Posts tagged direktør
Nyt eksternt medlem af CBS bestyrelse
0Bestyrelsen for Copenhagen Business School Handelshøjskolen (CBS) har udpeget adm. direktør for Norges forskningsråd, Arvid Hallén, som eksternt medlem af bestyrelsen. Arvid Hallén har gjort karriere i Norges forskningsråd siden 1995, og har været med til at evaluere det danske forskningsrådssystem og EU?s 7. rammeprogram.
Han er mag. art. i sociologi fra Universitetet i Oslo og har som forsker og forskningsleder især arbejdet i den norske instituttsektor, hvor han blandt andet har været institutleder for Norsk institutt for by- og regionforskning. Arvid Hallén er udpeget for en fireårig periode, der begynder 1. februar 2012.
CBS? bestyrelse har desuden udpeget en ny næstformand. Det bliver det nuværende bestyrelsesmedlem og koncerndirektør i TDC Eva Berneke. CBS? bestyrelse byder også velkommen til tre nye, medarbejdervalgte medlemmer, chefkonsulent Jakob Ravn, professor og centerleder David Lando og lektor Morten Thanning Vendelø.
Fra Harvard til Probana
0Verdens første Master of Business Administration program foregik på Harvard Business School tilbage i 1908. Siden spredte konceptet sig først til resten af USA, dernæst Europa og siden resten af verden. Til at begynde med tog programmet to år på fuld tid, men efterhånden er andre modeller kommet til.
Hos Probana tilbyder vi et Mini MBA forløb der er tilpasset de danske erhvervslederes travle hverdag. Baseret på e-learning giver uddannelsen dig i løbet 10 måneder indsigt i blandt andet strategi, organisering, ledelse og markedsforståelse. Uddannelsen har det klare mål at styrke dig i din karriere som leder og samtidig tilføre din virksomhed værdi gennem dit kompetenceløft.
Hér får du en dansk managementuddannelse, en ?mini MBA?, som giver dig et massivt forretningsmæssigt løft, så du når dine mål og resultater. Et anerkendt læringsforløb, som på samme tid udfordrer og støtter dig i din udvikling som leder.
Diplomleder uddannelsen (DIP) er baseret på e-learning, men kombineres med forelæsninger/kursusdage efter hvert gennemført modul samt en afsluttende eksamen.Uddannelsen er for dig, der ønsker større indsigt i de væsentligste management-områder – herunder strategi, organisering, ledelsesinformation og markedsforståelse samtidig med at du lærer at beherske og integrere denne indsigt i din dagligdag.
Start det nye år med en investering i en uddannelse, som sikrer konkurrencedygtighed mange år frem i tiden, og som klæder dig på til at tackle de mange udfordringer i selskab med eliten af direktører og ledere.
MT Højgaard og Aarhus Kommune fortsætter dialogen om uddannelsen af lærlinge
0MT Højgaards divisionsdirektør i Midt & Østjylland bliver Dansk Industris repræsentant i kommunens indsatsgruppe for vækst og jobskabelse for unge. Dermed fortsætter dialogen om at skabe de bedste forudsætninger for kommende lærlinge i Aarhus Kommune.
Der blev ryddet misforståelser af vejen og drøftet lærlingeuddannelser, da socialrådmand Hans Halvorsen (S) og beskæftigelseschef Vibeke Jensen i Aarhus Kommune for nylig takkede ja til en kop kaffe med dialog hos MT Højgaard på Lystrupvej i Risskov.
MT Højgaards divisionsdirektør John Funch havde inviteret de to kommunale topchefer, fordi bygge- og anlægsvirksomheden i en artikel i JP Aarhus i slutningen af september blev bebrejdet, at virksomheden på lærlingeområdet ikke lever op til kommunens forventninger om antallet af lærlinge.
DI?s nye repræsentant
Divisionsdirektør John Funch dokumenterede på mødet, at næsten ti pct. af de timelønnede hos MT Højgaard i Midt & Østjylland er lærlinge eller unge i praktik inden for fagområderne beton-, murer-, tømrer- og elektrikerfaget samt ingeniørstuderende eller konstruktører i praktik.
- Vi fik os en god snak om både det offentliges og de private virksomheders ansvar for, at de unge får en uddannelse. Jeg fortalte om, hvor mange lærlinge vi faktisk har, og understregede at MT Højgaard altid har levet op til sit sociale ansvar som en stor og vigtig aktør i landsdelen. Derfor har jeg også indvilget i at blive DI?s nye medlem af kommunens indsatsgruppe vedrørende vækst og jobskabelse, siger divisionsdirektør John Funch.
