Posts tagged energi
Landets bedste teknikere kæmper om Danmarksmesterskabet
0Landets 5 bedste elektrikerlærlinge og 4 bedste vvs-lærlinge dyster i denne uge om Danmarksmesterskabet, når Odense Kongres Center fra torsdag denne uge danner rammen om DM i Skills 2012. Et arrangement der sidste år tiltrak godt 14.500 besøgende.
? Vi håber, at arrangementet også i år vil blive et stort tilløbsstykke, fordi det er en unik mulighed for unge for at få indblik i erhvervsuddannelserne og de karrieremuligheder, som en erhvervsuddannelse kan være sprængbrættet til, siger Bent-Ole Bohn, der er konsulent i installatørernes organisation TEKNIQ.
Han påpeger for eksempel, at besøgende på vvs-standen i hal c vil kunne opleve, hvordan moderne, energirigtige løsninger bliver til i praksis og hvilke tekniske færdigheder, det kræver. Så kig forbi stand 4928.
På el-konkurrencestanden i hal c (stand 4528) lige ved siden af vvs-standen, kan man se elektrikerlærlinge udføre tekniske installationer inden for stærk- og svagstrøm, hvor intelligente installationer i forhold til energioptimering og styring af lys, varme og ventilation er fremtrædende.
DM i Skills blev afholdt første gang i 2011 som det første Danmarksmesterskab for erhvervsuddannelser. Til arrangementet stiller lærlinge op både i konkurrencediscipliner og rene demonstrationsdiscipliner. I år stiller 200 lærlinge fordelt på 35 fag op.
- Branchen og de virksomheder, der sender deres lærlinge til først skole- og regionale mesterskaber og til sidst DM er faglig stolte, og samtidig er det en stor glæde og motivation at have givet de unge lærlinge en god uddannelse, som måler sig med de bedste i landet, siger konsulent Bent-Ole Bohn.
De unge lærlinges dygtighed skulle også gerne give folkeskoleelever, der står over for at skulle i gang med at vælge en uddannelse, mod på at starte som lærling i installationsbranchen. Vi har brug for dygtige unge til vores uddannelser og vil gerne vise det bedste af faget frem siger Bent-Ole Bohn.
Bent-Ole Bohn tilføjer, at der også er UU-vejledere til stede ved arrangementet, så interesserede kan høre om deres konkrete muligheder i forhold til at starte på en uddannelse.
DM i Skills 2012 bliver afviklet fra den 26.-28. januar, og der er åben for besøgende torsdag klokken 9-17, fredag klokken 8-17 og lørdag klokken 8-12. Lør-dag er der afslutningsceremoni fra klokken 15.30-16.30.
De fem deltagere i el-konkurrencen er:
- Magnus Lund Nielsen, der er udlært hos StepTech Aps i Aalborg og gik på Technology College Aalborg
- Christian Elkrog Aksglæde, der er udlært hos Lindpro A/S i Haarby og gik på Svendborg Erhervsskole
- Mathias Krog Winther, der er udlært hos Thisted El-Forretning ApS og gik på Den Jydske Haandværkerskole i Hadsten
- Kasper Svendsen, der er udlært hos El Huset Glumsø i Glumsø og gik på EUC Sjælland i Næstved
- Nicolai Jæger Zacheriassen der er udlært hos Sv. Aa. Nielsen as i Slagelse og gik på Selandia Center for Erhvervsuddannelse i Slagelse.
De fire deltagere i VVS-konkurrencen er:
- Ross Mcmillan, der er i lære hos Thorvald VVS & Energi i Bramming og går på Hansenberg i Kolding
- Peter Flink, der er i lære hos Henrik Jensen VVS A/S i Korsør og går på EUC Sjælland i Næstved
- Tobias Bøndergaard, der er i lære hos L&H Rørbyg A/S i Herning og går på Herningsholm Erhvervsskole
- Søren Ravnsbæk Jensen, der er i lære hos Haugaard og Omegns VVS A/S i Valby og går på Teknisk Erhvervsskolecenter i Gladsaxe
Læs mere om arrangementet på www.skillsdenmark.dk eller kontakt Bent-Ole Bohn på tlf. 77 41 15 70, mobil 27 80 04 57
Nu kan du blive lys- eller rumingeniør
0Tre nye uddannelser på DTU skal skabe ingeniører, der bl.a. kan videreudvikle højteknologiske hverdagsløsninger som eksempelvis GPS-navigation, pålidelige vejrudsigter, LED-belysning, lasere, sensorer og internettrafik.
Nu bliver det muligt at tage en bachelor- eller kandidatuddannelse på DTU inden for geofysik og rumteknologi, ligesom den nye kandidatuddannelse ?Photonics? bliver udbudt i 2012. Alle uddannelser er netop blevet godkendt af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og er med studiestart i september 2012.
