Posts tagged studerende

Hurtigere på jobmarkedet

0

Overvældende interesse for nyt treårigt uddannelsesforløb, EngAGE

Et år på bacheloruddannelsen i International Business, to år på det nye uddannelsesforløb EngAGE og derefter direkte ud og gøre karriere i erhvervslivet. Det er målet med det nye initiativ, som CBS står bag i samarbejde med en række virksomheder, står bag.
Forløbet er målrettet studerende på uddannelsen BSc in International Business. 70 af de cirka 160 studerende har nu søgt om optagelse på EngAGE, der begynder til september.

- Mere end hver anden studerende har søgt om optagelse. Der er flere, end vi havde regnet med, der gerne vil direkte ud i erhvervslivet og gøre karriere efter tre år, når de først er blevet bevidste om, at muligheden reelt er der, siger studieleder Martin Jes Iversen.

Han understreger dog, at langt størstedelen af CBS studerende tager en kandidatuddannelse, og den nye mulighed skal ses som et alternativ.
Martin Jes Iversen fortæller, at årets interesse for det nye uddannelsesforløb får ham til at overveje, om det er muligt at udvide de nuværende 22 pladser fra næste år og dermed give studerende fra andre uddannelser mulighed for at søge ind på forløbet.

Konkurrence, karakterer og motivation
Hver virksomhed har investeret 50.000 kr. pr. studerende, og en tæt kontakt mellem de to parter skal være med til at sikre de studerende nogle kompetencer, som kvalificerer dem til en fastansættelse direkte efter endt bacheloruddannelse.

Næste skridt i ansøgningsproceduren er en case competition. På baggrund af deres resultat i konkurrencen, cv, motivation og karakterer bliver 35-40 studerende udvalgt til interviews i de virksomheder, som sponsorerer uddannelsen. Det er i høj grad virksomhedernes behov for konkrete profiler, der afgør hvem, der kommer ind på uddannelsen.

- I forløbet indgår bl.a. et halvt års internship i virksomhederne samt projektskrivning, og derfor er det helt afgørende, at det er de rigtige profiler, der bliver matchet med virksomhederne fra begyndelsen, siger Martin Jes Iversen, der forventer, at de 22 pladser er besat 1. juni 2012.

Virksomheder og antal studiepladser
KPMG 5
Nordea 3
A.P. Møller-Mærsk 3
Carlsberg 3
Google 2
Danfoss 2
Ernst & Young 1
Rederiet Norden 1
Henning Larsen 1
Microsoft 1

Læs mere her

Større optag på kvote 2 i 2012

0

CBS optager i år flere studerende gennem kvote 2 end tidligere og forventer endnu højere motivation i studiemiljøerne

Det er ikke kun karaktergennemsnittet, der tæller. Sådan bliver det for en endnu større del af de ansøgere, der i foråret søger optagelse på CBS bacheloruddannelser.

På de dansksprogede bacheloruddannelser bliver 20 % af de studerende nu optaget gennem kvote 2, hvor andelen i 2011 var 10 %. Også på de engelsksprogede uddannelser International Business og International Business and Politics er der sket en stigning. 35 % af de nye studerende vil blive udvalgt fra bunken med kvote 2-ansøgninger, hvilket er en stigning på 10 procentpoint.

CBS optager i år flere studerende gennem kvote 2 end tidligere og forventer endnu højere motivation i studiemiljøerne

Håber på mindre frafald
Det er Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, der godkender fordelingen mellem de to kvoter. Prodekan for uddannelse Sven Bislev kalder det et gennembrud, at CBS nu får en større grad af handlefrihed i forhold til årets optag.

- Vi får i højere grad end tidligere mulighed for at vurdere ansøgerne på andet end karaktergennemsnit, og dermed kan vi optimere optaget i forhold til bl.a. frafald. Vi ved, at også andre faktorer end karakterer har betydning for, om man synes godt om sit studium, siger Sven Bislev.

Årets fordeling betyder også, at der bliver færre studiepladser, der skal besættes gennem kvote 1. Hvis antallet af ansøgere er det samme som sidste år, kan det betyde, at det i år kræver et lidt højere karaktergennemsnit at blive optaget ad den vej.