Han understreger, at MT Højgaard kun er interesseret i at øge antallet af uddannede og kvaliteten af uddannelserne, for det er uddannede unge, som såvel samfundet som MT Højgaard har brug for i fremtiden.
Nuanceret syn på virksomheden
Rådmand Hans Halvorsen siger efter mødet, at han og beskæftigelseschefen har været meget glade for mødet, og at det har medført et andet og mere nuanceret syn på MT Højgaard.
- Selv om MT Højgaard har en stor omsætning, er det kun en mindre del, der er egenproduktion og dermed grundlag for ansættelsen af lærlinge. Vi har fået et bedre indblik i de udfordringer, som en stor entreprenørvirksomhed har med hensyn til at kunne tilbyde og fastholde unge under uddannelse. Og så er vi meget glade for, at John Funch har sagt ja til at blive DI?s nye repræsentant i vores Task Force, siger Hans Halvorsen.
Fleksibilitet og sociale klausuler
På mødet drøftede de også kommunens sociale klausuler om lærlingeansættelser i forbindelse med offentlige byggeopgaver, hvor John Funch understregede, at det er vigtigere med en langsigtet planlægning af lærlingeuddannelserne end at forpligte sig til at tage lærlinge ind i forbindelse med konkrete byggeopgaver.
- Det tager jo tre-fire år med sådan en uddannelse, og derfor kan vi ikke håndtere kravet om lærlingeansættelser til korterevarende opgaver, siger John Funch.
Hans Halvorsen vil meget gerne fortsætte den diskussion med divisionsdirektøren i kommunens Task Force. Selv om socialrådmanden mener, de sociale klausuler er kommet for at blive, så er han med på at gøre ordningen mere fleksibel.
- Måden at implementere de sociale klausuler på er til diskussion. Vi har en fælles interesse i, at ordningen bliver fleksibel, så den er til at leve med for alle, siger Hans Halvorsen.
Mødedeltagerne drøftede desuden muligheden for at markedsføre og brande fx struktøruddannelsen inden for jord og beton, fordi det i dag er svært at få nye lærlinge til området. Desuden vil MT Højgaard fremsende dets egen og nye drejebog for lærlingeansættelser til kommunen, når drejebogen ligger klar.
Strategisk og synlig ledelse skaber gode gymnasier
0Det viser en undersøgelse gennemført for Region Hovedstaden
Velfungerede gymnasier har en målrettet strategi
Bestyrelser, resultatkontrakter og målrettede strategier er med til at skabe velfungerende gymnasier, hvor flere elever gennemfører og får højere karakterer. Det viser en undersøgelse, som AKF og CSER har gennemført for Region Hovedstaden, og som offentliggøres i dag.
Fællestræk mellem gymnasier med lavt frafald og høje karaktergennemsnit
Undersøgelsen bygger på studier af otte gymnasier fra hovedstadsregionen, som klarer sig godt i forhold til at fastholde elever og sikre dem høje karakterer ved afgangseksamen. Forskerne bag undersøgelsen ser en tydelig tendens blandt de gymnasier, de har undersøgt:
Professionel ledelse giver motiverede elever
- Hvis rektor og bestyrelse arbejder tæt sammen, og rektor fungerer som en slags administrerende direktør, ser det ud til at have en positiv virkning på hele gymnasiet. En klar strategi, som ledelse og lærere bakker op om, giver både engagerede lærere og motiverede elever, fortæller Niels Egelund, som er en af forskerne bag rapporten.
Politikere vil anvende den nye viden aktivt
Den nye viden vil Region Hovedstadens politikere bringe videre i arbejdet med at udvikle og forny ungdomsuddannelserne i regionen:
Lektiefængsler kan hjælpe flere gennem uddannelsen
- Nu har vi dokumentation for, at det rykker noget, hvis bestyrelse, ledelse og lærere er enige om målene for skolen og har fokus på have differentierede faglige og sociale tilbud til deres elever. Lektiefængsler, turboforløb og ung-til-ung-netværk er eksempler på initiativer, som kan være med til at hjælpe flere til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Vi vil gerne være med til at tage budskaberne fra denne undersøgelse videre, så vi skaber bedre rammer for, at flere elever gennemfører gymnasiet med gode resultater,? siger Marianne Stendell, der er formand for Region Hovedstadens Uddannelses- og forskningsudvalg.
