Posts tagged DTU
Ny uddannelse i fremtidens fødevarer fra havet
0Danmarks Tekniske Universitet (DTU) tilbyder sammen med fire andre nordiske universiteter en ny kandidatuddannelse i produktion og forarbejdning af fisk, skaldyr og andre fødevarer fra hav og ferskvand. Uddannelsen skal sikre, at den viden og ekspertise, der er om produktion og forarbejdning på forskellige universiteter, fremover er samlet i én uddannelse. Det skal bidrage til kvalitetssikring af fremtidens akvatiske fødevarer.
Den nye nordiske kandidatuddannelse AQFood, Aquatic food production safety and quality, er en uddannelse i produktion og forarbejdning af akvatiske fødevarer. Bag uddannelsen står fem nordiske universiteter fra Danmark, Norge, Sverige og Island, herunder DTU. Universiteterne dækker tilsammen ekspertise inden for både produktion og forarbejdning, der ellers traditionelt er opdelt i forskellige uddannelser og universiteter.
I dag er produktion og forarbejdning af akvatiske fødevare stærkt opdelt, og derfor bliver vigtig viden fra begge områder ikke udnyttet og viderebragt på de eksisterende uddannelser. AQFood gør op med den traditionelle opdeling ved at bringe universiteter sammen, der har en forankret ekspertise inden for hver deres områder.
?Vi er på DTU meget glade for, at vi med stærke nordiske partnere kan udvide vores uddannelsestilbud med Aquatic food production-uddannelsen. Området adresserer vigtige elementer af udfordringen med at kunne producere fødevarer nok til Jordens voksende befolkning. Og den gør det ved at fokusere på brugen af ingeniørmæssige tilgange til bæredygtig produktion, fra hav til forbruger. Et helt særligt aspekt er fødevaresikkerheden, hvor Norden internationalt indtager en unik status. Uddannelsen her tager fat i dette i relation til akvakultur ved at binde nordiske kompetencer sammen i et stærkt konsortium,? udtaler Martin P. Bendsøe, dekan ved DTU.
AQFood-uddannelsen er designet til studerende, der ønsker, at en karriere i den akvatiske fødevareproduktion uanset om de vil være fagfolk inden for akvakulturproduktion, industriel fødevareproduktion eller naturressourceforvaltning. Fokus i AQFood er at tage fat på hele kæden og overveje vigtige aspekter af økonomi, produktionsledelse og miljømæssige udfordringer.
Samarbejde med industrien
AQFood lægger op til et stærkt industrisamarbejde gennem hele uddannelsen. Det skal sikre de
studerende en praktisk tilgang til området ud over den videnskabelige viden.
De studerende bliver primært tilknyttet to af de deltagende universiteter, afhængig af den studielinje de vælger. De får en dobbeltgrad fra de to universiteter, og det afspejler dermed deres multidisciplinære kompetencer.
De fem universiteter, der bidrager til uddannelsen er: DTU Fødevareinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet, Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet i Trondheim, Norges Miljø- og
Biovidenskabelige Universitet, Sveriges Landbrugsuniversitet og Islands Universitet.
Læs mere
Efterårssemestret 2012 er første gang, der bliver optaget studerende på AQFood.
Yderligere oplysninger om uddannelsen kan findes på AQFoods hjemmeside www.aqfood.org.
Samarbejdet mellem de fem nordiske universiteter er blevet muliggjort af en bevilling fra Nordisk Ministerråd.
Nu kan du blive lys- eller rumingeniør
0Tre nye uddannelser på DTU skal skabe ingeniører, der bl.a. kan videreudvikle højteknologiske hverdagsløsninger som eksempelvis GPS-navigation, pålidelige vejrudsigter, LED-belysning, lasere, sensorer og internettrafik.
Nu bliver det muligt at tage en bachelor- eller kandidatuddannelse på DTU inden for geofysik og rumteknologi, ligesom den nye kandidatuddannelse ?Photonics? bliver udbudt i 2012. Alle uddannelser er netop blevet godkendt af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og er med studiestart i september 2012.
