Posts tagged Danmark
Randrusianer startet i lære hos Euromaster i Hobro
0Medierne fortæller igen og igen om manglen på praktikpladser. Hos dækkæden Euromaster anser man imidlertid lærlinge som et stort aktiv, og randrusianeren Daniel Østergaard er netop startet i mekanikerlære på centret i Hobro.
–
Der er travlt hos Euromasters dæk- og autocenter på Erhvervsparken i Hobro. For kort tid siden ansatte man den erfarne automekaniker Leif Nielsen, og nu udvides medarbejderstaben atter. Denne gang med 29-årige Daniel Østergaard fra Randers, der netop er startet i lære som mekaniker. Jeg er uddannet industrioperatør, men kan godt lide at skrue og har altid været tiltrukket af biler og mekanik. Derfor greb jeg straks chancen, da jeg fik tilbudt praktikpladsen hos Euromaster, siger lærlingen.
Centerleder Peter Hald fortæller, at Daniel Østergaards forudgående virksomhedspraktikophold på dækcentret har ført til lærlingepladsen. Den måned, hvor Daniel var i virksomhedspraktik, oplevede vi ham som en serviceminded og dygtig fyr, som passer godt ind i teamet. Jeg husker selv fra min lærlingetid, hvor svært det er at finde en praktikplads. Vi anser lærlinge som et stort aktiv og vil gerne yde et bidrag til at afhjælpe den store mangel på praktikpladser. Samtidig får vi på den måde nogle dygtige folk ind, som kommer til at kende Euromaster godt, og som måske endda har lyst til at blive efter endt læretid, siger han.
Individuel dækrådgivning
Daniel Østergaard opfatter kundekontakten som det allermest attraktive ved at være lærling hos et dækcenter. Jeg er især glad for at lære mere om dæksikkerhed og vejgreb. Et specialiseret dækcenters styrke ligger i det brede udvalg og den store viden. Dermed kan vi rådgive om den optimale løsning i forhold til kundens individuelle kørselsmønster.
Men hvad har givet Daniel Østergaard lyst til at blive lærling hos netop Euromaster? Det er en moderne virksomhed med fokus på sikkerhed og medarbejdertrivsel. Et godt eksempel er de forskellige kurser og andre tiltag, som løbende afvikles for at opkvalificere personalet. Det adskiller Euromaster fra de virksomheder i branchen, der ikke specialiserer sig i dæk, siger lærlingen. Samtidig lægger han vægt på, at man hos Euromaster er meget alsidig. Vi arbejder med dæk til både personvogne, lastbiler, busser, motorcykler, landbrugsmaskiner og entreprenørmateriel, fortæller han.
Forventer vækst på autoservice
Euromaster i Hobro tilbyder ud over dæk også autoreparation og -service. Et område, hvor der ifølge centerleder Peter Hald findes et stort potentiale. Flere og flere får øjnene op for, at vi servicerer biler på lige fod med autoriserede værksteder og til noget lavere priser, hvilket har givet mange nye kunder. Han vurderer, at den tendens vil fortsætte fremover, og centret har netop foretaget en række investeringer i nyt udstyr.
? Vi tilbyder alle former for autoreparation og fejlfinding samt skift af bl.a. bremser, batterier, olie og støddæmpere. Desuden er vi godkendt til at udføre serviceeftersyn på lige fod med mærkeværkstederne. Hos os kan man både spare penge og beholde sin nyvognsgaranti, lover centerlederen.
–
Fakta
Euromaster er europæisk markedsleder inden for dæk og dækserviceløsninger. I Danmark har kæden 40 servicecentre og ca. 210 ansatte. Nærmeste center anvises på tlf. 87 28 28 28 og på www.euromaster.dk.
–
Billedtekster
? Foto 1: 29-årige Daniel Østergaard er oprindelig uddannet industrioperatør. Jeg kan godt lide at skrue og har altid været tiltrukket af biler og mekanik, siger han.