Bachelor- og kandidatuddannelse i Geofysik og Rumteknologi
GPS-navigation, pålidelige vejrudsigter, globale klima- og miljøovervågningssystemer og rumsonder til udforskning af rummet er alle eksempler på teknologier, der tager afsæt i rumteknologi, og som kræver indblik i fysikken bag anvendelserne. Bachelor- og kandidatuddannelsen inden for Geofysik og Rumteknologi har fokus på udvikling og anvendelse af instrumentering, observationsteknikker og teknologiske løsninger til at kortlægge og modellere fysiske forhold og processer på Jorden og i rummet. Uddannelserne er tværfaglige og er udviklet af medarbejdere fra DTU Space, DTU Miljø, DTU Informatik og DTU Fysik.
Studerende kan vælge en specialisering inden for følgende fire hovedområder:
1. Udforskning af Jorden
2. Udforskning af rummet
3. Miljø- og klimaovervågning
4. Kortlægning og navigation
Ingeniører inden for Geofysik og Rumteknologi forventes at finde ansættelse i rumvirksomheder. Typiske jobfunktioner vil være projekt- og systemingeniører for design og produktion af satellitsystemer, udvikling af instrumenter, samt udvikling og anvendelse af systemer til modtagelse, analyse, simulering og modellering af data. Uddannelserne vil ligeledes levere videnskabelig arbejdskraft til geo- og rådgivningsbranchen samt offentlige myndigheder til bl.a. efterforskning af råstoffer samt miljøovervågning og risikovurdering.
For yderligere oplysninger:
Lektor Henning Skriver, DTU Space, tlf. 45 25 37 92, mail: hs@space.dtu.dk
Afdelingsleder Allan Hornstrup, DTU Space, tlf. 35 32 57 22, mail: allan@space.dtu.dk
Kandidatuddannelsen Photonics
Fotonik omfatter udnyttelsen af lys og danner bl.a. grundlaget for internettrafik og energibesparende lyskilder som LED. I hverdagen møder vi også fotonik i laserteknologien i form af bl.a. stregkodelæsere og i CD-afspillere. Derudover spiller fotonik en stadig større rolle inden for biologi og medicin f.eks. i forbindelse med fødevarekontrol eller til medicinsk terapi, men også inden for målemetoder til effektivisering af vindmølleparker eller teknologier, der kan måle effektiviteten af forbrændingsprocesser eller kuldioxidindhold i atmosfæren.
Studerende på den ny kandidatuddannelse vil primært tage kurser på DTU Fotonik og DTU Fysik, og de kan vælge en specialisering inden for følgende fire hovedområder:
1. Fotoniske materialer og strukturer
2. Komponenter til optisk kommunikation
3. Lasere og lyskilder
4. Bio-fotonik og sensorer
De færdiguddannede civilingeniører i fotonik forventes at finde ansættelse i højteknologiske virksomheder, forskningscentre og universiteter eller i det offentlige sundhedsvæsen.
For yderligere oplysninger:
Professor Karsten Rottwitt, DTU Fotonik, tlf. 45 25 63 84, mail: karo@fotonik.dtu.dk
Pædagogiske ledere skal turde sætte sig i chefstolen
0Når det brænder på inde på Rød Stue, slipper de fleste ledere alt, hvad de har i hænderne og giver en hjælpende hånd med på gulvet. Men ikke Annibett Petersen, der er pædagogisk leder i Molevitten i Roskilde. Hun bliver i lederstolen og med personalets fulde opbakning.
?Det handler om at kende sin rolle også i pressede situationer. For selvfølgelig har jeg stadig timer ´på gulvet´. Men jeg er blevet meget mere skarp på min lederrolle og leder hele tiden, hvad enten jeg sidder på kontoret eller er ude på stuerne i forbindelse med vikardækning. Det har blandt andet resulteret i, at jeg har fået skabt mere tid til at udvikle institutionen.? Det fortæller Annibett Petersen, der for seks måneder siden tog sin lederrolle op til revision.
Gik fra fire ledere til én
Daginstitutionsområdet er et af de steder, der har oplevet nedskæringer og, vil mange nok påstå, forringelser for både børn og voksne. ?Men situationen bliver ikke anderledes. Vi får ikke mere tid, færre børn eller flere ressourcer. Vi må handle ud fra den situation, vi er i?, fortæller Annibett Petersen, der efter sammenlægningen af to institutioner pludselig stod alene med ledelsesansvaret. I maj 2011 kontaktede hun derfor ledelseskonsulent, Anne Chabert.
