Posts tagged arbejdsmarked
Syv ministre skal sikre uddannelse til alle
0Regeringen nedsætter et bredt ministerudvalg, der skal sikre, at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse.
Mindst 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Målet er velkendt, men de sidste og helt afgørende skridt på vejen mangler. For der er stadig 10 procent af en ungdomsårgang, der ikke får en uddannelse efter 9. eller 10. klasse. Denne udfordring tager regeringen nu på sig og nedsætter derfor et udvalg bestående af syv ministre, som skal komme med sammenhængende forslag på hele ungdomsuddannelsesområdet.
Stort set alle unge begynder på en ungdomsuddannelse, men for mange unge falder hurtigt fra igen. Det er langt fra tilfredsstillende i et samfund som det danske, der skal leve af kompetente og højt kvalificerede medarbejdere. Hertil kommer, at det ofte er problematisk for den enkelte ikke at have en uddannelse som afsæt til voksenlivet. Eksempelvis har ni ud af 10 kontanthjælpsmodtagere under 30 år ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse, og efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft forventes at falde dramatisk i de kommende år. Unge uden uddannelse går således en usikker fremtid i møde.
Derfor er målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i 2015, også indlysende rigtig. Men det er ikke tilstrækkeligt at formulere en ambitiøs målsætning målsætningen skal naturligvis bakkes op af initiativer, der understøtter den. Det skal et bredt sammensat ministerudvalg nu sikre. Udvalget skal i december 2012 komme med sammenhængende forslag, der kan understøtte, at flere unge får en ungdomsuddannelse. For bordenden sidder børne- og undervisningsminister Christine Antorini:
“Når en ung falder fra en erhvervsuddannelse, så skyldes det ikke altid forhold, der har noget med skolen at gøre. Det kan være, at årsagen skal ses i sammenhæng med den unges forsørgelsesgrundlag, boligforhold eller sociale forhold. Derfor er ministerudvalget bredt sammensat, så vi kan komme med forslag, hvor hele mennesket er tænkt med”, siger ministeren og tilføjer:
“Og så skal vi have et stærkere fokus på evidens og erfaringer for, hvad der virker.”
Ministerudvalget skal blandt andet arbejde med:
At frafaldet skal ned, så flere unge gennemfører en påbegyndt erhvervsuddannelse. Og det skal ske i en tidligere alder.
At der skal være et højt fagligt niveau i erhvervsuddannelserne, der er relevant i forhold til arbejdsmarkedets behov og videregående uddannelse. Erhvervsuddannelsernes prestige skal fremmes, så stærke elever vælger erhvervsuddannelser som første prioritet.
At der skal etableres en fleksuddannelse til de elever, der ikke har forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse.
At kvaliteten i de gymnasiale uddannelser skal styrkes, og det skal tydeliggøres, at gymnasiet har et studieforberedende sigte. Der skal laves et serviceeftersyn af uddannelserne.
Fakta om ministerudvalget
Ministerudvalget består af:
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini, formand
Finansminister Bjarne Corydon
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager
Uddannelsesminister Mortens Østergaard
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen
Social- og integrationsminister Karen Hækkerup
Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn
Herudover kan der inviteres yderligere relevante ministre og eksterne interessenter i arbejdet.
Udvalget slutter sit arbejde i december 2012
Konkrete forslag fra KL til mere effektive jobsamtaler og aktivering
0Det skal være slut med, at firkantede regler og rigid kontrol af ledige og jobcentre står i vejen for en effektiv indsats, der skaffer de ledige i job. KL kommer derfor nu med konkrete forslag til, hvordan man skaber en mindre bureaukratisk og mere fleksibel model for jobsamtaler og aktivering af ledige.
?KL lægger op til markante forenklinger i beskæftigelsesindsatsen. Det er den enkelte lediges og virksomhedernes behov, der skal sættes i centrum. Det duer ikke, at vi har et system som det nuværende, hvor det vigtigste er, at den ledige kommer til samtale om mandagen og i aktivering om onsdagen,? siger Erik Nielsen, formand for KL?s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg.
Mandag præsenterede Erik Nielsen KL?s udspil for beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Udspillet skal ses som et indspark til ministerens bebudede reformdagsorden på beskæftigelsesområdet.