? Foto 2: Daniel Østergaard opfatter kundekontakten som det mest attraktive ved lærlingepladsen. Her ses han med centerleder Peter Hald og kollegaen Leif Nielsen (længst til venstre).
Nyuddannede arkitekter hædres med VELUX Dags-lyslegat
0To nyuddannede arkitekter har netop modtaget VELUX Dagslyslegat. Legatet er stiftet af VELUX Danmark og LYSnET og gives til dimittender, der i deres afgangsprojekt har arbejdet specifikt med dagslyset på en særlig innovativ og indlevelsesrig måde.
I år fik Martin Winther Nielsen, dimittend fra Kunstakademiets arkitektskole, og Kristian Nielsen Kjær, dimittend fra Arkitektskolen Aarhus, begge et rejselegat på 10.000 kr. Legatmodtagerne udvælges af en bedømmelseskomite under netværket LYSnET, der består af undervisere og forskere fra landets byggefaglige uddannelses- og forskningsinstitutioner samt eksperter fra byggeindustrien – alle med speciale i lys og dagslys.
Martin Winther Nielsen fik prisen for projektet Sted, rum og beboelse. Projektet tager udgangspunkt i genanvendelsen af et relativt almindeligt sted, nemlig en gammel landsbyskole i Stege, der siden 50?erne har stået delvist forladt og nu skal forvandles til boligbebyggelse. Kristian Nielsen Kjærs projekt Light as Work er et indgående studie af dagslysets betydning i bygninger.
- VELUX Dagslyslegat uddeles til arkitektstuderende, der har vist særlig forståelse for dagslysets anvendelse som en bevidst ressource i arkitekturen. Både Kristian Nielsen Kjær og Martin Winther Nielsen viser begge en flot fornemmelse af dagslysets karakteristika, og deres projekter bærer tydeligt præg af en stor interesse og et grundigt studie af dagslysets betydning i arkitekturen, siger Jesper Salskov Jensen, direktør i VELUX Danmark.
Fakta om projekterne:
Dagslys som ramme om beboelse
Martin Winther Nielsens projekt tager udgangspunkt i solens placering på himlen. Betydningen af den høje sol om sommeren kontra den lavtstående vintersol har været undersøgt og indarbejdet i opgaven. Juryen er især imponeret over, hvordan Martin ser ?det store projekt i det lille sted?, i det underspillede valg af sted og bygningstype, og hvordan han ser og fremdrager husets potentiale gennem studiet af dagslyset som det væsentlige materiale.
- Det er en stor anerkendelse at blive tildelt VELUX Dagslyslegat, det betyder meget for mig. I projektet har jeg arbejdet med beboelse i det åbne landskab, hvor man lever helt tæt på årstidernes skiften og lysets indvirken på det beboede i løbet af dagen. Udsynet til landskabet er bygningens ydre ramme en ramme i konstant forandring, fortæller Martin Winther Nielsen.
I projektet har Martin arbejdet inden for den eksisterende volumen og uden de store tilbygninger. Rummene i bebyggelsen har bevaret de eksisterende vinduesåbninger, der er rettet mod et enkelt verdenshjørne pr. rum. På den måde er lysets specifikke egenskaber afhængig af retning og tid på døgnet udnyttet bedst muligt til at skabe nye rum i den gamle bygning, og dagslyset får lov til at udgøre storheden.
Grundigt studie af dagslys
Light as work udført af Kristian Nielsens Kjær fangede juryens opmærksomhed, fordi projektet fremstår visuelt betagende, formidlet på et æstetisk og kunstnerisk højt niveau. Projektet er en erkendelsesrejse ind i lysets verden, hvor Kristian tydeligt demonstrerer sin interesse for dagslysets kvaliteter. Med enkelte indgreb i et pakhus, viser Kristian, hvordan lyset kan danne eller forbedre rum – indgangsrum, opholdsrum, kollektive rum og individuelle rum.