Lær af de gode eksempler
Forhåbentlig kan undersøgelsen virke som inspiration for andre gymnasier både i hovedstadsregionen og i resten af landet. Selveje og taxameterordninger har nemlig gjort det ekstra vigtigt for skolerne at fastholde elever.
Hjælp og støtteordninger skal tænkes ind i gymnasiets strategi
- Mange gymnasier har indført en lang række tilbud om lektiehjælp og støtteordninger for elever, der har det svært, for at de ikke falder fra. Undersøgelsen peger på, at det virker, hvis det er tænkt ind i den samlede strategi for gymnasiet, siger Jill Mehlbye, programleder i AKF.
Yderligere oplysninger
Niels Egelund, direktør i Center for strategisk Uddannelsesforskning, mobil 4029 1669
Jill Mehlbye, programleder i AKF, mobil 2344 1908
Marianne Stendell, formand for Region Hovedstadens Uddannelses- og forskningsudvalg, mobil 23 41 01 57
Nyt projekt skal gøre 2500 ufaglærte til faglærte på rekordtid
0Det skal afbøde den forventede mangel på arbejdskraft i hovedstadsregionen
Vi skal imødegå manglen på faglært arbejdskraft
En ny markant uddannelsesindsats til 30 millioner kroner skal afbøde den forventede stigning i ledighed blandt ufaglærte. Samtidig skal indsatsen imødegå den fremtidige mangel på faglært arbejdskraft i hovedstadsregionen, som alle analyser spår for de kommende år. Fra 2012 til 2014 skal 2500 ufaglærte uddannes til faglært niveau, og det skal ske på kortere tid end normalt.
Merit for erfaring skal give en hurtigere uddannelse
- Mange ufaglærte har kompetencer, vi ikke er gode nok til at anerkende og bruge i dag. Med det her projekt giver vi ufaglærte bedre mulighed for at få merit for deres erfaringer og tage en uddannelse på kortere tid. Det giver dem bedre chancer på arbejdsmarkedet i fremtiden og gør det nemmere for regionens virksomheder at finde kvalificeret arbejdskraft. Den form for kompetenceløft er helt central for, at vi kan skabe vækst i regionen, fortæller Marianne Stendell, som er formand for Region Hovedstadens Uddannelses- og Forskningsudvalg.
6 millioner kroner fra regionen til projektet
Region Hovedstadens har netop bevilliget seks millioner kroner af regionens uddannelsesmidler til projektet ?Fra ufaglært til faglært på rekordtid?.
Bedre kompetencevurderinger og mere fleksible uddannelsesforløb
Et af hovedformålene med projektet er at udvikle bedre kompetencevurderinger og skabe mere fleksible uddannelsesforløb, så de ufaglærte får mulighed for at tage en uddannelse på i gennemsnit 2/3-dele af den normale tid, forklarer projektansvarlig Lars Reedtz Kristensen, vicedirektør på Erhvervsskolen Nordsjælland:
Et mere attraktivt uddannelsestilbud
- Projektet giver os mulighed for at skabe et langt mere attraktivt uddannelsestilbud til voksne ufaglærte. Hvis vi bliver bedre til at vurdere de ufaglærtes kompetencer inden de starter på en uddannelse, kan vi udvikle uddannelsesforløb der passer bedre til dem. Samtidig vil vi styrke vejledningen på tværs af skoler og jobcentre, så flere ufaglærte bliver opmærksomme på uddannelsestilbuddene.
Kræver erhvervserfaring
For at komme i betragtning til uddannelsesforløbet skal man være fyldt 25 år og have mindst to års erhvervserfaring.
Yderligere oplysninger:
Marianne Stendell, formand for Region Hovedstadens Udvalg for Uddannelse og Forskning, tlf. 2341 0157
Lars Reedtz Kristensen, vicedirektør på Erhvervsskolen Nordsjælland, tlf. 2083 3090
Pressevagten, Region Hovedstaden, tlf. 70 20 95 88
Gazellevirksomhed tæt på at snuble over egen succes
0Flere års konstant vækst, sund økonomi og travlhed i forretningen lyder som drømmen for de fleste virksomheder. Men for softwareudviklingsvirksomheden, e-supplies, der i 2010 blev udråbt til en af Danmarks hurtigst voksende virksomheder, resulterede travlheden i en frustreret udviklingsdirektør og faldende produktivitet hos medarbejderne.