?Selvom jeg har været leder i en årrække og har mange ledelsesværktøjer i hånden, var det her en helt ny situation?, forklarer Annibett Petersen. ?Selv en god områdeleder kan ikke erstatte den daglige sparring med dine kolleger, som efter sammenlægningen kun var mig selv. Samtidig var jeg det meste af tiden mere brandslukker end fyrtårn for institutionen. Jeg var på arbejde 24 timer i døgnet, fordi jeg bare så gerne ville have det her til at lykkes for både børn, personale, forældre og mig selv som leder. Men jeg oplevede også, at jeg var mere kollega med end leder for mit personale. Det skabte forvirring og usikkerhed hos personalet om Molevittens retning og dermed om deres egen rolle i hverdagen.?
Ledelse er et håndværk, der skal vedligeholdes
Annibett Petersen valgte derfor at finpudse sine ledelsesværktøjer og gennemgik et seks måneders intensivt lederuddannelsesforløb med Anne Chabert som personlig sparringspartner på sidelinjen. ?Det har givet mig helikopterperspektivet tilbage og værktøjerne til at blive den leder, jeg i virkeligheden ved, jeg er. Jeg har lært at planlægge min tid optimalt, har fået skabt visioner og 2012-mål for institutionen og kommunikeret det ud til både personale og forældre. Jeg har fået min energi tilbage og større ro i hverdagen, som forplanter sig ud i hele institutionen. Der er lang vej endnu, men vi er godt på vej til at blive en homogen institution, der ved, hvor vi skal hen og det giver tryghed for både børn og voksne?, forklarer Annibett Petersen, som blandt andet har indført forventningssamtaler med sit personale.
?Da jeg præsenterede personalet for Molevittens visioner og 2012-mål, fandt jeg ud af, at de havde forskellige opfattelser af det, jeg fortalte. I forlængelse af en personaledag i juni, hvor målet var at sikre, at alle havde den samme forståelse for institutionens visioner og mål, er jeg lige nu i gang med at holde forventningssamtaler med hver enkelt medarbejder. På den måde får vi skabt fælles retning for og commitment til udviklingen i Molevitten. En ting, jeg især har taget til mig fra uddannelsesforløbet er, at min vigtigste lederrolle er at gøre institutionen her til et sted, kommunen, personalet og forældrene kan være stolte af. Og den rolle kan jeg kun udfylde, når jeg sidder i lederstolen?, lyder det afsluttende fra Annibett Petersen.
Mindfulness konference
0For dig, der ønsker konkrete og effektive teknikker til at skabe ro, balance og overskud i dagligdagen. Grib chancen og tilmeld dig selv og dine kolleger i dag.
Mindfulness har vundet stor indpas i erhvervslivet inden for de seneste par år og passer fint ind i traditionen ført videre fra værdibaseret ledelse, coaching, positiv psykologi, stresshåndtering, følelsesmæssig intelligens samt positiv psykologi.
I samarbejde med landets førende eksperter inden for Mindfulness – bla. Henning Daverne ekspert i meditation og selvudvikling samt andre førende erhvervspyskologer, undervisere fra cand.psych.linien – Inviterer vi dig, dine kolleger og netværk til stor konference omkring brugen af Mindfulness i erhvervslivet på Hotel Marriott i København den 28. november 2011.
HR-konsulenter, ledere og interne/eksterne konsulenter fra landets største private og offentlige virksomheder har allerede tilmeldt sig, og det vil glæde os, hvis også I har lyst til at deltage.
Deltagerne får – før konferencedagen – “gratis” adgang til et onlinemodul med cirka 50 siders spændende
læsning med ny viden, værktøjer, guides samt inspiration – en værktøjskasse af metoder, så du opnår og kan fastholde en ressourcefuld tilstand i arbejdslivet, privatlivet og i fritiden.
Deltagerpris: Pga. den store tilslutning til dagen er deltagerprisen kr. 3.000,- (normalpris kr. 8.000,-).
Er I 3 deltagere tilbydes en samlet pakkepris á kr. 6.500,-. ex moms.
Program
Kl. 08.30 Morgenmad og networking
Kl. 09.00 Mindfulness i erhvervslivet
Bevidsthed om sig selv og sine reaktioner giver mulighed for objektivt at forholde sig til, hvad der end måtte opstå i nuet, og derved opøver man en evne til at agere i stedet for at reagere.
Introduktion til de områder, som dagen kommer til at omhandle:
? Principperne i Mindfulness.
? Hvordan gør man?
? Kvantitative resultater.
? Opmærksomhed, bevidsthed og årvågenhed.
? Sandhedens øjeblik, livet her og nu.
? Hvordan kan I bruge i virksomheden?
? Den omvendte pyramide samt Mindfulness i HR & ledelse.
? Med videre.
Du lærer at blive mere nærværende, at skabe positive tilstande for dig selv og andre og samtidigt bliver du også bedre til at lytte til andre og mindske den stress, som de fleste af os møder hver dag.