- Dagslys er særligt interessant, fordi det visuelt kan formgive bygninger uden brug af vægge og på den måde skabe passager og ophold i store rum. Dagslyset kan derfor være med til at definere bygningens udtryk, siger Kristian Nielsen Kjær, der planlægger, at legatet skal bruges til at rejse til udlandet for at arbejde yderligere med dagslys og på sigt munde ud i en Ph.d. inden for området.
Juryen håber, at tildelingen af VELUX Dagslyslegat til Kristian Nielsen Kjær vil tilskynde ham til at fortsætte sin rejse i studiet af dagslys og udvikle og anvende sine viden om emnet gennem sit fremtidige virke. Samtidig er håbet, at legatet vil inspirere andre til at foretage lignende rejser ind i lysets verden.
Det tager kun 12 minutter?
0Ny hjerneforskning viser, at blot 12 minutters meditation om dagen øges følelsen af nærvær og indre ro. Den kendte foredragsholder og forfatter, Henning Daverne, vil på Probanas Mindfulness Konference blandt andet undervise i hvordan Mindfulness kan bruges som en mønsterbryder på arbejdspladsen, selvdisciplin og bevidst nærvær. Henning Daverne har undervist mere end 20.000 mennesker og betragtes i dag, som en af spidskompetencerne i Danmark inden for erhvervsmeditation.
Mindfulness konference på Hotel Marriott
Den 23. marts kl. 08.30
Pris pr. person kr. 3.000,- ex moms.
3 deltagere tilbydes en samlet pakkepris á kr. 6.500,- ex moms
Mindfulness er et af de nyeste skud på stammen inden for medarbejderudvikling og stresshåndtering. Det er et effektivt instrument til at optimere trivsel og højne præstation i pressede tider og hektiske situationer. Mindfulness beskrives bedst som en mentaltræning, der har rødder i buddhismens meditation, kombineret med vestens psykologi, og dennes konkrete og praktiske værktøjer.
På Probanas store nye Mindfulness konference vil give en grundig introduktion teorierne, tankerne og forskningen bag Mindfulness. Deltagerne vil modtage en bred og unik værktøjskasse af metoder, der hjælper til at opretholde en ressourcefuld tilstand både i arbejdslivet og i privatlivet. Som deltager vil du gå hjem med konkrete redskaber til at blive mere nærværende, ikke-dømmende og anerkendende elementer der både mindsker stress og øger velvære.
Det tager kun 12 minutter, men på Probanas Mindfulness konference får du en hel dag fyldt værktøjer og motivation.
Snart må internettet bruges til flere eksamener
0Ministeriet for Børn og Undervisning øger antallet af fag i de gymnasiale uddannelser, hvor eleverne må få adgang til internettet ved skriftlig eksamen.
Det vakte opsigt både herhjemme og i udlandet, da Danmark i 2010 for første gang tillod gymnasieelever at bruge internettet under skriftlig eksamen. Nu kommer der yderligere fem fag, hvor eleverne frit kan bruge internettet til at søge information.
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini glæder sig over, at der nu bliver åbnet for at bruge internettet til skriftlige eksamener i flere fag i de gymnasiale uddannelser.
?Vi skal sikre, i det omfang det er muligt, at vilkårene til eksamen ligner de vilkår, som eleverne har til daglig. Og når internettet er et værktøj i elevernes daglige måde at arbejde på, er det naturligt også at lade det være tilladt til de afsluttende prøver. Muligheden for at bruge internettet styrker også elevernes forudsætninger for at begynde på en videregående uddannelse,? siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini.
Nye eksamensopgaver på vej
Ministeriet for Børn og Undervisning vil nu udvikle nye eksamensopgaver i flere fag på A-niveau. I første omgang gælder det engelsk i stx, hhx og htx, hvor der vil være eksamen med adgang til internettet i maj 2014, samt dansk i hhx og htx.