Bachelor- og kandidatuddannelse i Geofysik og Rumteknologi
GPS-navigation, pålidelige vejrudsigter, globale klima- og miljøovervågningssystemer og rumsonder til udforskning af rummet er alle eksempler på teknologier, der tager afsæt i rumteknologi, og som kræver indblik i fysikken bag anvendelserne. Bachelor- og kandidatuddannelsen inden for Geofysik og Rumteknologi har fokus på udvikling og anvendelse af instrumentering, observationsteknikker og teknologiske løsninger til at kortlægge og modellere fysiske forhold og processer på Jorden og i rummet. Uddannelserne er tværfaglige og er udviklet af medarbejdere fra DTU Space, DTU Miljø, DTU Informatik og DTU Fysik.
Studerende kan vælge en specialisering inden for følgende fire hovedområder:
1. Udforskning af Jorden
2. Udforskning af rummet
3. Miljø- og klimaovervågning
4. Kortlægning og navigation
Ingeniører inden for Geofysik og Rumteknologi forventes at finde ansættelse i rumvirksomheder. Typiske jobfunktioner vil være projekt- og systemingeniører for design og produktion af satellitsystemer, udvikling af instrumenter, samt udvikling og anvendelse af systemer til modtagelse, analyse, simulering og modellering af data. Uddannelserne vil ligeledes levere videnskabelig arbejdskraft til geo- og rådgivningsbranchen samt offentlige myndigheder til bl.a. efterforskning af råstoffer samt miljøovervågning og risikovurdering.
For yderligere oplysninger:
Lektor Henning Skriver, DTU Space, tlf. 45 25 37 92, mail: hs@space.dtu.dk
Afdelingsleder Allan Hornstrup, DTU Space, tlf. 35 32 57 22, mail: allan@space.dtu.dk
Kandidatuddannelsen Photonics
Fotonik omfatter udnyttelsen af lys og danner bl.a. grundlaget for internettrafik og energibesparende lyskilder som LED. I hverdagen møder vi også fotonik i laserteknologien i form af bl.a. stregkodelæsere og i CD-afspillere. Derudover spiller fotonik en stadig større rolle inden for biologi og medicin f.eks. i forbindelse med fødevarekontrol eller til medicinsk terapi, men også inden for målemetoder til effektivisering af vindmølleparker eller teknologier, der kan måle effektiviteten af forbrændingsprocesser eller kuldioxidindhold i atmosfæren.
Studerende på den ny kandidatuddannelse vil primært tage kurser på DTU Fotonik og DTU Fysik, og de kan vælge en specialisering inden for følgende fire hovedområder:
1. Fotoniske materialer og strukturer
2. Komponenter til optisk kommunikation
3. Lasere og lyskilder
4. Bio-fotonik og sensorer
De færdiguddannede civilingeniører i fotonik forventes at finde ansættelse i højteknologiske virksomheder, forskningscentre og universiteter eller i det offentlige sundhedsvæsen.
For yderligere oplysninger:
Professor Karsten Rottwitt, DTU Fotonik, tlf. 45 25 63 84, mail: karo@fotonik.dtu.dk
Universitetsalliance skal styrke dansk vækst
0Skal vi fortsat være et rigt land, er der behov for at sikre vækst gennem mere og bedre innovation inden for og på tværs af de videntunge forskningsområder, hvor Danmark er førende.
Den udfordring tager Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet og Copenhagen Business School nu op ved at skabe alliancen Copenhagen Innovation and Entrepreneurship Lab (CIEL), der bliver officielt indviet den 12. september.
- Med CIEL viser vi, at universiteterne både har viljen og styrken til at samarbejde på tværs om at skabe de bedste løsninger på et væsentligt samfundsproblem: At vi har for få entreprenører, der kan opfinde nye koncepter og produkter til et globalt marked, siger prorektor Thomas Bjørnholm fra Københavns Universitet.
Tæt samarbejde med erhvervslivet
Alliancen vil arbejde målrettet med at få entreprenørskab til at være en naturlig del af universiteternes virke ved at igangsætte forsknings-, uddannelses- og studenteraktiviteter, der skal fremme de studerendes evner og lyst til at omsætte deres faglighed til værdi i samfundet. Det skal ske gennem et øget fagligt samarbejde på tværs for at skabe grobund for nye, erhvervsrettede og innovative uddannelser og forskningsresultater i tæt samarbejde med erhvervslivet.