Kl. 9.30 Mindfulness, flow og ledelse
En generel gennemgang af medierne og deres mange muligheder.
Oplægget giver indsigt i de forskellige medier og deres forskellighed,
samt hvorledes de kan anvendes i forskellige sammenhænge.
Indlægget sætter fokus på bl.a.:
? Skab mere effektiv tid.
? Viden, indsigt & overblik.
? Sortér, prioritér, eksekvér.
? Forandringsledelse med Mindfulness, fra automatik til flow.
? Lederen er en rollemodel.
? Fra reaktion til aktion.
Kl. 10.45 Pause
Kl. 11.00 Mindfulness mod stress
Det kræver overblik, fokus og balance at håndtere en stresset hverdag. Dette trænes gennem Mindfulness meditation, som er en teknik, der skærper din opmærksomhed over for dig selv og over for dét, som du foretager dig – teknikken øger dit nærvær og din indre ro.
Følgende områder vil bl.a. blive berørt:
? Stresshåndtering via Mindfulness.
? HR versus ansatte.
? Åndedrættet – et anker til nuet, træk vejret og slap af.
? Fordybelse fremmer lidenskab.
? Østens mystik versus effektiv stresshåndtering.
? Livet her og nu.
? Kontrol, selvindsigt og bevidsthed.
? Med videre.
Kl. 12.15 Frokostbuffet & kaffe
Kl. 13.15 Selvdisciplin, bevidsthed og vaner
Mindfulness er en vej væk fra automatikken, som ofte er en lukket og beskyttende vej, til en mere åben og mere lyttende vej. Så vi arbejder i relation med de fakta, som er tilstede her og nu. Når vi forholder os til livet med imødekommenhed og nysgerrighed over for nuet, kommer vi i kontakt med de muligheder, ønsker og behov, som vi har.
Oplægget vil bl.a. sætte fokus på:
? Selvdisciplin.
? Nysgerrigheden.
? Vågen opmærksomhed.
? Det bevidste og ubevidste ego.
? Det bevidste nærvær.
? Krav til lederen og medarbejderen .
? Med videre.
Kl. 14.00 Fra automatik til flow – fra reaktion til aktion
Mindfulness handler i bund og grund om at slå automatpiloten fra og sige farvel til negative handlingsmønstre og ritualer. Mange firmaer bruger Mindfulness som en effektiv måde til at bryde mønsteret i arbejdet og frigive ressourcerne i det daglige arbejde.
Oplægget vil bl.a. sætte fokus på:
? Forandringsledelse & Mindfulness.
? Når livet driller.
? Konstruktive tanker, effektive handlinger.
? Logbogen.
? Meditation.
? Lederen som en rollemodel.
? At vælge åndehuller i dagligdagen bevidst
? Selverkendelse og ego
? Åndedræt som giver energi
? Med videre.
Kl. 15.00 Q & A
Kl. 15.30 Afslutning
Hurtig tilmelding kan anbefales, da der på forhånd er meget stor tilslutning til konferencen.
Sundhed og motivation
0Spisevaner, motion, aktiv livsstil. Alle dele som gør det muligt for os mennesker, at skabe en krop som fungerer optimalt. Alligevel viser undersøgelser på området, at de færreste danskere får indtaget nok næringsstoffer og dyrket den anbefalede daglige halve times motion. Men hvorfor? Mulighederne for information, gode guidelines og råd findes i et uendeligt antal på nettet, og gør det muligt for enhver, at igangsætte en livsstil, som opfylder alle krav og anbefalinger. Og motivationsfaktorer er der nok af; større overskud, bedre udseende, forlænget levetid, har længe været kendte faktorer og resultater ved en sund livsstil. Så hvad holder os tilbage for at springe hovedkulds op på kondicyklen og udskifte fastfood med fuldkorn?
Svaret på dette spørgsmål ligger i, hvad der bestemmer og skaber vores motivation og drive. Tænker man tilbage på forskellige arbejdssituationer forbundet med ekstra energi, flow og overskud, vil man hurtigt kunne definere nogle generelle træk ved disse. Flere vil kunne nævne at denne situation udfordrede én på en måde, hvor opgaven hverken var for let eller for svær. At man kunne se fremskridt, nu flere kræfter man lagde i det. At denne situation i mange tilfælde var forbundet med et socialt aspekt. Ved at anskue det gennem disse briller, må man hurtig erkende, at spørgsmålet om motivation, i højere grad bygger på et ?hvordan? end et ?hvad?.
At forbedre livsstil og spisevaner, står højt på dagsordenen for mange. Men måden hvorpå dette gøres, så det har en motiverende effekt, er ikke så ligetil. I denne sammenhæng erkendes at efterspørgslen for kompetente ernæringsrådgivere er steget. Deres job indbefatter, udover at kunne informere om sundhed og ernæring, også at motivere den enkelte.