Eleverne får adgang til internettet, men det er fortsat ikke tilladt at kommunikere med andre under eksamen. Internettet kan bruges til at indsamle, vurdere og præsentere ny information.
De første forsøg med brug af internettet ved skriftlige eksamener fandt sted ved eksamen i 2010 i tre stx-fag: dansk, samfundsfag og matematik, og tre hhx-fag: afsætning, international økonomi og virksomhedsøkonomi. Den efterfølgende evalueringsrapport anbefalede, at ordningen fortsatte i de eksisterende fag, og at nye fag blev inddraget.
Danske og svensker skoler går sammen om at bekæmpe frafald
0Ny webplatform skal få danske og svenske skoler til at samarbejde om bedre gennemførsel på ungdomsuddannelserne
Videnscenter om fastholdelse og frafald (VOFF) og Malmø Stad er gået sammen om at bekæmpe frafald på ungdomsuddannelserne
En række institutioner i Øresundsregionen har fået støtte fra EU og Region Hovedstaden til at udvikle ?best practise metoder?, der kan få flere unge succesfuldt gennem en ungdomsuddannelse. Projektet, der hedder ?Preventing Dropout?, har netop sendt en webplatform i luften, som skal være projektets vindue mod omverdenen og lette kommunikationen mellem projektets deltagere.
?Vi vil løbende gøre en indsats for at formidle resultater og give praktisk inspiration til alle der interesserer sig for fastholdelse?, udtaler projektets kommunikationsansvarlige Anna Dahlquist fra Videnscenter om fastholdelse og frafald.
Der vil også være mulighed for at tilmelde sig projektets nyhedsbrev, midtvejskonference og netværksseminarer gennem webplatformen.
?Vi vil se på, hvad det er vi er gode til på hver sin side af sundet og videreudvikle det i samarbejde med hinanden,? udtaler Sofia Sjödin, international koordinator, Malmö Stads Utbildningsforvaltning.
I Region Hovedstaden glæder man sig over, at samarbejdet med svenskerne er etableret, og håber på at det kan give nogle nye perspektiver på, hvordan vi bringer frafaldet på ungdomsuddannelserne ned.
?Jeg er glad for, at vi kan støtte et initiativ, som samler erfaringer og viden på tværs af sundet. Jeg er sikker på, at vi kan lære af svenskerne, når det gælder om at fastholde unge i uddannelse. I Region Hovedstaden arbejder vi aktivt for at styrke Øresundsregionen, og det er initiativer som dette, vi håber, kan være med til at samle regionen endnu mere, fortæller Marianne Stendell (S), der er formand for Region Hovedstadens Udvalg for fremtidens uddannelse og forskning.
Idéen om at tage udgangspunkt i det vi er gode til og videreudvikle det sammen knytter godt an til undervisningsminister Christine Antorinis tanker om ?Ny nordisk skole.? ?Jeg er spændt på, hvad projektet vil føre til, og hvordan det kan knyttes sammen med de idéer jeg har om at videreudvikle uddannelsesområdet gennem nordisk samarbejde?, udtaler Christine Antorini.
?Udveksling af viden om, hvad der virker i forhold til at undgå frafald, er af stor betydning for, at målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse, nås. Samtidig vil jeg også gerne have fokus på en stadig højere kvalitet i ungdomsuddannelserne, og her kan et samarbejde på tværs af Øresund også give viden og inspiration begge veje.?
Preventing Dropout har udvalgt fem temaer, som projektet fokuserer på. Det er vejledning, elevtrivsel, inkluderende undervisningsmetoder, sproglig udvikling og ledelse.
?Både i Sverige og Danmark er der blevet arbejdet meget målrettet med at fastholde unge i en ungdomsuddannelse, og vi ved, at de fem områder vi har valgt at fokusere på, er centrale for elever, der har svært ved at hænge på deres uddannelse. Det er meget vigtigt, at de unge i første omgang vælger den rigtige uddannelse, at de trives på den skole, de går på, og at undervisningen er inkluderende. Både i Skåne og på den københavnske vestegn er der desuden en stor gruppe tosprogede elever, der har brug ekstra støtte. Det er områder, vi er sikre på, vi kan blive bedre til ved at samarbejde med svenskerne,? udtaler projektleder for
Preventing Dropout, Kristine Hecksher.