?Når du har travlt, slår du autopiloten til og gør det, du er vant til. Også selvom det ikke er optimalt for forretningen eller arbejdsmiljøet?. Det fortæller udviklingsdirektør og produktionsleder i e-supplies, Christian Grubak. Efter et års intensiv ledelsessparring har han slået autopiloten fra, sat klare mål for afdelingen og fået medarbejdermotivationen tilbage. Men det har ikke været uden kamp.
Mødte muren som selvlært leder
?Jeg har ingen formel lederuddannelse bag mig og ledede derfor mine medarbejdere, som jeg selv gerne ville ledes, eller troede, de gerne ville ledes?, fortæller Christian Grubak, der er leder for seks fastansatte og fire freelancere. Han var frustreret over, at medarbejderne ikke fulgte med i samme tempo, som han kastede ideerne op i luften. Samtidig kom der større og større tryk på produktionsapparatet, og han endte ofte med at udføre opgaverne selv. ?Jeg blev en ret diktatorisk leder, der blot udstak ordrer. For medarbejderne forstod alligevel ikke, hvor jeg ville hen. Troede jeg. Først da jeg fik tilknyttet en ledelseskonsulent, indså jeg, at ansvaret alene lå hos mig. Jeg kommunikerede ikke opgaverne godt nok ud til medarbejderne, ligesom jeg ikke havde udstukket klare mål for afdelingen?, forklarer han.
Fra udvikler til direktør
Efter at have haft ledelseskonsulent Anne Chabert som fast sparringspartner i et år er Christian Grubak i dag rykket væk fra tastaturet og ind i direktørstolen. ?Jeg er blevet klogere på mig selv som leder og mere opmærksom på, at mine medarbejdere ikke nødvendigvis trives i et ustruktureret og entreprenøragtigt miljø, som jeg selv gør. Det har været svært at skulle skabe struktur og faste rutiner, da det strider imod min persontype. Men gennem sparringsforløbet har jeg fået værktøjerne til det og, ikke mindst, erfaret, hvor vigtige de er for virksomhedens udvikling og fremtidige succes?, siger Christian Grubak og uddyber:
?Vi har eksempelvis indført online tidsregistrering, så vi præcis ved, hvor vi er og hvornår. På den måde kan jeg bedre planlægge og udvide forretningen, så vi hele tiden er på forkant med udviklingen. Tidsregistreringen har desuden resulteret i, at vi i dag registrerer 40 % flere af vores timer og med en højere faktureringsrate, da vi nu har de rå data. De ledelsesværktøjer, jeg har fået undervejs, bruger jeg hver dag til at bevare helikopterperspektivet og udføre min lederrolle som ikke er at sidde med fingrene i tastaturet, men at holde kursen og kommunikere retning og mål ud til medarbejderne, så de forstår og committer sig til opgaven?, forklarer Christian Grubak.
Større selvsikkerhed har åbnt nye døre
Fra blot at løbe stærkt har e-supplies fået retning på virksomheden og større selvtillid, hvilket smitter af på de projekter, de får ind. ?Som den mindste godkendte leverandør til en af landets største televirksomheder skaber det tit undren, når vi kun møder to mand op til møderne. De er vant til en del flere. Men fordi vi udviklingsmæssigt er kommet foran, er vi interessante som leverandør også selvom vi ikke fysisk fylder hele mødelokalet ud?, lyder det fra Christian Grubak.
Bad Request
Dårlig mødeledelse koster virksomheder milliarder af kroner og de nye ideer!
0Hvert år koster ineffektive og resultatløse møder de danske virksomheder millioner af kroner og nogle af de bedste ideer!
Alle kender det. Offentligt ansatte, privat ansatte og selvstændige. Luften i rummet er ved at være tømt for ilt, kaffen er efterhånden kold og danskvanden er blevet varm. Afstanden mellem mødedeltagere, der engagerer sig, bliver længere, og de spørgende blikke udveksles oftere. Diskussionen er løs, præges af nogle få, der taler, og fortsætter ud over den afsatte tid uden nævneværdigt udbytte.
Frustrationen over at sidde til sådan et møde, kender de fleste af os kun alt for godt. Heldigvis kan den slags møder undgås.