- Hver for sig er universiteterne internationale fyrtårne for bl.a. humaniora, natur- og tekniske videnskaber og det merkantile område. Løsningen på mange af fremtidens problemstillinger skal findes på tværs af fagene, og CIEL repræsenterer derfor alle områderne og knytter bånd mellem dem. Med CIEL har vi skabt et solidt fundament, der kan sikre flere succesfulde fællesprojekter, som f.eks. opstartsvirksomheden Abeo A/S, siger prorektor for DTU, Anders Bjarklev.
Fra forskning til superlette byggeelementer
Virksomheden Abeo A/S blev dannet sidste sommer i en symbiose mellem forskning udført på DTU, der blev flyttet fra det akademiske til en kommerciel mulighed i et samarbejde mellem forskeren og tre CBS-studerende. I dag har Abeo A/S vundet internationale konkurrencer for innovation og spås en stor fremtid i en milliardindustri med nogle særlige superlette byggeelementer til byggeindustrien. Dette er blot et af mange konkrete eksempler på det potentiale, der nu kan udnyttes langt bedre.
- Samarbejdet mellem de tre universiteter er enestående og understøtter innovationsforskningen. Kombinationen af tekniske, naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige discipliner er det, som skaber fremtidens vækstpotentiale, siger konstitueret rektor for CBS, Alan Irwin.
CIEL bliver indviet mandag d. 12. september klokken 15 med en event, der kører aktørerne rundt med en bus i København for at gæste de tre universiteter og slutter med en reception i CIEL?s base på Green Ligthouse på Tagensvej. Alle er velkomne til arrangementet.
Studerende dyster på fremtidens løsninger
0Fredag kulminerer to ugers ?co-created construction? når arkitekt- og ingeniørstuderende fremviser deres fælles bud på fremtidens energirenovering som afslutningen på sommerskolen NCC Innovation Campus 2011.
I snart 14 dage har studerende fra Kunstakademiets Arkitektskole, BYG DTU og Aalborg Universitet arbejdet sammen på tværs af traditionelle faggrænser med at udforske samarbejdsformer og løsninger, der meget vel kan blive en del af fremtidens energirenovering. De deltager i en sommerskole arrangeret af NCC og Henning Larsen Architects. Formålet er at demonstrere i praksis, hvordan man gennem ny tværgående samskabelse i byggesektoren kan skabe ægte innovation og værdiforøgelse et begreb populært kaldet co-creation.
?Kernen ligger i at skabe en koordinering og transport af viden på de rigtige tidspunkter mellem alle parter i et projekts tilblivelse ved at anvende nye digitale simuleringsværktøjer. Den fælles informationsplatform er med til at sikre, at der træffes designvalg på et oplyst grundlag inden for områder som pris, bygbarhed, energi- og ressourceforbrug, forklarer direktør for strategisk forretningsudvikling i NCC Martin Manthorpe.
Han er sammen med Signe Kongebro, der er leder af Henning Larsen Architects afdeling for bæredygtighed, initiativPressrelease texttager til sommerskolen, der bringer kommende arkitekter og ingeniører sammen.
Tværgående arbejde med design, modellering og beregning
Alle deltagerne på sommerskolen har ud fra konceptet co-creation arbejdet med at løse en af nutidens helt store samfundsmæssige udfordringer: at nedbringe energiforbruget i den eksisterende bygningsmasse.
Med udgangspunkt i en konkret case venligt stillet til rådighed af ejendomsadministrations-selskabet DATEA ender de studerende med i hold at give deres bud på en energirenovering og modernisering af butikscenteret Hørsholm Midtpunkt. Der er bl.a. blevet arbejdet med BIM-softwaren ArchiCAD og energisimuleringssoftwaren EcoDesigner samt med NCC?s digitale modelleringsværktøjer, der indgår i virksomhedens byggekoncept Virtual Design & Construction (VDC).
Projektudfordringen for holdene tager udgangspunkt i respekt for arkitektoniske kvaliteter, bygbarhed og økonomiske rammer. Ud over fokus på energirenoveringen er de studerende også blevet tilskyndet til at komme med friske bud på moderniseringsmuligheder for butikscenteret.