Før projektet blev startet op i september 2011, lavede Videnscenter om fastholdelse og frafald (VOFF) og Malmø Stad en forundersøgelse, hvor de undersøgte potentialet for et videndelingsprojekt. Konklusionerne ligger til grund for projektstrukturen i Preventing Dropout.
Man kan læse mere om projektet på: http://www.preventingdropout.com
Kontakt:
- Anna Dahlquist, kommunikationsansvarlig, tlf. 23301350
- Mogens Andersen, Formand for styregruppe og rektor på Høje-Taastrup Gymnasium: tlf: 33 96 40 51
- Marianne Stendell, formand for Region Hovedstadens udvalg for fremtidens uddannelse og forskning, tlf. 23 41 01 57
Fakta om projektet:
Projektet hedder ?Preventing Dropout? og har et samlet budget på 15,5 mio. kroner. Region Hovedstaden støtter projektet med 4,95 mio. kroner og EU-programmet Interreg IV A støtter med 7,7 mio. kr.
Projektet startede i september 2011 og løber i tre år. Deltagerskolerne i hovedstadsområdet er bl.a. Rødovre Gymnasium, Tårnby Gymnasium, CPH West, Avedøre Gymnasium, Kongsholm Gymnasium, Københavns åbne Gymnasium og Høje-Taastrup Gymnasium. Derudover medvirker UU-Center Syd.
Flere og flere vil have verden som arbejdsplads
0Siden Falk Lauritsen Rejser blev kåret som Danmarks bedste rejsebureau i 2011 har interessen for dets rejselederuddannelse været enorm. Der er dog stadig pladser for sommeren – og mulighed for at lægge billet ind på Ferie for Alle i Herning.
Falk Lauritsen Rejser uddanner årligt ca. 25 nye rejseledere, og efter at man i 2011 blev kåret som Danmarks bedste rejsebureau har den i forvejen store interesse været stærkt stigende.
Rejselederuddannelsen er krævende og arbejdet som rejseleder er hårdt arbejde. Til gengæld får man mulighed for at opleve hele verden og er sikret et job med udfordringer fra dag et.
Rekruttering på Ferie for Alle
Det fortæller Line Hvass Andersen, som selv er uddannet rejseleder og i dag har ansvaret for rekruttering og uddannelse af nye rejseledere hos Falk Lauritsen Rejser. Under rejsemessen Ferie for Alle i Herning fra 24. 26. februar står hun klar til at fortælle om uddannelsen på Falk Lauritsen standen:
?Vi kunne rigtig godt tænke os at fortælle alle interesserede, om hvordan de bedst muligt kan forberede sig til rejselederuddannelsen. Udover dem der kommer på rejsemessen vil Falk Lauritsen Rejser derfor også uddele et vist antal fribilletter til handelsskoleelever i nærområdet?, forklarer Line Hvass Andersen og fortsætter:
?For at blive rejseleder skal man være fleksibel, indlevende og i stand til at give gode råd, vejledning og hjælp i alle tænkelige situationer ikke mindst når det brænder på og der opstår uforudsete problemer. Rejselederens fornemste opgave er at sikre, at feriegæsterne får en perfekt og mindeværdig oplevelse på rejsemålet uanset hvad der sker undervejs.?
Bliv rejseleder i udlandet og i Danmark
Rejselederskolen strækker sig over ti krævende dage på et af Falk Lauritsen Rejsers rejsemål, hvor man lærer en masse om sig selv og personlig udvikling. Fra morgen til aften er der intensiv undervisning i bl.a. konflikthåndtering, kulturforståelse, salg og service og økonomi.