Det begynder med god forberedelse og planlægning. Et møde mellem mennesker er kommunikation, og for at den skal være god, skal den have de rigtige forudsætninger. Et ustruktureret mødeoplæg virker demotiverende på de fremmødte, og gør det vanskeligt for dem at se, hvad de skal bidrage med. Hvorimod en inkluderende mødeleder formår at få det bedste og mest relevante frem i alle deltagere.
Der er flere gængse fejl, som mødeledere bør undgå, fortæller Mathias Grüttner, retoriker og direktør i Rhetorica.
?Af de helt enkle kan nævnes, at det er vigtigt at have en god og realistisk dagsorden, og ikke mindst at alle deltagerne har den inden mødets start. På den måde har alle en reel mulighed for at forberede sig. Helt grundlæggende bør man altid begynde mødet til tiden, også selv om ikke alle er mødt op. Det signalerer, at mødet er seriøst ment.?
Mathias Grüttner uddyber:
?En god mødeleder sørger for, at der hele tiden bliver holdt en god tone i diskussionen og styrer begivenhederne, så det ikke ender i en usaglig eller personlig diskussion. Den gode mødeleder holder hovedet koldt og har hele tiden retten til at deltage i diskussionen, men samtidig pligten til at ?svæve over? mødet og se det hele fra helikopteren?.
Der er meget at vinde for den virksomhed, der tager mødeledelse op, og gør noget ved det ved at træne deres mødeledere.
?Et godt møde handler først og fremmest om at være forberedt og at finde den rigtige form til mødet alt efter indhold og målet med det. Og når form og formål er på plads, så handler det om, at mødelederen kan styre processen i den rigtige retning, så de rigtige ideer og processer kan føres igennem på effektiv vis?, opsummerer Mathias Grüttner, Rhetorica.
Det danske erhvervsliv kan vinde meget ved at effektivisere deres møder. Ikke blot ved at skære spildtid væk, men også ved at få de bedste ideer og tanker frem i medarbejderne. Altså den viden, der skal forme virksomheden.
Grænseoverskridende samarbejde om uddannelse
0Når et ekstra hold på 20 sosuassistentelever næste år går i gang med deres nye uddannelse, skal de i ca. fire måneder pendle over grænsen til Tyskland. En del af deres praktikforløb skal nemlig foregå på Franziskus Hospitalet i Flensborg.
Sønderborg Kommune har brug for et kompetenceløft på ældreområdet. Udviklingen på det sundhedsfaglige område og flere behandlingsopgaver i borgerens eget hjem stiller øgede krav til uddannet personale i ældreplejen. Det er baggrunden for, at et enigt Seniorudvalg har besluttet at oprette et ekstra sosuassistenthold og hermed opkvalificere 20 ekstra sosu-hjælpere til sosu-assistenter. Hermed er Sønderborg Kommune oppe på i alt 187 uddannelsesaftaler i 2011.
Sosu-assistentuddannelsen varer 20 måneder, hvor de 32 uger foregår på Social- og Sundhedsskolen i Aabenraa. Resten er praktik, og den store udfordring i forbindelse med oprettelsen af det ekstra hold har været at finde egnede praktikpladser. Det er nu lykkedes takket være et rigtig godt samarbejde mellem Ældreservice i Sønderborg Kommune, Social- og Sundhedsskolen, A-kasser og Jobcenter Sønderborg.
Praktikpladserne er fundet på Franziskus Hospitalet i Flensborg og i socialpsykiatrien og ældreplejen i Sønderborg Kommune. Sønderborg Kommune indledte samarbejdet med Franziskus Hospitalet i Flensborg, fordi Region Syddanmark ikke kunne optage flere assistentelever, og en del af praktikken skal foregå på et sygehus.
- Oprettelsen af det ekstra sosu-assistenthold er et godt eksempel på, at vi når længst, når vi arbejder sammen. Alle de involverede parter har lagt sig i selen, for at få det her til at lykkes. Jeg vil især fremhæve det grænseoverskridende og positive samarbejde med Franziskus Hospitalet om at lave et praktikforløb på hospitalet. Det understreger, hvor vigtigt det er, at vi samarbejder på tværs af grænsen også på uddannelsesområdet, siger Anita Kjøng-Rasmussen, formand for Seniorudvalget i Sønderborg Kommune.