Læs mere her

Kvote 2 ansøgningen skriger de unge i ansigtet

0

Uret tikker, og om en uge skal ansøgningerne ligge for alle kvote 2 ansøgere til landets videregående uddannelser. Det kan være svært at vide hvilken uddannelse der er den rette at søge ind på, og finde hoved og hale i alle jobmulighederne bagefter. For ikke at tale om hvordan er det egentligt at studere på de respektive uddannelsesinstitutioner.

Netop studielivet på de enkelte uddannelser er svært at vide mere om. Et er at benytte sig af de populære åbent hus arrangementer, noget andet er hvordan hverdagen på uddannelsesinstitutionerne egentlig er.

Som studerende aner du ikke hvad du går ind til, hvilket kan få mange til at falde fra undervejs da det troede studiet var noget andet end det viste sig at være. Derudover koster det samfundet 665 millioner kr. om året med alle de frafald, hvilket er et fuldstændig sindssygt beløb, taget i betragtning at der kan gøres noget ved problemstillingen udtaler Lars Holdgaard sig.

For at afhjælpe de unges frustrationer, har virksomheden www.godekarakterer.dk valgt at lave en uddannelsesguide omkring studielivet. Der er lavet interviews med folk fra alle typer af gymnasier, samtlige universiteter på nær 2 og øvrige uddannelser. Netop igennem interviews med nuværende eller forhenværende elever kommer det ærlige billede frem.

Til åbent hus arrangementer bliver der fremsat en facade af uddannelsen. Ved at interviewe elever kommer det ærlige svar frem. Det gør at eleverne får et mere fuldt billede af den uddannelse de nu vælger. fortsætter Lars Holdgaard.

Guiden kan findes på http://www.godekarakterer.dk/uddannelsesguide-%E2%80%93-hvad-er-dine-muligheder/

Læs mere her

Kvote 2 ansøgningen skriger de unge i ansigtet

0

Uret tikker, og om en uge skal ansøgningerne ligge for alle kvote 2 ansøgere til landets videregående uddannelser. Det kan være svært at vide hvilken uddannelse der er den rette at søge ind på, og finde hoved og hale i alle jobmulighederne bagefter. For ikke at tale om hvordan er det egentligt at studere på de respektive uddannelsesinstitutioner.

Netop studielivet på de enkelte uddannelser er svært at vide mere om. Et er at benytte sig af de populære åbent hus arrangementer, noget andet er hvordan hverdagen på uddannelsesinstitutionerne egentlig er.

?Som studerende aner du ikke hvad du går ind til, hvilket kan få mange til at falde fra undervejs da det troede studiet var noget andet end det viste sig at være. Derudover koster det samfundet 665 millioner kr. om året med alle de frafald, hvilket er et fuldstændig sindssygt beløb, taget i betragtning at der kan gøres noget ved problemstillingen? udtaler Lars Holdgaard sig.

For at afhjælpe de unges frustrationer, har virksomheden www.godekarakterer.dk valgt at lave en uddannelsesguide omkring studielivet. Der er lavet interviews med folk fra alle typer af gymnasier, samtlige universiteter på nær 2 og øvrige uddannelser. Netop igennem interviews med nuværende eller forhenværende elever kommer det ærlige billede frem.

?Til åbent hus arrangementer bliver der fremsat en facade af uddannelsen. Ved at interviewe elever kommer det ærlige svar frem. Det gør at eleverne får et mere fuldt billede af den uddannelse de nu vælger.? fortsætter Lars Holdgaard.

Guiden kan findes på http://www.godekarakterer.dk/uddannelsesguide-%E2%80%93-hvad-er-dine-muligheder/

Læs mere her

Forkerte studievalg koster 665 millioner kroner om året

0

Ansøgningsfristen for at søge om optagelse på kvote 2 i år, nærmer sig med hastige skridt sammen med al forvirringen over hvilken uddannelse den unge skal vælge. D. 15 marts skal ansøgningerne være skrevet og indsendt. Denne forvirring gør ondt i statskassen, for kigger man tallene efter i sømmene, koster ubeslutsomheden 665 millioner kroner om året.