?Jobcentrene bruger 45 min. ud af hver time på administration og kontrol og kun 15 min. på at tale med ledige. Det er en helt forkert måde at bruge tiden på. Vi skal bruge tid på det, der virker. Derfor kommer KL nu med en række forslag, der giver en mere fleksibel og derfor mere effektiv indsats,? siger Erik Nielsen.
Et af KL?s forslag er, at arbejdsmarkedsparate ledige fortsat skal have ret til fire samtaler om året, men de kan selv bestemme, hvornår de vil booke tid i jobcenteret. Det giver fleksibilitet og dermed mere tid til de ledige, der har mest brug for vejledning.
?Det er god og ægte fleksibilitet, hvor de ledige slipper for stive regler, mens der ikke skal herske nogen som helst tvivl om, at arbejdsmarkedsparate ledige skal have jobfokus og være aktivt jobsøgende, og at det er jobcenterets ansvar at kontrollere, at de ledige står til rådighed,? siger Erik Nielsen.
Uddannelse har en markant plads i KL?s udspil. Hovedtanken i KL?s forslag er, at når man bruger uddannelse som aktivering, så er det vigtigste, at det er målrettet den lediges og virksomhedernes behov.
?KL vil bevare de lediges ret til selvvalgt uddannelse, men vi vil gøre retten mere målrettet de ledige, der har mest brug for uddannelse. For vi ved jo, at selv om uddannelse er godt, så er det ikke alle, der har gavn af det, og det er ikke al uddannelse, der bringer den ledige nærmere et job,? siger Erik Nielsen
Derfor lægger KL op til, at retten til selvvalgt uddannelse bevares. Men den første ledighedsperiode skal bruges til jobsøgning, derfor rykkes retten til selvvalgt uddannelse, så den først starter efter tre måneders ledighed. Til gengæld udvides retten fra kun at gælde forsikrede ledige til også at omfatte arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.
?Firkantede regler, der gælder alle ledige uanset behov, duer ikke. Derfor foreslår KL, at de kortuddannede, der har mest brug for uddannelse, skal have udvidet retten, så de kan få op til otte ugers selvvalgt uddannelse. De faglærte skal fortsat have ret til 6 uger, mens akademikere kun skal have ret til 2 ugers selvvalgt uddannelse,? siger Erik Nielsen..
KL har løseligt beregnet, at en mere fleksibel indsats vil give administrative besparelser på 100 årsværk. En mere effektiv indsats vil betyde kortere ledighedsperioder, og det skønnes at kunne øge arbejdsudbuddet med ca. 4.000 personer eller ca. 600 mio. kr.
Dette udspil er kun det første i en række konkrete udspil fra KL om beskæftigelsesindsatsen. I løbet af dette forår vil KL komme med flere udspil og forslag, der lægger op til den reformdagsorden, som regeringen har bebudet.
Sønderborg Kommune i top med praktikpladser
0I 2011 har Sønderborg Kommune oprettet 41 flere praktikpladser end aftalt med regeringen. Hermed er Sønderborg Kommune helt i top blandt de kommuner, der opretter flest praktikpladser.
Der er et stort behov for at unge mennesker får en uddannelse. Det er det allerbedste grundlag for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er regeringens mål, at 95 procent af en ungdomsårgang i 2015 gennemfører en ungdomsuddannelse. I 2009 fik 83,8 procent en ungdomsuddannelse, så der er et pænt stykke vej endnu, og den økonomiske krise har ikke gjort det lettere at nå målet.
Kommunerne har et medansvar for at der er tilstrækkeligt med praktikpladser til de uddannelsessøgende. Derfor aftalte regeringen og Kommunernes Landsforening i april 2011, at kommunerne i 2011 opretter mindst 1.560 ekstra praktikpladser. Sønderborg Kommunes andel heraf er 22 ekstra praktikpladser og samlet skal kommunen oprette 194 praktikpladser i 2011.
Kommunernes Landsforening har netop udsendt en opgørelse, der viser, at Sønderborg Kommune i 2011 samlet har oprettet 235 praktikpladser. Det er 41 flere end det aftalte, og det er borgmester Aase Nyegaard stolt af.