Behovet for at uddanne flere sosu-assistenter skyldes ikke kun behovet for et generelt kompetenceløft på ældreområdet:
- Det hænger også sammen med, at vi har mange ældre medarbejdere i ældreplejen, der er på vej til at forlade arbejdsmarkedet. Vi kan allerede mærke det nu, men det vil blive forstærket yderligere i de kommende år, siger Tim Hansen, direktør for forvaltningen Social & Sundhed i Sønderborg Kommune.
Deltagerne på det ekstra hold består af nuværende sosu-hjælpere i ældreplejen i Sønderborg Kommune. De får orlov, mens de er under uddannelse og kan dermed vende tilbage til Sønderborg Kommune, når de færdig med uddannelsen. I uddannelsesperioden ansættes der i stedet vikarer som led i et jobrotationsprojekt, der er udviklet i samarbejde med Jobcenteret. Vikarerne er ledige, der gennemgår fem måneders meritgivende uddannelse, hvorefter de ansættes i ældreplejen.
Yderligere oplysninger hos Anita Kjøng-Rasmussen på tlf. 2790 0224 og hos direktør Tim Hansen på tlf. 2790 5061.
kandidatafhandling 2011
0Onsdag den 9. november 2011 blev DB Schenker-prisen for bedste cand.merc. SCM-kandidat¬afhandling uddelt til Carsten Friis Dam og Petter Rodø. De vandt prisen for afhandlingen ?ECONOMICAL OPTIMAL LOT SIZE? med Michael Møller som vejleder. Prisen på 10.000 kr. uddeles af DB Schenker og blev overrakt af selskabets direktør i Danmark, Henrik Dam Larsen.
?DB Schenker arbejder dagligt med at søge stadig mere innovative supply chain-løsninger til gavn for vore kunder, hvorfor samarbejdet med CBS omkring kåringen af årets bedste hovedopgave på cand.merc.-studiet i Supply Chain Management umiddelbart ligger naturligt i forlængelse heraf. Vekselvirkningen mellem det teoretisk optimale og det praktiske mulige er ofte det, der skaber anvendelses¬orienteret nytænkning, og dermed de mest gangbare løsninger over tid. Vi har derfor helt givet en del at lære af hinanden,? siger Henrik Dam Larsen.
Den vindende opgave fik karakteren 12, i sig selv en indikation af det høje faglige niveau, som Carsten Friis Dam og Petter Rodø demonstrerer i opgaven.
Den prisvindende afhandling skal dog ikke alene være på et højt akademisk stade, den skal også give værdi til de mange mennesker, som i det daglige arbejder med logistik, planlægning, indkøb, produktion og produktudvikling i SCM-verdenen. Samtidig skal den være innovativ have en vis X-faktor, have et globalt sigte, være relevant også for virksomheder i vort kriseramte samfund samt fremstå på et top-professionelt niveau.
?Denne afhandling opfylder i høj grad disse kriterier. Der er tale om et utroligt veldokumenteret arbejde, som også er blevet gennemtestet i hverdagen hos en af Danmarks største producenter/ eksportører af medicinalprodukter. Carsten Friis Dam og Petter Rodø har i en meget nyskabende måde kombineret SCM-teori med praksis i virksomheder. De har udviklet en anvendelig taktisk afgørelsesmodel for at optimere sendingsstørrelser noget som DB Schenker dagligt arbejder med på de højt specialiserede anlæg i Tåstrup og Kolding? sagde Henrik Dam Larsen i hans tale til vinderne.
De øvrige tre nominerede afhandlinger til DB Schenker-prisen var:
- Katarzyna La Cour og Ewa Malgorzata Czapnik med afhandlingen ?Global Parts Supply Chain Pricing of Standard Components at Tetra Pak Technical Service?
- aute Berge med afhandlingen ?Mapping and identifying key characteristics of an agile supply chain Analysis in how commercial service providers can contribute to supply chain efficiency in humanitarian aid logistics?
- Ida Marie Habekost Sørensen med afhandlingen ?Knowledge management in collaborative new product development?
For mere information om opgaverne og konferenceindlæggene kan man kontakte DB Schenker, CBS eller SCOPTI Management Consulting A/S.
Prisen blev overrakt ifm. 3rd Copenhagen Supply Chain Management Summit at CBS 2011, i samarbejde med Partner Henrik Knak fra SCOPTI Management Consulting A/S, DB Schenker og professor Britta Gammelgaard, CBS.