En tredjedel af alle studerende på videregående uddannelse, dropper ud før de når en bachelorgrad. Da en gennemsnitlig pris for en studerende på en videregående uddannelse er 80.000 kroner, ender det op i 665 millioner kroner om året.

?Det er komplet vanvittigt. I en krisetid hvor der skal spares, bør det sættes mere ind overfor dette problem. Ude på gymnasierne, har eleverne svært ved at sætte sig ind i hvad det vil sige at studere på universitetet. De vælger i blinde.? udtaler Lars Holdgaard fra www.GodeKarakterer.dk .

De to store grunde til at eleverne dropper ud af universitetet, er at de ikke ved hvad de går ind til og det store krav til selvdisciplin. I virkeligheden har eleverne meget lidt viden om hvad det fag som de søger ind på, egentlig handler om. Da man i gymnasiet kun fornemmer overfladen af hvad et fag egentlig omhandler, er det svært at danne sig det hele billede. Herudover bliver de studerende tit overrasket over kravet til selvdisciplin.

?For at møde de unges forvirring om studievalg, har vi hos GodeKarakterer.dk lavet en uddannelsesguide der går i dybden med netop problemstillingerne om studielivet. Vi har interviewet en lang række unge studerende og tidligere studerende, og lagt det online så de unge har et reelt grundlag at træffe deres valg ud fra? fortæller Mai Smidt fra www.GodeKarakterer.dk .

Uddannelsesguiden tager fat om studielivet på de gymnasiale uddannelser, universiteterne og en række øvrige uddannelser. I stedet for at fokusere på karaktergennemsnit og fag, fokuseres der på studielivet og hvordan det er at studere på den respektive uddannelse.

Uddannelsesguiden kan findes her: http://www.godekarakterer.dk/uddannelsesguide-%E2%80%93-hvad-er-dine-muligheder/>

Læs mere her

Universiteternes iværksætterkultur kommer nedefra!

0

Danmark har et af de mest velorganiserede og dynamiske studenteriværksættermiljøer i verden. Det er der bare ikke så mange der ved. For det overser politikerne, når de beskylder universiteterne for at være praksisfjerne. Lørdag mødtes repræsentanter fra alle Danmarks studenteriværksætterforeninger i Aalborg for at forbedre det stærke samarbejde på tværs af universiteter og fag.

Efterlyser renovering af rammevilkår
Universiteterne beskyldes for at være for dårlige til at forberede studerende til livet efter studierne. Men realiteten er, at på græsrodsniveau arbejder en stor gruppe engagerede studerende hver dag målrettet på at give bedre muligheder for dem, der har gode idéer og lyst til at starte egen virksomhed. ?Fordelen ved studenterdrevne initiativer er, at vi kan skabe rigtig meget værdi for få midler, og vi har et stærkt samarbejde på tværs af universiteterne. Men hvis vi virkelig skal rykke, har vi brug for hjælp til at forbedre de rammevilkår, der begrænser vores indsats på universiteterne?, udtaler Cathrine Oldenburg, formand for Gate to Create.

Udspil til Christiansborg
Og lige netop rammevilkårene skubber de studerende nu på for at få renoveret. De har netop indsendt et udspil til Folketingets udvalg for forskning, innovation og videregående uddannelser med forslag til konkrete politiske tiltag til hvordan vi får flere iværksætterlystne studerende. Her fremhæver de især mere fleksibilitet i studieopbygningen og større erhvervssamarbejde som vigtige indsatsområder.

Holdningsændring på vej
For mange studerende er iværksætteri svært at identificere sig med, men den tankegang er Gate to Creates medlemmer godt på vej til at ændre: ?Vi er til for at vise, at iværksætteri ikke er farligt. I bund og grund handler det jo om at kunne omsætte det man lærer på universitetet til praksis og om at føre sine ideer ud i livet. Og det er kompetencer som alle studerende har gavn af?, udtaler Kristian Andreasen, der selv er iværksætter og hjælper andre studerende til at blive det i studenterforeningen STARTit ved Aarhus universitet.