- Det er utrolig vigtigt, at vi giver de unge rigtig gode muligheder for at få en uddannelse. Opgørelsen fra Kommunernes Landsforening viser, at Sønderborg Kommune ligger som nr. 3 blandt de kommuner, der har oprettet flere praktikpladser end aftalt med regeringen. Det kan vi godt være stolte af, siger borgmester Aase Nyegaard.
Det er desværre ikke alle kommuner, der lever op til aftalen, og det gør, at der på landsplan mangler 1.027 praktikpladser af de 1.560 pladser, der var aftalt mellem KL og regeringen.
Yderligere oplysninger hos direktør Jørgen Eriksen på tlf. 2790 5004.
Nyt projekt skal gøre 2500 ufaglærte til faglærte på rekordtid
0Det skal afbøde den forventede mangel på arbejdskraft i hovedstadsregionen
Vi skal imødegå manglen på faglært arbejdskraft
En ny markant uddannelsesindsats til 30 millioner kroner skal afbøde den forventede stigning i ledighed blandt ufaglærte. Samtidig skal indsatsen imødegå den fremtidige mangel på faglært arbejdskraft i hovedstadsregionen, som alle analyser spår for de kommende år. Fra 2012 til 2014 skal 2500 ufaglærte uddannes til faglært niveau, og det skal ske på kortere tid end normalt.
Merit for erfaring skal give en hurtigere uddannelse
- Mange ufaglærte har kompetencer, vi ikke er gode nok til at anerkende og bruge i dag. Med det her projekt giver vi ufaglærte bedre mulighed for at få merit for deres erfaringer og tage en uddannelse på kortere tid. Det giver dem bedre chancer på arbejdsmarkedet i fremtiden og gør det nemmere for regionens virksomheder at finde kvalificeret arbejdskraft. Den form for kompetenceløft er helt central for, at vi kan skabe vækst i regionen, fortæller Marianne Stendell, som er formand for Region Hovedstadens Uddannelses- og Forskningsudvalg.
6 millioner kroner fra regionen til projektet
Region Hovedstadens har netop bevilliget seks millioner kroner af regionens uddannelsesmidler til projektet ?Fra ufaglært til faglært på rekordtid?.
Bedre kompetencevurderinger og mere fleksible uddannelsesforløb
Et af hovedformålene med projektet er at udvikle bedre kompetencevurderinger og skabe mere fleksible uddannelsesforløb, så de ufaglærte får mulighed for at tage en uddannelse på i gennemsnit 2/3-dele af den normale tid, forklarer projektansvarlig Lars Reedtz Kristensen, vicedirektør på Erhvervsskolen Nordsjælland:
Et mere attraktivt uddannelsestilbud
- Projektet giver os mulighed for at skabe et langt mere attraktivt uddannelsestilbud til voksne ufaglærte. Hvis vi bliver bedre til at vurdere de ufaglærtes kompetencer inden de starter på en uddannelse, kan vi udvikle uddannelsesforløb der passer bedre til dem. Samtidig vil vi styrke vejledningen på tværs af skoler og jobcentre, så flere ufaglærte bliver opmærksomme på uddannelsestilbuddene.
Kræver erhvervserfaring
For at komme i betragtning til uddannelsesforløbet skal man være fyldt 25 år og have mindst to års erhvervserfaring.
Yderligere oplysninger:
Marianne Stendell, formand for Region Hovedstadens Udvalg for Uddannelse og Forskning, tlf. 2341 0157
Lars Reedtz Kristensen, vicedirektør på Erhvervsskolen Nordsjælland, tlf. 2083 3090
Pressevagten, Region Hovedstaden, tlf. 70 20 95 88
Styrk din karriere med en efteruddannelse
0Efteruddannelse der betaler sig
Kompetence og højt kvalificerede medarbejdere ses i dag som nøglen til organisationers innovation og konkurrenceevne. Der er derfor i dag et stort fokus på medarbejdernes efteruddannelse og kompetenceudvikling.