Deltagerne præsenterer deres projekter fredag d. 26. august kl. 13.00 i NCC?s Showroom på Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Interesserede journalister er meget velkomne og kan tilmelde sig via NCC?s presseafdeling.
Fakta om sommerskolen 2011 på NCC Innovation Campus
– Sommerskolen er oprettet i et samarbejde mellem NCC og Henning Larsen Architects. Desuden støtter uddannelserne BYG DTU, Aalborg Universitet og Kunstakademiets Arkitektskole op om initiativet og ejendomsadministrationsselskabet DATEA har stillet den case, deltagerne arbejder med, til rådighed.
– Igennem hele 2011 sætter NCC under overskriften ?Co-Create Construction? fokus på innovation i byggeriet og samarbejde mellem branchens mange forskellige aktører. Dette har blandt andet affødt den store konference Fronthouse i juni måned i samarbejde med Gate21 og Plan C om fremtidens energirigtige renovering af offentlige bygninger og almene boliger.
– NCC Innovation Campus er endnu et initiativ skabt under ?Co-Create Construction? med det formål at demonstrere i praksis, hvordan man gennem ny tværgående samskabelse i byggesektoren kan skabe ægte innovation og værdiforøgelse.
– Se mere på http://cocreateconstruction.dk/
– For nogle af de deltagende studerende gælder, at sommerskolen giver merit på deres videre uddannelse.
De deltagende studerende sommerskolen er:
– Bedriye Kaplan læser til diplomingeniør på Bygningsdesign DTU
– Concorde Mugisha læser til civilingeniør på BYG DTU
– Darakhshan Iqbal læser til diplomingeniør på Bygningsdesign DTU
– Linette Nygaard læser til civilingeniør på Bygningsdesign på BYG DTU
– Michael Enghoff Hansen læser på kandidatdelen af Arkitekturuddannelsen på Kunstakademiets Arkitektskole
– Ronnie Haagensen læser til civilingeniør på Bygningsdesign på BYG DTU
– Sonny Holmberg læser til civilingeniør på Arkitektur & Design uddannelsen på Aalborg Universitet
– Sophus Johannesen læser til civilingeniør på Bygningsdesign på BYG DTU
For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Jesper Andersen, pressekonsulent, NCC Construction A/S, telefon 41 70 44 91
Farid Fellah, Communications Manager, Henning Larsen Architects, telefon 60 35 21 60
NCC i Danmark består af forretningsområderne NCC Construction, NCC Property Development, NCC Roads og NCC Housing.
I 2010 havde NCC i Danmark en omsætning på knapt 6 mia. SEK og cirka 2 200 ansatte. NCC Construction Danmark bygger boliger, kontor, veje, anlæg og øvrig infrastruktur i Danmark.
Byggebranchens Mr. Bæredygtighed fylder 60 år
0Tommy Bisgaard er administrerende direktør for teglbranchen og formand for det danske udvalg til udarbejdelse af fælleseuropæiske definitioner og normer for fastlæggelse af ægte ?Bæredygtighed? i byggeriet.
Han er kendt for sit store engagement i det europæiske bæredygtighedsarbejde og optræder ofte som foredragsholder, skribent og debattør inden for byggesektoren vedr. bæredygtighed.
For 10 år siden fik han til opgave at opbygge en stærk brancheorganisation med international indsigt og viden i så forskellige områder, som fremstilling/produktion, miljøforhold, forskning & udvikling, profilering af branchen samt lovgivning & regler i Danmark, Norge, Sverige og EU.
Han er også i både Danmark og i EU en aktiv lobbyist for en branche, som udvinder råstoffer og anvender en del energi i fremstillingsprocessen. Den stærke fokus på ressource- og energiforbrug samt CO2- og klimadebat, har sat tydelige spor i teglbranchens konkurrenceevne og den danske teglindustri er i dag førende inden for energiudnyttelse på Europæisk plan.
Tommy Bisgaard er formand for Miljøkomiteen for Europas virksomheder inden for tegl og andre keramiske produkter, som dækker flere tusind virksomheder med ca. 250.000 ansatte inden for EU. Han er samtidig medlem af de Europæiske Byggematerialeproducenters Miljøkomite i CEPMC, der inden for EU repræsenterer virksomheder med ca. 2.5 mio. ansatte.