Forfatter og sundhedscoach RikkeMaija, genkender disse elementer fra sit daglige arbejde. Hun har, indenfor de sidste fem år, skabt store resultater ved at forbedre sundhed, både hos enkeltpersoner og i familier. Det at skabe en ramme hvorfra motivation og lyst kan opstå, anerkender hun som værende et af jobbets vigtigste aspekter; ?At skabe mål, som passer til hver persons dagligdag og overskud, er det som er med at starte og sørge for at den enkelte forbliver motiveret?. RikkeMaija er, udover ernæring og sundhed, også uddannet indenfor NLP et kommunikations- og forståelsesværktøj, med fokus på relationen mellem mennesker. Dette gør hende i stand til at forbinde sundhed og ernæring med netop motivation, og måder hvorpå denne kan opnås.
Ligesom motiverede medarbejdere leverer et bedre stykke arbejde på arbejdspladsen, brænder den motiverede klient også i højere grad for sin sundhed. Derfor skal fokus hos den moderne ernæringsrådgiver, i lige så høj grad lægges på sundhed, som på de menneskelige dynamikker og motivationsfaktorer.
Arbejdet i at skabe et forløb som opfylder både sundheds- og motivationsmæssige aspekter, gør beskæftigelsen som ernæringsrådgiver krævende og spændende. Stor menneskelig indsigt, et videbegær for sundhed og lyst til at gøre en forskel, er alle komponenter, som dominerer jobbet. Grundet den stigende efterspørgsel for ernæringsrådgivere, lancerer Probana dette efterår en uddannelse i Ernæringsrådgivning. Uddannelsen vil udover samtlige aspekter indenfor ernæring og sundhed, have fokus på hvordan man som rådgiver motiverer og skaber tillid til klienten. Relationsopbyggende værktøjer vil blive gennemgået og sætte deltagerne af kurset, i stand til at bruge disse i dagligdagen.
For mere information om Probanas spændende kurser, gå ind på www.probana.com
Studerende dyster på fremtidens løsninger
0Fredag kulminerer to ugers ?co-created construction? når arkitekt- og ingeniørstuderende fremviser deres fælles bud på fremtidens energirenovering som afslutningen på sommerskolen NCC Innovation Campus 2011.
I snart 14 dage har studerende fra Kunstakademiets Arkitektskole, BYG DTU og Aalborg Universitet arbejdet sammen på tværs af traditionelle faggrænser med at udforske samarbejdsformer og løsninger, der meget vel kan blive en del af fremtidens energirenovering. De deltager i en sommerskole arrangeret af NCC og Henning Larsen Architects. Formålet er at demonstrere i praksis, hvordan man gennem ny tværgående samskabelse i byggesektoren kan skabe ægte innovation og værdiforøgelse et begreb populært kaldet co-creation.
?Kernen ligger i at skabe en koordinering og transport af viden på de rigtige tidspunkter mellem alle parter i et projekts tilblivelse ved at anvende nye digitale simuleringsværktøjer. Den fælles informationsplatform er med til at sikre, at der træffes designvalg på et oplyst grundlag inden for områder som pris, bygbarhed, energi- og ressourceforbrug, forklarer direktør for strategisk forretningsudvikling i NCC Martin Manthorpe.
Han er sammen med Signe Kongebro, der er leder af Henning Larsen Architects afdeling for bæredygtighed, initiativPressrelease texttager til sommerskolen, der bringer kommende arkitekter og ingeniører sammen.
Tværgående arbejde med design, modellering og beregning
Alle deltagerne på sommerskolen har ud fra konceptet co-creation arbejdet med at løse en af nutidens helt store samfundsmæssige udfordringer: at nedbringe energiforbruget i den eksisterende bygningsmasse.
Med udgangspunkt i en konkret case venligt stillet til rådighed af ejendomsadministrations-selskabet DATEA ender de studerende med i hold at give deres bud på en energirenovering og modernisering af butikscenteret Hørsholm Midtpunkt. Der er bl.a. blevet arbejdet med BIM-softwaren ArchiCAD og energisimuleringssoftwaren EcoDesigner samt med NCC?s digitale modelleringsværktøjer, der indgår i virksomhedens byggekoncept Virtual Design & Construction (VDC).
Projektudfordringen for holdene tager udgangspunkt i respekt for arkitektoniske kvaliteter, bygbarhed og økonomiske rammer. Ud over fokus på energirenoveringen er de studerende også blevet tilskyndet til at komme med friske bud på moderniseringsmuligheder for butikscenteret.
Deltagerne præsenterer deres projekter fredag d. 26. august kl. 13.00 i NCC?s Showroom på Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Interesserede journalister er meget velkomne og kan tilmelde sig via NCC?s presseafdeling.