En motivationsfaktor for medarbejderne
Kompetenceudvikling ses i dag som afgørende for den enkelte medarbejder, ikke mindst når medarbejderne søger efter nyt arbejde men også i medarbejdernes daglige virke. At medarbejderne kan udvikle kompetencer og kvalifikationer løbende sikrer ikke mindst den enkeltes medarbejders mulighed for at komme videre på arbejdsmarkedet til udviklende arbejdsopgaver og muligvis en højere løn, men det kan også være med til at sikre den daglige motivation og dermed medarbejderens præstationer på arbejdet.
MUS – startskuddet
Det er ofte ved medarbejderudviklingssamtalerne at emnet omkring efteruddannelse kommer på tale. MUS-samtalerne ses som et centralt værktøj til at få medarbejdernes ønsker til nye arbejdsfunktioner, kompetencer eller efteruddannelse bragt på banen og gjort til virkelighed.
Det er derfor vigtigt både som arbejdsgiver og medarbejder at forberede sig til denne samtale. Medarbejderen skal inden samtalen definere sine behov for kompetenceudvikling og efteruddannelse. Derudover vil det gavne samtalen, hvis medarbejderen har undersøgt, hvilke muligheder der er inden for disse behov og hvor meget tid der skal afsættes til at tage ekstra kurser.
Arbejdsgiveren skal inden samtalen også have undersøgt hvilke muligheder der i virksomheden er for at få bevilget tid og dækning af eventuelle kursusafgifter.
Med udgangspunkt i virksomhedens målsætninger
Det er ofte en god ide at tage udgangspunkt i virksomhedens overordnede handlingsplaner, målsætninger og eventuelle uddannelsespolitikker. Opbakningen til efteruddannelse og ledelsens indstilling til at afsætte penge og tid til medarbejderens efteruddannelse afhænger ofte af, om det vil forbedre medarbejderens indsats i forhold til de aktiviteter som er vigtige for virksomhedens konkurrenceevne.
Efteruddannelse med fokus på ledelse, psykologi og kommunikation
Probana / Aktiv Kurser udbyder kurser i samarbejde med landets førende fagfolk, eksperter og anerkendte undervisere fra videregående uddannelser og erhvervslivet. Der behandles blandt andet områder inden for forandringsledelse, konfliktløsning, kommunikation, projektledelse, værdibaseret ledelse, LEAN og meget mere.
Grænseoverskridende samarbejde om uddannelse
0Når et ekstra hold på 20 sosuassistentelever næste år går i gang med deres nye uddannelse, skal de i ca. fire måneder pendle over grænsen til Tyskland. En del af deres praktikforløb skal nemlig foregå på Franziskus Hospitalet i Flensborg.
Sønderborg Kommune har brug for et kompetenceløft på ældreområdet. Udviklingen på det sundhedsfaglige område og flere behandlingsopgaver i borgerens eget hjem stiller øgede krav til uddannet personale i ældreplejen. Det er baggrunden for, at et enigt Seniorudvalg har besluttet at oprette et ekstra sosuassistenthold og hermed opkvalificere 20 ekstra sosu-hjælpere til sosu-assistenter. Hermed er Sønderborg Kommune oppe på i alt 187 uddannelsesaftaler i 2011.
Sosu-assistentuddannelsen varer 20 måneder, hvor de 32 uger foregår på Social- og Sundhedsskolen i Aabenraa. Resten er praktik, og den store udfordring i forbindelse med oprettelsen af det ekstra hold har været at finde egnede praktikpladser. Det er nu lykkedes takket være et rigtig godt samarbejde mellem Ældreservice i Sønderborg Kommune, Social- og Sundhedsskolen, A-kasser og Jobcenter Sønderborg.
Praktikpladserne er fundet på Franziskus Hospitalet i Flensborg og i socialpsykiatrien og ældreplejen i Sønderborg Kommune. Sønderborg Kommune indledte samarbejdet med Franziskus Hospitalet i Flensborg, fordi Region Syddanmark ikke kunne optage flere assistentelever, og en del af praktikken skal foregå på et sygehus.
- Oprettelsen af det ekstra sosu-assistenthold er et godt eksempel på, at vi når længst, når vi arbejder sammen. Alle de involverede parter har lagt sig i selen, for at få det her til at lykkes. Jeg vil især fremhæve det grænseoverskridende og positive samarbejde med Franziskus Hospitalet om at lave et praktikforløb på hospitalet. Det understreger, hvor vigtigt det er, at vi samarbejder på tværs af grænsen også på uddannelsesområdet, siger Anita Kjøng-Rasmussen, formand for Seniorudvalget i Sønderborg Kommune.