Gennem de seneste år er det lykkedes foreningen at samle f.eks. alle danske teglværker i en fælles positionering af bæredygtige byggematerialer. Man også fået medlemmer inden for den Skandinaviske teglindustri, således at foreningen i dag koordinerer en fælles markedsføring og lobby af branchen i Danmark, Sverige og Norge.
Civilingeniør og Globetrotter
Tommy Bisgaard, der er uddannet civilingeniør i kemi og produktion ved DTU, har i over 35 år været beskæftiget med bl.a. teknik, produktion, miljøforhold, markedsføring og anvendelse af mineralogiske produkter inden for kalk, tegl, mørtel og cement.
De første år efter uddannelsen var han beskæftiget med ledelse af opstart og indkøring af cement- & kalkfabrikker og andre mineralogiske virksomheder med verden som arbejdsplads inden for F. L. Smidth gruppen, hvor han var udstationeret i forskellige lande i Europa, Sydamerika, Mellemøsten og Fjernøsten.
Efter de første mange rejseår blev han i 1980?erne ansat i Faxe Kalk, hvor han i en årrække var underdirektør for det tekniske område og senere direktør for virksomhedens oversøiske aktiviteter.
I år 2000 blev han administrerende direktør i brancheforeningen Kalk- og Teglværksforeningen, hvis sekretariat han nu har ledet i over 10 år. Foreningens medlemmer omfatter i dag produktion af mange forskellige byggeprodukter inden for de tunge danske byggeri såsom mursten, tegltagsten, mørtel, let- og porebeton.
Der afholdes reception i morgen d. 11. august kl. 13.00 på Axelborg, Vesterbrogade, København V.
Kalk- og Teglværksforeningen har eksisteret siden 1893 og repræsenterer danske producenter af f.eks. teglmursten, kalksandsten, tegltagsten, letklinker, porebeton, mørtler og kalkprodukter. Kalk- og Teglværksforeningen er med til at fremme information og uddannelse inden for foreningens område, samt at støtte forskning og udvikling inden for produktion og anvendelse af medlemmernes produkter.
Ny direktør til DTU Cen
0Danmarks Tekniske Universitet har per 1. juli 2011 ansat Andrew Burrows som direktør for DTU Cen, Center for Elektronnanoskopi.
Briten Andrew Burrows, 49 år, er uddannet kemiingeniør fra universitetet i Liverpool, England, hvor han i 1995 også færdiggjorde sin ph.d.-uddannelse inden for elektronmikroskopi.
Efter i alt 11 års ansættelser på henholdsvis universitetet i Liverpool og Lehigh University i USA kom Andrew Burrows til Danmark. Her blev han i 2007 ansat på DTU Cen som teknisk chef, mens centret endnu var under opførelse på Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby. I 2010 blev han udpeget til vicedirektør på DTU Cen, og i foråret 2011 blev han konstitueret direktør.
Som direktør for DTU Cen har Andrew Burrows ansvaret for driften af centret, der indeholder syv af verdens mest kraftige og avancerede elektronmikroskoper. Mikroskoperne anvendes af både forskere fra DTU og forskere fra andre verdensdele i projekter lige fra Omega-3 berigelse af fødevarer over udvikling af nanomaterialer til projekter inden for vedvarende energi.
DTU Cen varetager også undervisning i brug af elektronmikroskoperne på både bachelor- og kandidatuddannelserne, ligesom en række ph.d.-studerende uddannes herfra.
Læs mere om DTU Cen : http://bit.ly/o0JEJa
Ti år i træk med rekordsøgning til DTU
0Aldrig har så mange søgt om optagelse på DTU som i år. Dermed er det tiende år i træk, at antallet af unge, som vil læse til ingeniør på DTU, sætter rekord.
Da ansøgningsfristen til de videregående uddannelser udløb den 5. juli klokken 12, havde DTU modtaget 1.591 førsteprioritetsansøgninger til civil- og diplomingeniøruddannelserne ud af i alt 4.193 ansøgninger.
Sidste år var antallet af førsteprioritetsansøgninger 1.402, så interessen for at komme ind på et af DTU?s ingeniørstudier er steget med 13 procent.