På konferencen var der desuden indlæg ved Prof. Christian Wichmann Mathiessen (Københavns Universitet), Mitra Sigurdsson (Senior Director Global Supply Chain, Ferrosan A/S), Stig Christian Nielsen (Logistics & Planning Manager, Dyrup A/S) og Casper Algren (Demand Project Manager, Novozymes A/S).
Arrangementet sluttede for de ca. 160 deltagere med en DB Schenker-reception, hvor debatten fortsatte livligt og vinderne samt nominerede blev gratuleret yderligere.
Vinderfoto fås her: http://www.schenkeronline.dk/images/SCM-summit2011_vindere.jpg
Dansk lederudvikling får gennembrud i Asien
0Mannaz etablerer et nyt asiatisk springbræt i Hong Kong. Tilstedeværelsen i Asien skal styrke virksomhedens position som en førende leverandør af global lederudvikling.
Der er potentiale i at udvikle ledere over hele verden med udgangspunkt i danske læringsmetoder. Det oplever kompetencevirksomheden Mannaz på det asiatiske marked og etablerer sig derfor i Hong Kong.
Mannaz udvikler allerede ledere i det meste af verden fra Malaysia i øst til Brasilien i vest. Med tilstedeværelsen i Hong Kong vil Mannaz særligt fokusere på at udbygge samarbejdet i Asien med eksisterende kunder samt at opdyrke nye lokale partnerskaber i Kina, Indien og Japan.
?Vi har i løbet af de sidste år haft stor vækst i vores internationale forretning, hvor udvikler ledere for en lang række multinationale kunder. Alene det seneste år er vi trods en trængt verdensøkonomi vokset med 20 pct. på det internationale marked, og vi styrker nu den udvikling ved at etablere os i Asien,? siger adm. direktør Mette Vestergaard fra Mannaz.
En global rejse
Mannaz har leveret lederudvikling i udlandet siden starten af 1990?erne og etableret kontor i London og repræsentationer i Berlin og Kairo sideløbende med, at der er opbygget et verdensomspændende netværk af knap 400 førende ledelsesspecialister, der løser globale opgaver for Mannaz. Blandt de internationale kunder figurerer nogle af verdens største producenter inden for rumfartsindustrien, telekommunikation, bilindustrien og kosmetik. Mannaz henter allerede en tredjedel af omsætningen fra aktiviteter i udlandet.
?Hong Kong er et naturligt næste skridt for os, fordi vores kunder oplever en stærk vækst i Asien og i stigende grad fokuserer på, at deres ledere klædes på til at klare de udfordringer, som møder dem på de nye markeder. Vores tilstedeværelse i Hong Kong gør det muligt for os at servicere vores nuværende kunder, men også på sigt indlede nye partnerskaber med asiatiske virksomheder, der er på vej ind på de vestlige markeder,? forklarer Mette Vestergaard.
Et globalt mindset
Mange ledere arbejder på tværs af grænser. De rejser i pendulfart verden rundt, og tit skal de lede folk fra mange forskellige kulturer på samme tid. At være globalt tænkende er simpelthen blevet et must?have. Derfor oplever Mannaz i øjeblikket en stærk efterspørgsel hos multinationale selskaber efter skræddersyede lederudviklingsprogrammer, som kan accelerere deres etablering på nye markeder og forankre et globalt mindset hos medarbejderne.
?De multinationale virksomheder lægger stor vægt på at indgå partnerskaber med internationale leverandører af lederudvikling. Hos dem er vi på lystavlen, fordi vi allerede har en lang erfaring med at designe og levere store globale lederudviklingsprogrammer for mange tusinde ansatte,? siger international direktør Jørgen Thorsell fra Mannaz, der kommer til at stå i spidsen for Hong Kong kontoret.
Danske læringsmetoder i høj kurs
Årsagen til Mannaz? internationale gennembrud er, at udlandet har fået øjnene op for de danske uddannelsestraditioner om at kombinere teori med praksis. Det oplever Mannaz som en klar fordel, når virksomhederne skal vælge en partner, der kan varetage udviklingen af deres ledere.
?Vores tilgang er unik i udlandet, fordi vi er langt stærkere til at fokusere på de menneskelige relationer i forbindelse med ledelse og bringe nye læringsmetoder i spil, der tager udgangspunkt i ledernes hverdag og aktuelle udfordringer, samt at vi evner at skabe reelle, målbare resultater af udviklingsforløbene,? fortæller Jørgen Thorsell.