Nationalkonferencen for iværksætterstuderende blev afholdt af studenterorganisationerne Gate to Create og Kickstart AAU. På konferencen deltog studerende fra Danmarks ti studenteriværksætterorganisationer.

For ydereligere kontakt
Charlotte Olsen, PR-ansvarlig i Gate to Create, charlotte@gatetocreate.dk , tlf 31612508.
Cathrine Amalie Oldenburg, Formand for Gate to Create, cathrine@gatetocreate.dk, tlf: 60474434
Kristian Andreasen, Iværksætter og medlem af foreningen STARTit andreasen@kanda.dk, tlf 27514218

Fakta: Gate to Create og de danske studenteriværksætterorganisationer
Gate to Create er det nationale netværk for studenteriværksætterorganisationer. En studenteriværksætterorganistion er en frivillig forening af studerende med interesse for iværksætteri og innovation. De fleste af medlemmerne er selv iværksættere ved siden af deres studier. Foreningernes formål er at inspirere og opmuntre studerende til at bruge deres viden i praksis og omsætte ideer til projekter, produkter og måske endda virksomheder blandt andet gennem workshops, netværksarrangementer og mentorordninger.
For tiden er der ti studenterorganisationer i netværket Gate to Create, der fungerer som en paraplyorganisation. Ud over at facilitre samarbejde og videndeling på tværs af organisationerne fungerer Gate to Create som talerør for de danske studenteriværksættere.

Læs mere om Gate to Create og studenteriværksætterorganisationerne på www.gatetocreate.dk

Læs mere her

Åbent Hus hos Studiebyen Esbjerg ? Bliv klogere på din fremtid!

0

Studiebyen Esbjerg åbner i samarbejde med byens videregående uddannelsesinstitutioner dørene for alle interesserede. Dette sker fredag den 24. februar kl. 8-14 og lørdag den 25. februar kl. 10-15 hos Syddansk Universitet Esbjerg, University College Syddanmark, Aalborg Universitet Esbjerg og Erhvervsakademi Sydvest.

Til årets Åbent Hus arrangement får de besøgende muligheden for at opleve realiteterne på en videregående uddannelse i Esbjerg. Derfor bliver gæsterne mødt af både nuværende og gamle studerende, undervisere, studievejledere og repræsentanter fra Studiebyen Esbjerg, som alle står klar til at snakke om dagligdagen på institutionerne og besvare alle tænkelige spørgsmål fra nysgerrige sjæle. Derudover vil der visse steder også være mulighed for at overvære forelæsninger, få guidede ture, opleve kemishow og deltage i workshops, så potentielle studerende rigtig kan få en fornemmelse af, hvad det vil sige at være studerende i Esbjerg. Det skal bemærkes, at det er meget individuelle programmer, der tilbydes på de forskellige institutioner, og at det særligt er om fredagen man kan deltage i de almindelige undervisningsaktiviteter. Så det anbefales at studere programmet nærmere, og planlægge sit besøg, så man kommer til at opleve lige netop det man ønsker.

Flere informationer om arrangementet kan findes på StudiebyenEsbjerg.dk og på de enkelte uddannelsesinstitutioners hjemmesider. En hjemmeside med hele årets program kan også findes på følgende link: http://aabenthus.studiebyenesbjerg.dk/. Her kan man finde alle Studiebyens 60 videregående uddannelser og se hvor og hvornår, man kan høre mere om de enkelte uddannelser.

Nysgerrige sjæle kan med andre ord få svar på mange forskellige spørgsmål såsom: Er det den rigtige uddannelse for mig? Hvordan ser der ud? Hvilke typer læser der i forvejen? Hvad kan jeg bruge uddannelsen til? Hvor skal jeg bo? Er der mange lektier? Hvordan foregår undervisningen? Er der et godt studiemiljø? Hvad kan jeg lave i fritiden? Vil jeg føle mig godt tilpas der? Er der inspirerende undervisere? Er der fredagsbar? ER DET HER, JEG VIL LÆSE?