?Det er glædeligt, at så mange gerne vil læse til ingeniør og have en uddannelse på DTU. Og det er udtryk for, at interessen for de tekniske og naturvidenskabelige fag fortsat stiger blandt de unge. Det tegner godt for Danmarks og fremtiden,? siger dekan Martin Vigild.
?Særligt glæder vi os over, at de unge er strømmet til en helt ny uddannelse som civilingeniør i bygningsdesign,? siger dekan Martin Vigild. ?Hermed tilbyder vi 60 nye studiepladser på en uddannelse, som DTU har udviklet i tæt dialog med virksomheder i byggebranchen for at imødekomme byggeriets behov for bygningsingeniører, der virkelig forstår at kommunikere med f.eks. arkitekter og designere. Alle pladser på den nye uddannelse er besat.?
Det er tiende år i træk, at DTU oplever en stigning i antallet af ansøgere til universitetets uddannelser. I 2002 lå ansøgertallet på i alt 1.624.
Mange af DTU?s uddannelser kommer til at afvise førsteprioritetsansøgere. Alle ansøgere får svar den 30. juli, om de har det gennemsnit, der skal til for at kunne møde op til studiestart på DTU den 29. august.
Ansøgertal til ingeniøruddannelserne på DTU 2002-2011:
Ansøgninger i alt
2002 : 1.624
2003 : 1.873
2004 : 2.069
2005 : 2.295
2006 : 2.352
2007 : 2.497
2008 : 2.671
2009 : 2.946
2010 : 3.422
2011 : 4.193
Med DTU som 1. prioritet
2002 : 1.055
2003 : 1.123
2004 : 1.005
2005 : 1.109
2006 : 1.148
2007 : 1.215
2008 : 1.231
2009 : 1.343
2010 : 1.402
2011 : 1.591
Ti år i træk med rekordsøgning til DTU
0Aldrig har så mange søgt om optagelse på DTU som i år. Dermed er det tiende år i træk, at antallet af unge, som vil læse til ingeniør på DTU, sætter rekord.
Da ansøgningsfristen til de videregående uddannelser udløb den 5. juli klokken 12, havde DTU modtaget 1.591 førsteprioritetsansøgninger til civil- og diplomingeniøruddannelserne ud af i alt 4.193 ansøgninger.
Sidste år var antallet af førsteprioritetsansøgninger 1.402, så interessen for at komme ind på et af DTU?s ingeniørstudier er steget med 13 procent.
?Det er glædeligt, at så mange gerne vil læse til ingeniør og have en uddannelse på DTU. Og det er udtryk for, at interessen for de tekniske og naturvidenskabelige fag fortsat stiger blandt de unge. Det tegner godt for Danmarks og fremtiden,? siger dekan Martin Vigild.
?Særligt glæder vi os over, at de unge er strømmet til en helt ny uddannelse som civilingeniør i bygningsdesign,? siger dekan Martin Vigild. ?Hermed tilbyder vi 60 nye studiepladser på en uddannelse, som DTU har udviklet i tæt dialog med virksomheder i byggebranchen for at imødekomme byggeriets behov for bygningsingeniører, der virkelig forstår at kommunikere med f.eks. arkitekter og designere. Alle pladser på den nye uddannelse er besat.?
Det er tiende år i træk, at DTU oplever en stigning i antallet af ansøgere til universitetets uddannelser. I 2002 lå ansøgertallet på i alt 1.624.
Mange af DTU?s uddannelser kommer til at afvise førsteprioritetsansøgere. Alle ansøgere får svar den 30. juli, om de har det gennemsnit, der skal til for at kunne møde op til studiestart på DTU den 29. august.
Ansøgertal til ingeniøruddannelserne på DTU 2002-2011:
Ansøgninger i alt
2002 : 1.624
2003 : 1.873
2004 : 2.069
2005 : 2.295
2006 : 2.352
2007 : 2.497
2008 : 2.671
2009 : 2.946
2010 : 3.422
2011 : 4.193
Med DTU som 1. prioritet
2002 : 1.055
2003 : 1.123
2004 : 1.005
2005 : 1.109
2006 : 1.148
2007 : 1.215
2008 : 1.231
2009 : 1.343
2010 : 1.402
2011 : 1.591
Ti år i træk med rekordsøgning til DTU
0Aldrig har så mange søgt om optagelse på DTU som i år. Dermed er det tiende år i træk, at antallet af unge, som vil læse til ingeniør på DTU, sætter rekord.