Behovet for at uddanne flere sosu-assistenter skyldes ikke kun behovet for et generelt kompetenceløft på ældreområdet:
- Det hænger også sammen med, at vi har mange ældre medarbejdere i ældreplejen, der er på vej til at forlade arbejdsmarkedet. Vi kan allerede mærke det nu, men det vil blive forstærket yderligere i de kommende år, siger Tim Hansen, direktør for forvaltningen Social & Sundhed i Sønderborg Kommune.
Deltagerne på det ekstra hold består af nuværende sosu-hjælpere i ældreplejen i Sønderborg Kommune. De får orlov, mens de er under uddannelse og kan dermed vende tilbage til Sønderborg Kommune, når de færdig med uddannelsen. I uddannelsesperioden ansættes der i stedet vikarer som led i et jobrotationsprojekt, der er udviklet i samarbejde med Jobcenteret. Vikarerne er ledige, der gennemgår fem måneders meritgivende uddannelse, hvorefter de ansættes i ældreplejen.
Yderligere oplysninger hos Anita Kjøng-Rasmussen på tlf. 2790 0224 og hos direktør Tim Hansen på tlf. 2790 5061.
Regeringen vil bekæmpe ungdomsarbejdsløshed med uddannelse
0Uddannelse er den sikreste vej til et fast job. Mange unge mennesker står i dag i en svær situation. De har hverken uddannelse eller job. Når ungdomsarbejdsløsheden skal bekæmpes, skal det først og fremmest ske gennem uddannelse. Det er udgangspunktet for det ungeudspil, der indgår i regeringens oplæg til finansloven for 2012.
For beskæftigelsesminister Mette Frederiksen er det afgørende at få unge ufaglærte i gang med en uddannelse:
- Næsten 50.000 unge er i dag på kontanthjælp. Langt de fleste af dem har ikke en uddannelse. Vi er godt på vej til at gentage 1980?ernes store fejltrin. Og det må ikke ske. Vi må ikke tabe store dele af den unge generation på gulvet. Derfor har regeringen et helt særligt fokus på de mange ufaglærte unge. De skal have en uddannelse, så de bliver rustet til et liv med job og kolleger.
- Vi gør det mere attraktivt for virksomheder at ansætte voksenlærlinge mellem 25 og 30 år. Det er lige præcis den aldersgruppe, der har den største arbejdsløshed i dag. De kom ind på arbejdsmarkedet, da økonomien bragede derudaf uden uddannelse. Og de røg ud igen, da krisen satte ind. De har hverken erfaring eller uddannelse at falde tilbage på. Derfor giver vi nu flere unge en faglært uddannelse, siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen.
Udover en særlig indsats for at give ufaglærte unge et kompetenceløft, kickstarter regeringen dansk økonomi for at skabe nye arbejdspladser i den private sektor. Det åbner døren til arbejdsmarkedet for mange unge.
Udspillet indeholder fire initiativer til i alt 120 millioner kroner:
? 800 ekstra voksenlærlingeforløb, så ufaglærte især unge ledige kan blive faglærte.
? Særlig indsats for bogligt svage unge.
? Jobrotation skal hjælpe flere unge ind på arbejdsmarkedet.
? Trainee-forløb skal give unge med en uddannelse adgang til arbejdsmarkedet.
1.500 ekstra skolepraktikpladser så unge kan blive færdige med deres uddannelse, indgår også i finanslovsudspillet.
Nu skal det handle om løsninger
0? Vi har gjort det før og vi vil gøre det igen. Det understregede LO’s formand Harald Børsting, da han i sin beretning garanterede LO-kongressen, at fagbevægelsen i de kommende trepartsforhandlinger vil tage ansvar og bidrage til resultater, der sikrer medlemmerne en tryg fremtid.
Fagbevægelsen vil skabe løsninger. Fagbevægelsen vil se resultater.
Det var det dominerende budskab, da Harald Børsting i sin første beretning som LO-formand garanterede LO-kongressen, at fagbevægelsen i den grad er klar til at deltage aktivt og ansvarligt i de forhandlinger, der skal bringe Danmark videre.