Fakta om sommerskolen 2011 på NCC Innovation Campus
– Sommerskolen er oprettet i et samarbejde mellem NCC og Henning Larsen Architects. Desuden støtter uddannelserne BYG DTU, Aalborg Universitet og Kunstakademiets Arkitektskole op om initiativet og ejendomsadministrationsselskabet DATEA har stillet den case, deltagerne arbejder med, til rådighed.
– Igennem hele 2011 sætter NCC under overskriften ?Co-Create Construction? fokus på innovation i byggeriet og samarbejde mellem branchens mange forskellige aktører. Dette har blandt andet affødt den store konference Fronthouse i juni måned i samarbejde med Gate21 og Plan C om fremtidens energirigtige renovering af offentlige bygninger og almene boliger.
– NCC Innovation Campus er endnu et initiativ skabt under ?Co-Create Construction? med det formål at demonstrere i praksis, hvordan man gennem ny tværgående samskabelse i byggesektoren kan skabe ægte innovation og værdiforøgelse.
– Se mere på http://cocreateconstruction.dk/
– For nogle af de deltagende studerende gælder, at sommerskolen giver merit på deres videre uddannelse.
De deltagende studerende sommerskolen er:
– Bedriye Kaplan læser til diplomingeniør på Bygningsdesign DTU
– Concorde Mugisha læser til civilingeniør på BYG DTU
– Darakhshan Iqbal læser til diplomingeniør på Bygningsdesign DTU
– Linette Nygaard læser til civilingeniør på Bygningsdesign på BYG DTU
– Michael Enghoff Hansen læser på kandidatdelen af Arkitekturuddannelsen på Kunstakademiets Arkitektskole
– Ronnie Haagensen læser til civilingeniør på Bygningsdesign på BYG DTU
– Sonny Holmberg læser til civilingeniør på Arkitektur & Design uddannelsen på Aalborg Universitet
– Sophus Johannesen læser til civilingeniør på Bygningsdesign på BYG DTU
For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Jesper Andersen, pressekonsulent, NCC Construction A/S, telefon 41 70 44 91
Farid Fellah, Communications Manager, Henning Larsen Architects, telefon 60 35 21 60
NCC i Danmark består af forretningsområderne NCC Construction, NCC Property Development, NCC Roads og NCC Housing.
I 2010 havde NCC i Danmark en omsætning på knapt 6 mia. SEK og cirka 2 200 ansatte. NCC Construction Danmark bygger boliger, kontor, veje, anlæg og øvrig infrastruktur i Danmark.
Britta Andersen fylder 50 år
0Direktør ved Gammel Estrup Herregårdsmuseet, Britta Andersen, fylder 50 år d. 4. september 2011. Britta Andersen har gennem sit 11 år lange virke på Gammel Estrup stået for en rivende udvikling af museet, der i dag er et omfattende specialmuseum med smukke permanente interiører, skiftende historiske udstillinger, innovativ personlig formidling og det nationale forskningscenter Dansk Center for Herregårdsforskning tilknyttet
Britta Andersen har siden år 2000 været direktør ved Gammel Estrup Herregårdsmuseet. Hun er kendt som en energisk ildsjæl, der igennem de seneste 11 år har formået at skabe et moderne, professionelt museum med vægt på både forskning og formidling.
Gammel Estrup Herregårdsmuseet er en del af det internationale samarbejde om herregårdshistorie og har de senere år for alvor slået sin rolle fast som Danmarks førende herregårdsmuseum. I 2004 var Britta Andersen primus motor i forbindelse med oprettelsen af det nationale forskningscenter Dansk Center for Herregårdsforskning, som hun siden har været bestyrelsesformand for. Forskningscenteret har udklækket en række Phd?er indenfor herregårdsforskning, og er en vigtig brik i forskningen i herregårdenes kulturhistorie i både fortid, nutid og fremtid.
?Det er helt afgørende for forskningen og for Gammel Estrup at vi har oprettet Dansk Center for Herregårdsforskning. Det er helt naturligt blevet det sted, man henvender sig, hvis man vil vide noget om de danske herregårde?, siger Britta Andersen, direktør ved Gammel Estrup Herregårdsmuseet.
Siden Britta Andersen tiltrådte som direktør for Gammel Estrup Herregårdsmuseet for 11 år siden, har en af hendes mærkesager været den levende formidling og den personlige kontakt til museets gæster.
I 2006 påbegyndte museet en omfattende restaureringsproces, der har til formål at genskabe de pragtfulde sale, elegante gemakker, de små kamre og enkle værelser, så de fremstår, som de kunne have gjort for flere hundrede år siden, da herregården var beboet af herskab og tjenestefolk.
