle store strategiske beslutninger i disse år. De kan vælge at følge med producenterne ud i verden, eller de kan satse på fortsat at være leverandører til de store danske vindmøllevirksomheder. Adgang til viden og teknologiske kompetencer er en grundforudsætning for at bevare virksomhedernes produktion i Danmark, siger Kim Nedergaard Jacobsen, projektchef i Vindmølleindustrien.

Viden på vej til branchen
Ingeniørhøjskolen i Århus har allerede i dag et tæt samarbejde med erhvervslivet om at øge de studerendes viden om og interesse for vindmølleindustrien. Den nye millionbevilling skal bruges til at kortlægge underleverandørernes aktuelle og fremtidige kompetencebehov, samle ekspertise fra landets videninstitutioner og til at udvikle nye uddannelser og kurser, der kan imødekomme efterspørgslen på højt kvalificeret og specialiseret arbejdskraft.

?Som uddannelsesinstitution har vi et stort ansvar for hele tiden at udvikle og kvalitetssikre vores uddannelser, så de kan matche erhvervslivets efterspørgsel på viden og kompetencer. Det er vigtigt, at vi hele tiden har fingeren på pulsen og kortlægger erhvervslivets behov for viden. Det gælder især i de brancher, som er under forandring,? siger Ove Poulsen, rektor ved Ingeniørhøjskolen i Århus.

Ingeniørhøjskolen forventer at afslutte en analyse af underleverandørernes nuværende og fremtidige behov for teknologiske kompetencer inden januar 2012 og at have færdige sommerskolekoncepter og nye kompetencegivende kurser klar allerede til næste år.
?Vi skal levere unge ingeniører, der kan være med til at udvikle og omstille vindmølleindustrien til den globale konkurrence. Vi vil derfor gå i dialog med underleverandørerne til den midtjyske vindmølleindustri om at skræddersy uddannelsesforløb, der på den mest optimale måde kan være med til at sikre deres konkurrencekraft,? siger Ove Poulsen.

Vindmølleindustrien har stor betydning for Region Midtjyllands erhvervsudvikling målt på både omsætning, beskæftigelse og eksport. To tredjedele af den danske vindmølleindustri er placeret i Midtjylland. Det svarer til 14.000 ansatte.

BAGGRUNDSOPLYSNINGER:
– Projektet hedder ?Udvikling og omstilling i Vindmølleindustrien i Region Midtjylland og består af seks delprojekter, som skal bidrage til den strategiske erhvervsudvikling på vindområdet.

– Projektet har et samlet budget på knap 14 mio. kroner over de næste tre år. Projektet er finansieret Vækstforum Midtjylland, brancheorganisationen Vindmølleindustrien, Vestas og Siemens Windpower.

– Ingeniørhøjskolens indsats vedrørende kortlægning af viden- og kompetencebehov blandt underleverandører i vindmølleindustrien og udvikling af uddannelser er et af de seks delprojekter.

– Ingeniørhøjskolen skal blandt andet kortlægge og samle viden og ekspertise fra landets uddannelsesinstitutioner på tværs af regionale skel.

– Energi og Miljø er identificeret som et indsatsområde i Vækstforum Midtjyllands erhvervsudviklingsstrategi for perioden 2010-2020.

KONTAKT
Ove Poulsen, rektor, Ingeniørhøjskolen i Århus: 41 89 30 10
Kim Nedergaard Jacobsen, projektchef, Vindmølleindustrien: 22 28 20 75

Læs mere her

Go to Top