? Vi vil skabe løsninger, som vores medlemmer kan bygge deres fremtid på, understregede Harald Børsting og fremhævede, at de kommende trepartsforhandlinger bliver ?helt centrale? for fagbevægelsen.
LO-formanden hæftede sig ved, at den nye regering på forhånd har lagt op til, at trepartsforhandlingerne sandsynligvis skal omfatte temaerne beskæftigelsesindsats, voksen- og efteruddannelse, øget arbejdsudbud og konkurrenceevne.
Men derudover stiller fagbevægelsen med et ønske om, at parterne også skal diskutere, hvordan man moderniserer dagpengesystemet, forbedrer arbejdsmiljøet, sikrer uddannelses- og praktikpladser til de unge og bekæmper social dumping.
? Vi ved, det bliver svært. Men den nye platform, som en ny regering har givet os, giver os nye muligheder for at varetage vores medlemmers interesse, sagde Harald Børsting.
Samtidig fremhævede han de aftaler om blandt andet pensionsreformer, som arbejdsmarkedets parter tidligere har indgået. Aftaler, der har været med til at skabe tryghed for lønmodtagerne.
? Resultaterne taler for sig selv. Vi har gjort det før og vi vil gøre det igen, understregede Harald Børsting og tilføjede:
? Det, vi kan tilbyde, er en samlet LO-fagbevægelses vilje til at finde en fælles og ansvarlig helhedsløsning. En løsning, hvor regningen ikke tørres af på små grupper. En løsning, som de fleste kan være tilfredse med. Og en løsning hvor alle bidrager.
Tag på konferencedag
0Det danske arbejdsmarked er en kompleks størrelse, og der sker hele tiden ændringer inden for samtlige funktioner, som er på mange moderne arbejdspladser. Eksempelvis har HR-funktionen brug for at holde sig opdateret mht. de nyeste tiltag på HR-fronten samt den nyeste forskning inden for psykologien. Virksomheder bør herfor altid være forandringsparate og villige til at foretage ændringer, som de nye tiltag fordrer.
Udover diverse uddannelser inden for HR, ledelse, psykologi m.m. afholder Probana konferencer, hvor vigtige emner bliver debatteret og belyst af landets førende fagfolk og eksperter inden for de forskellige områder.
Probana afholder p.t. følgende konferencer:
Employer branding
I den nærmeste fremtid ses der store fastholdelses- og rekrutteringsudfordringer pga. små årgange samt store grupper af medarbejdere, som træder ud af arbejdsmarkedet.
Kampen om de bedste kandidater til arbejdspladsen er spidset til, og vigtigheden i at have kompetencefyldte medarbejdere er, hvad der adskiller og bestemmer virksomhedens fremgang og vækst. Det strategiske arbejde med Employer Branding bliver derfor vigtigere end nogensinde.
I samarbejde med eksperten Rasmus Schjødt Pedersen, strategisk rådgiver og underviser fra Harvard University, præsenterer Probana en stor Employer Branding konference på Hotel Marriott i København.
Employer Branding Konferencen finder sted onsdag den 2. november 2011 kl. 9.00-15.30 på Hotel Marriott i København.
Forandringsledelse
Forandring fryder som bekendt, og mange gange er det for virksomheder nødvendigt at forandre sig for at forblive konkurrencedygtige på et foranderligt marked. Når virksomheder står over for forandringer, er det vigtigt, at der tages forbehold for forskellige aspekter både forinden, imens og efter forandringen finder sted. Den strategiske forandringsproces kan derved komme til at strække sig over en længerevarende periode, hvilket kræver, at virksomheden er forberedt på denne proces, så forandringen implementeres succesfuldt.
Markus Bjørn Kraft, CEO Kraft & Partners og Kenneth Børgesen, erhvervspsykolog Mindseed.dk underviser på dagen og giver konkrete værktøjer til at gennemgå forandringer succesfuldt.
Forandringsledelseskonferencen finder sted den 9. november 2011 kl. 9.00-15.30 på Hotel Royal i København.