Da ansøgningsfristen til de videregående uddannelser udløb den 5. juli klokken 12, havde DTU modtaget 1.591 førsteprioritetsansøgninger til civil- og diplomingeniøruddannelserne ud af i alt 4.193 ansøgninger.
Sidste år var antallet af førsteprioritetsansøgninger 1.402, så interessen for at komme ind på et af DTU?s ingeniørstudier er steget med 13 procent.
?Det er glædeligt, at så mange gerne vil læse til ingeniør og have en uddannelse på DTU. Og det er udtryk for, at interessen for de tekniske og naturvidenskabelige fag fortsat stiger blandt de unge. Det tegner godt for Danmarks og fremtiden,? siger dekan Martin Vigild.
?Særligt glæder vi os over, at de unge er strømmet til en helt ny uddannelse som civilingeniør i bygningsdesign,? siger dekan Martin Vigild. ?Hermed tilbyder vi 60 nye studiepladser på en uddannelse, som DTU har udviklet i tæt dialog med virksomheder i byggebranchen for at imødekomme byggeriets behov for bygningsingeniører, der virkelig forstår at kommunikere med f.eks. arkitekter og designere. Alle pladser på den nye uddannelse er besat.?
Det er tiende år i træk, at DTU oplever en stigning i antallet af ansøgere til universitetets uddannelser. I 2002 lå ansøgertallet på i alt 1.624.
Mange af DTU?s uddannelser kommer til at afvise førsteprioritetsansøgere. Alle ansøgere får svar den 30. juli, om de har det gennemsnit, der skal til for at kunne møde op til studiestart på DTU den 29. august.
Ansøgertal til ingeniøruddannelserne på DTU 2002-2011:
Ansøgninger i alt
2002 : 1.624
2003 : 1.873
2004 : 2.069
2005 : 2.295
2006 : 2.352
2007 : 2.497
2008 : 2.671
2009 : 2.946
2010 : 3.422
2011 : 4.193
Med DTU som 1. prioritet
2002 : 1.055
2003 : 1.123
2004 : 1.005
2005 : 1.109
2006 : 1.148
2007 : 1.215
2008 : 1.231
2009 : 1.343
2010 : 1.402
2011 : 1.591
Trafikforsker fra RUC med i grøn taxikommision
0Arbejdet med at skabe et grønnere og mere miljøvenligt taxierhverv i Danmark er nu sat i gang, og som næstformand i kommissionen sidder trafikforsker Per Homann Jespersen fra Roskilde Universitet.
Per Homann Jespersen, der i det daglige er studieleder for TekSam (Teknik, Miljø og Samfund) på Roskilde Universitet, er en af Danmarks førende eksperter inden for trafikforskning og er bl.a. medlem af klimatænketanken CONCITO og af bestyrelsen for Metroselskabet I/S.
På latin betyder CONCITO ?jeg sætter i bevægelse?, og det er også rammende for Per Homann Jespersen, idet han over de sidste mange år har været meget aktiv med hensyn til at både påvirke og igangsætte debat om trafik og infrastruktur i Danmark og har flyttet vores forståelse for, hvordan vi kan løse fremtidens trafikale udfordringer.
Det er Dansk Taxi Råd, der har nedsat den grønne taxikommission med en kompetent sammensætning af leverandører til erhvervet samt førende eksperter og trafikforskere. Formand er Martin Lidegaard, der også er formand for den grønne tænketank CONCITO.
Den grønne taxikommission skal fungere som rådgivende organ, og kommissionens arbejde skal munde ud i en række løsningsforslag, der kan sikre en konstruktiv overgang til en grønnere og mere energieffektiv taxibranche.
Udover Per Homann Jespersen og Martin Lidegaard består kommissionen blandt andet af institutdirektør Niels Buss Kristensen fra DTU samt formanden for Ingeniørforeningens teknologikudvalg, Per Højbjerre. Fra leverandørsiden er det blandt andet Toyota, Mercedes-Benz og SMC-Biler ligesom Frogne A/S og Better Place er repræsenteret.