Hvis man har rigtig meget erfaring fra servicesektoren, eller allerede har en rejselederskole bag sig, er der dog mulighed for at springe rejselederskolen i udlandet over og i stedet tage fire dages basisuddannelse hjemme i Danmark, forklarer Line Hvass Andersen, som understreger, at rejselederuddannelsen er særdeles populær i erhvervslivet.
?Uddannelsen ligger naturligvis op til at man efterfølgende skal ud i verden som rejseleder og senere kan rejselederjobbet føre til større udfordringer som enten rundrejseleder, supervisor eller destinationschef. Selvom næsten alle uddannede rejseledere tilbydes job på et af Falk Lauritsens rejsemål, så er uddannelsen og kompetencerne imidlertid også gode at have med i bagagen, hvis man senere søger udfordringer udenfor branchen og karrieremulighederne er fine?.
Fakta: Sådan bliver du rejseleder
Næste rejselederskole finder sted fra den 19. 29. marts 2012 i Alanya i Tyrkiet. Er man fyldt 21 år og har man et kørekort kan rejsen starte her. Bagefter er der mulighed for bl.a. at arbejde på Falk Lauritsen Rejsers rejsemål i Tyrkiet, Grækenland, Egypten, Spanien og Bulgarien. Uddannelsen koster 4.500 kr., hvilket inkluderer flybillet t/r samt ophold med helpension på hotel.
Se mere på: www.falklauritsen.dk
For yderligere information: Line Hvass Andersen, Human Resources Overseas: Tlf. 35 20 11 25 lha@falk-lauritsen.dk
Netværk frem for job
0Styrk netværket og afklar mulighederne
30 danske og internationale virksomheder tager onsdag den 8. februar ud for at møde de studerende til årets første karrieremesse på CBS.
Karrieren begynder på studiet
I en tid med et klemt jobmarked er det særlig vigtigt, at de studerende allerede tidligt i studiet får øjnene op for de muligheder, de har for at målrette deres karriere. Karriererådgiver Bella Lea Buono understreger, at messen ikke kun er for studerende, der allerede står med det ene ben i jobmarkedet.
- Det er aldrig for tidligt at udbygge sit netværk og blive sporet ind på det rette valg af valgfag, relevante udvekslingsophold eller internships, samt være på udkig efter emner til bacheloropgaven, specialet eller andre projekter, siger hun.
Danmark eller udlandet?
Det er især virksomheder med internationale aktiviteter, der har vist interesse for at møde deres kommende medarbejdere og styrke netværket med de studerende.
Bella Lea Buono forklarer, at selvom der i nogle tilfælde ikke er ledige stillinger i de danske afdelinger, kan det sagtens være, at der er en mulighed på de udenlandske kontorer. Og det er bestemt ikke uinteressant for de studerende.
Et kig om bag facaden
Ønsket om et konkret job nu og her er dog langt fra den eneste motivation for at deltage i en karrieremesse.
For de studerende er dagen samtidig en mulighed for at få et kig ind bag virksomhederne. Hvordan er virksomhedskulturen? Hvilke virksomheder har ansat medarbejdere med min baggrund og hvad er deres karriereveje? Hvilke karrieremuligheder er der længere ude i fremtiden? Hvordan foregår rekrutteringsprocessen? Det er nogle af de spørgsmål, som der blandt andet er mulighed for at diskutere med repræsentanterne for de forskellige virksomheder.
Hvilke virksomheder deltager?
De deltagende virksomheder dækker mange forskellige brancher, og alt lige fra revisionsselskabet til kosmetikvirksomheden og medicinalfirmaet er repræsenteret.
CBS Career Fair finder sted onsdag den 8. februar 2012.
Global Excellence åben for ansøgninger
0Prisen er på 1,5 mio. kroner og gives for forskning, udvikling og brug af ny viden inden for sundhed. Både universiteter og hospitaler kan søge.