Senest stod fem rum i barokstil Grevindens Gemakker klar i foråret 2011. De smukke interiører suppleres af personlig formidling, hvor man i de enkelte rum kan møde både adelsfolk og tyende i autentiske dragter.
?Man får en helt unik oplevelse af historien, når man kan træde direkte ind i den. Historien bliver simpelthen levende, når man med sine egne øjne kan se, hvordan folk indrettede sig, gå rundt i rummene og mærke kulden i salene og varmen fra kakkelovnene, høre folk i dragter fortælle historier og lugte og smage kage og kaffe fra det store brændekomfur i herregårdskøkkenet?, siger Britta Andersen.
Museet afholder en reception for særligt indbudte 16.september kl 14-16 i anledning af Britta Andersens fødselsdag. Pressen er velkommen ved henvendelse til museet.
Yderligere information om fødselaren og arrangementet ved henvendelse til Marie Kirstine Elkjær på 8648 3001 eller me@gammelestrup.dk.
Ny naturvidenskabelig studieretning i det almene gymnasium
0De almene gymnasier kan fra 2011 udbyde en naturvidenskabelig studieretning med geovidenskab på A-niveau. Studieretningen udbydes som forsøg og skal bidrage til dansk førerposition inden for teknologi, forskning og udvikling.
I takt med samfundets udvikling efterspørger industri og forskningsinstitutioner nye færdigheder hos de nyuddannede. Derfor skal unges interesse for klima, energi, miljø og jordens ressourcer styrkes.
Som forsøg giver undervisningsminister Troels Lund Poulsen nu det almene gymnasium mulighed for at udbyde en ny naturvidenskabelig studieretning med det nye fag geovidenskab på A-niveau.
Faget udbydes fra sommeren 2011 i kombination med matematik på A-niveau og kemi på B-niveau. Studieretningen skal give studenterne direkte adgang til de fleste naturvidenskabelige, videregående uddannelser.
“Studieretningen og det nye fag skal sætte fokus på emner inden for geografi, geologi og fysik og omfatte kernestof og kompetencer, som vi forventer, at universiteter, forskningsinstitutioner og dele af industrien vil efterspørge i fremtiden. Det skal samtidig styrke elevernes interesse for klima, energi, miljø og jordens ressourcer og give dem nye muligheder for at læse videre inden for området. Dermed kan de bidrage til, at Danmark kan være førende inden for teknologi, forskning og udvikling på disse felter,” siger undervisningsminister Troels Lund Poulsen.
En arbejdsgruppe med deltagere fra aftagerinstitutioner, gymnasier og ministeriets fagkonsulenter i fysik og naturgeografi udarbejder en forsøgslæreplan for geovidenskab A.
Gruppen vil drøfte læreplanen med interessenter fra videregående uddannelses- og forskningsinstitutioner, erhvervslivet samt gymnasielærerne, før den udsendes til gymnasierne. Læreplanen skal være klar til, at eleverne kan vælge studieretning i december 2011.
Fagets kerneområder forventes at omfatte:
jordens, livets og landskabernes udviklingsprocesser og udviklingshistorie klima og klimaændringer. Natur- og samfundsmæssige faktorer, der påvirker klimaet
vand, vandressourcer og deres udnyttelse produktion, teknologi og energiressourcer.
Yderligere oplysninger
Peter Arnfeldt, Særlig rådgiver, Tlf. 4055 8005, pearn1(at)uvm.dk
Claus Helmann Christensen, Undervisningskonsulent, Tlf. 3392 5144, clchr1(at)udst.dk
Byggebranchens Mr. Bæredygtighed fylder 60 år
0Tommy Bisgaard er administrerende direktør for teglbranchen og formand for det danske udvalg til udarbejdelse af fælleseuropæiske definitioner og normer for fastlæggelse af ægte ?Bæredygtighed? i byggeriet.
Han er kendt for sit store engagement i det europæiske bæredygtighedsarbejde og optræder ofte som foredragsholder, skribent og debattør inden for byggesektoren vedr. bæredygtighed.
For 10 år siden fik han til opgave at opbygge en stærk brancheorganisation med international indsigt og viden i så forskellige områder, som fremstilling/produktion, miljøforhold, forskning & udvikling, profilering af branchen samt lovgivning & regler i Danmark, Norge, Sverige og EU.
Han er også i både Danmark og i EU en aktiv lobbyist for en branche, som udvinder råstoffer og anvender en del energi i fremstillingsprocessen. Den stærke fokus på ressource- og energiforbrug samt CO2- og klimadebat, har sat tydelige spor i teglbranchens konkurrenceevne og den danske teglindustri er i dag førende inden for energiudnyttelse på Europæisk plan.