Positiv Psykologi
Det er kendt, at frigørelse af medarbejdernes potentialer, er et krav for succes og i den henseende er Positiv Psykologi et af de mest oplagte redskaber.
På vores meget efterspurgte Positiv Psykologi konference, kan vi med stor glæde informere om, at den anerkendte psykolog og professor Hans Henrik Knoop vil komme og holde et spændende oplæg. Udover at være tilknyttet University of Aarhus er Hans Henrik Knoop President i European Network for Positive Psychology.
Endvidere vil der være et oplæg fra Camilla Raymond og Morten Ejlskov, som er undervisere på Københavns Universitet, Handelshøjskolen (CBS) og RUC, og har begge mange års erfaring som erhvervspsykologiske konsulenter.
Positiv Psykologi konferencen finder sted den 30. november 2011 kl. 9.00-15.30 på Hotel Marriott i København.
Kvindekonference
Selvom der aldrig har været flere kvindelige ledere i de danske organisationer, er der stadig for få. Årsagerne kan være mange, men noget skal gøres.
Riv en dag ud af den travle kalender og få en masse inspiration, motivation og glæde i selskab med kolleger, veninder og andre stærke kvinder. Inspiration i særklasse. Som deltager får du også adgang til et spændende onlinemodul, som bl.a. indeholder teorier og cases om coaching, psykologi, HR, personlig udvikling og selvledelse.
Mange stærke og motiverede erhvervskvinder har allerede tilmeldt sig og det kunne være spændende, hvis du/I også havde lyst til at deltage.
Kvinder & Karriere konferencen finder sted den 15. november 2011 kl. 9.00-15.30 på Hotel Marriott i København.
Gå ind på www.probana.com og læs mere om de spændende konferencer. Du kan ligeledes tilmelde dig konferencerne via dette link.
I tvivl om der er plads i budgettet til en ekstra medarbejder?
0I august 2012 slippes omkring 100 handelsøkonomelever ud på arbejdsmarkedet i jagten på en praktikplads. De er alle klar og veludrustede til, på lige fod med øvrige medarbejdere, at indgå i et arbejdsteam, inden for enten salg, indkøb eller detail.
De ca. 100 handelsøkonomer fra Copenhagen Business Acadamy, tidligere en del af Niels Brock, er fleksible, kompetente og ivrige efter at tage fat på 8-10 måneders praktik. De kommer lige fra et års intens undervisning, hvor de i projektgrupper har lært, at benytte de forskellige teorier og metoder i ugentlige cases om problemstillinger i eksisterende virksomheder.
Derfor en handelsøkonompraktikant
? I praktikantens hovedopgave bearbejdes et eller flere problemstillinger indenfor virksomheden, der kan være til nytte for din virksomheds fremtidige placering.
? De 8-10 måneders praktikperiode er en god og billig mulighed for, at afprøve og indarbejde nye veluddannede handelstalenter i din virksomhed
? Lønniveauet skal ses i forhold til, at man indenfor praktikperioden får en fuldtidsmedarbejder for elevløn, der ikke sideløbende har skoleforløb.
? Lønnen aftales individuelt mellem handelsøkonomseleven og virksomheden, på baggrund af HK?s overenskomst for lønnet praktik.
Uddannelsen har eksisteret siden 2000, siden da er mange handelsøkonomer kommet ud på arbejdsmarkedet. Det er en uddannelse der vinder frem, i takt med kendskabet til uddannelsen. Statistikkerne viser, at op mod 90 % af de nyuddannet har fået fastansættelse med det samme og flere er senere endt i ledende stillinger. Tidligere handelsøkonompraktikkant Kate Grønhøj, med praktikperiode i Bestseller, udtaler: ?Arbejdsmæssigt er jeg allerede godt på vej. Min chef har planer for min fremtid, og jeg vil også gerne selv med tiden have større ansvar og mit eget arbejdsområde?. Her ses et godt eksempel på, hvor engageret handelsøkonomer er, så hvis du mener, at en handelsøkonom vil kunne gøre en forskel for din virksomhed, så kontakt dit nærmeste erhvervsakademi.
Handelsøkonomerne: Ivalo Schultz, Janne With Lejstrup, Michael Rossing, Nicole Skjerk, Pi Bendix og Stephanie Brodersen