Anerkendelse til de bedste miljøer
De bedste faglige miljøer inden for forskning, udvikling og brug af ny viden på sundhedsområdet skal anerkendes. Både universiteter og hospitaler kan søge Global Excellence-prisen.
Ansøgning fra både universiteter og hospitaler
Kravet for at komme i betragtning er, at ansøger er en fagligt og organisatorisk afgrænset enhed bosat på et universitet eller hospital/psykiatrisk center i hovedstadsregionen.
Ny viden skal tages i brug
Samtidig skal ansøgerne kunne vise, at deres forskning foregår på højeste nationale og internationale niveau, samt at den nye viden fra forskningen tages i brug og bidrager til udvikling i patientbehandlingen.
Send ansøgningen inden 2. april
Ansøgninger skal sendes elektronisk til Global Excellence sekretariatet i Region Hovedstaden på e-mail: globalexcellence@regionh.dk. Ansøgningsfristen er mandag den 2. april kl. 12.00.
Hospitaler og universiteter samarbejder
Global Excellence i sundhed er etableret i et samarbejde mellem Region Hovedstaden, Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet. Målet med prisen er at anerkende og fremme kompetente faglige miljøer i international særklasse inden for sundhedsområdet på regionens hospitaler og universiteter.
Samarbejde om nyt, stort læseprojekt
0Ministeriet for Børn og Undervisning står sammen med Danmarks Lærerforening bag ny stor satsning på læsning i folkeskolen.
Alt for mange elever forlader folkeskolen uden tilstrækkelige læsekundskaber. Derfor søsætter Ministeriet for Børn og Undervisning og Danmarks Lærerforening nu et stort fælles læseprojekt. Projektet skal styrke den faglige læsning i folkeskolen og bliver sat i gang på udvalgte folkeskoler i løbet af 2013. Ministeriet for Børn og Undervisning har afsat fem millioner kroner til det fælles projekt. Projektet skal færdigdesignes i samarbejde med forskere, så den viden, der kommer ud af det, kan udbredes til hele landet.
Ny viden
Målet med læseprojektet er at få ny viden om effekten af undervisningen i faglig læsning og om, hvad der fremmer elevernes læring, når man skal undervise i faglig læsning i det enkelte fag.
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini lægger stor vægt på, at den nye viden om, hvad der virker, skal ud til lærerne og ud i klasseværelset, til gavn for den enkelte elev.
?Alt for mange elever forlader folkeskolen med for dårlige læsekundskaber. Det skal vi gøre noget ved. Med det store fælles læseprojekt sætter vi netop yderligere fokus på læsefagligheden i folkeskolen. Jeg ser derfor meget frem til samarbejdet med Danmarks Lærerforening,? siger Christine Antorini.
Også formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen ser frem til samarbejdet.
?Vi forbedrer kvaliteten i undervisningen ved at styrke lærernes mulighed for at gennemføre god undervisning. Det var netop tankegangen i vores eget projekt ?Vi læser for livet?, og det er grundlaget for det nye styrkede projekt, som vi nu gennemfører sammen med Ministeriet for Børn og Undervisning. Jeg er meget glad for samarbejdet og håber, at det kan sætte en ny standard for, hvordan vi kan bakke lærerne op i deres arbejde med det mål at give eleverne den bedste undervisning i klasselokalet,? siger Anders Bondo Christensen.
Bygger videre på tidligere erfaringer
Danmarks Lærerforening tog i begyndelsen af 2011 initiativ til et landsdækkende læseprojekt under overskriften Vi læser for livet. Læseprojektet er en stor succes, og hver tredje skole i landet har benyttet sig af projektets tilbud.
I maj 2011 offentliggjorde Ministeriet for Børn og Undervisning internetpublikationen Læsning i fagene, der, ved hjælp af forskningsbaseret viden om læsning, giver konkrete ideer til at forbedre undervisningen i faglig læsning på mellemtrinnet og i udskolingen.