Tommy Bisgaard er formand for Miljøkomiteen for Europas virksomheder inden for tegl og andre keramiske produkter, som dækker flere tusind virksomheder med ca. 250.000 ansatte inden for EU. Han er samtidig medlem af de Europæiske Byggematerialeproducenters Miljøkomite i CEPMC, der inden for EU repræsenterer virksomheder med ca. 2.5 mio. ansatte.
Gennem de seneste år er det lykkedes foreningen at samle f.eks. alle danske teglværker i en fælles positionering af bæredygtige byggematerialer. Man også fået medlemmer inden for den Skandinaviske teglindustri, således at foreningen i dag koordinerer en fælles markedsføring og lobby af branchen i Danmark, Sverige og Norge.
Civilingeniør og Globetrotter
Tommy Bisgaard, der er uddannet civilingeniør i kemi og produktion ved DTU, har i over 35 år været beskæftiget med bl.a. teknik, produktion, miljøforhold, markedsføring og anvendelse af mineralogiske produkter inden for kalk, tegl, mørtel og cement.
De første år efter uddannelsen var han beskæftiget med ledelse af opstart og indkøring af cement- & kalkfabrikker og andre mineralogiske virksomheder med verden som arbejdsplads inden for F. L. Smidth gruppen, hvor han var udstationeret i forskellige lande i Europa, Sydamerika, Mellemøsten og Fjernøsten.
Efter de første mange rejseår blev han i 1980?erne ansat i Faxe Kalk, hvor han i en årrække var underdirektør for det tekniske område og senere direktør for virksomhedens oversøiske aktiviteter.
I år 2000 blev han administrerende direktør i brancheforeningen Kalk- og Teglværksforeningen, hvis sekretariat han nu har ledet i over 10 år. Foreningens medlemmer omfatter i dag produktion af mange forskellige byggeprodukter inden for de tunge danske byggeri såsom mursten, tegltagsten, mørtel, let- og porebeton.
Der afholdes reception i morgen d. 11. august kl. 13.00 på Axelborg, Vesterbrogade, København V.
Kalk- og Teglværksforeningen har eksisteret siden 1893 og repræsenterer danske producenter af f.eks. teglmursten, kalksandsten, tegltagsten, letklinker, porebeton, mørtler og kalkprodukter. Kalk- og Teglværksforeningen er med til at fremme information og uddannelse inden for foreningens område, samt at støtte forskning og udvikling inden for produktion og anvendelse af medlemmernes produkter.
Flere vælger konstruktøruddannelsen
0Hele 10 % flere unge har valgt at starte på konstruktøruddannelsen i år i forhold til 2010. Det glæder Dansk Byggeri, som længe har påpeget behovet for et højere uddannelsesniveau i bygge- og anlægsbranchen
Konstruktøruddannelsens popularitet har været stigende siden 2004, hvor 591 studerende blev optaget på uddannelsen. I august 2011 er 964 unge blevet optaget på bygningskonstruktøruddannelsen, byggetekniker og kort- og landmålingstekniker. Det er næsten 40 % flere studerende end for syv år siden – og en stigning på mere end 10 % blot i forhold til sidste år.
- Det er positivt, at flere og flere unge vælger en videregående uddannelse inden for byggeri og anlæg, og vi ser en helt klar tendens med et støt stigende optag de sidste mange år, siger Sidse Frich Thygesen, uddannelseskonsulent i Dansk Byggeri.
Der sker en løbende, massiv udvikling i byggeerhvervet inden for blandt andet materialer, teknologier, klima, energi og digital kommunikation. Hvis bygge- og anlægsbranchen skal følge med udviklingen, er der ifølge Sidse Frich Thygesen behov for flere medarbejdere med en videregående uddannelse:
- Det er helt centralt for udviklingen i bygge- og anlægsbranchen, at vores uddannelser fortsætter med at være søgte. Hvis vi skal følge med internationale udfordringer, være innovative og øge produktiviteten – så er uddannelse nøglen.
Undersøgelser viser, at både produktiviteten og nytænkningen øges, når uddannelsesniveauet stiger. Derfor er der behov for et højere uddannelsesniveau i bygge- og anlægserhvervet.
- Dansk Byggeri har flere gange påpeget, at branchen ikke får del i uddannelsesvæksten i samfundet, og dermed heller ikke de fordele, der er i et generelt højere uddannelsesniveau. Derfor byder vi de nye studerende velkommen – de skal være med til at løfte og udvikle branchen i fremtiden, fastslår Sidse Frich Thygesen.
De nye studerende vil være klar til at møde arbejdsmarkedet som byggeteknikere eller kort- og landmålingsteknikere i 2013 og som konstruktører i 2014.
Kontakt :
Uddannelseskonsulent Sidse Frich Thygesen, tlf. 72 16 01 81
Chefkonsulent Anja Binderup, tlf. 25 66 63 07