For yderligere information kontakt:
Studiebyen Esbjerg – Lasse Lietzen Jensen: 22450151
University College Syddanmark – Marianne Keldorff: 72157551
Erhvervsakademi SydVest – Helene Pedersen: 41775703
Aalborg Universitet Esbjerg – Tove Morell: 99407719
Syddansk Universitet Esbjerg – Birgit Jahn: 65501501

Læs mere her

Københavns Universitet sjofler vores uddannelser!

0

Studenterrådet ved Københavns Universitet er harmdirrende over, at Københavns Universitet kunstigt har pustet semesterlængden op ved at indføre ?tomme? uger midt i semestrene, som Politiken har afsløret i dag. Studenterrådsformanden er bekymret for, at det skader samfundets tillid til Københavns Universitet.

Politiken har i dag offentliggjort, at Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet kunstigt har pustet semesterlængden op ved at tælle ?tomme? uger i semesteret med, hvor der ikke afholdes undervisning.

Det er blot den seneste af en række skandaler på Det Humanistiske Fakultet. Tidligere på måneden kom det frem, at Folketingets taxameterløft af bl.a. de humanistiske uddannelser ikke har resulteret i mere undervisning på Det Humanistiske Fakultet. Tværtimod var der blevet færre timer på de humanistiske uddannelser de senere år.

Bjarke Lindemann Jepsen, der er formand for Studenterrådet, er frustreret over, at Københavns Universitet gang på gang fører de studerende bag lyset:

?Med nedgangen fra 14 til 12 ugers semestre på Humaniora i foråret 2011 protesterede vi studerende med budskabet om, at nu var smertegrænsen nået. Dengang lovede universitetsledelsen, at man ville gå tilbage til 14 uger. Nu kommer det så frem, at de bevidst har ført os bag lyset og har lagt ?tomme? uger ind i semesterplanerne. Det er ganske enkelt uværdigt, og kun noget, som jeg på det kraftigste kan tage afstand fra,? siger Bjarke Lindemann Jepsen.

Bjarke Lindemann Jepsen mener, at Københavns Universitet atter er ved at komme ud i enorm tillidskrise til samfundet og ikke mindst til de studerende:

?En ting er at sige, at der ikke er råd til flere timer. Det er frustrerende nok i sig selv for studerende, der har under 5 timer om ugen. Men det er ganske enkelt pinligt for Københavns Universitet bevidst at snyde med semesterlængderne,? forklarer Bjarke Lindemann Jepsen og understreger, at Studenterrådet flere gange har opfordret både politikere og universitetsledelse til at indføre et minimumstimetal:

?For at vi kan blive gode kandidater, har vi desperat brug for et minimumstimetal, så ledelsen er forpligtet til at give os den undervisning, vi har behov for. Kun på den måde kan vi være sikre på, at vi studerende får tilstrækkelig undervisning,? siger Bjarke Lindemann Jepsen.

Læs mere her

CBS satser på Brasilien

0

Virksomheder og studerende skal hjælpes til at gøre forretning og karriere via Brasilien
Erhvervslivet har en af de store vækstøkonomier, Brasilien, i kikkerten. Derfor skal de studerende tættere på det sydamerikanske land. CBS arbejder på højtryk for at få nye samarbejdsaftaler på plads med brasilianske universiteter, udvikle muligheder for virksomhedspraktik og rekruttere ekstra videnskabeligt personale med fokus på Sydamerika, siger institutleder og Vice President for International Affairs Dorte Salskov-Iversen, som er tovholder på Brasilien-strategien.

- Vi vil støtte op om de bestræbelser, der er for at lette danske virksomheders gang i forhold til Brasilien. De studerende efterspørger udveksling, og der er forskere, som gerne vil arbejde med Brasilien. Det er en god nyhed for dansk erhvervsliv, som har appetit på landet og brug for talent og kompetencer, der kan hjælpe dem til at etablere sig der, siger hun.

Brasilien åbner døren
CBS har gode relationer til nogle af de bedste business schools som Fundacão Getulio Vargas i Sao Paulo, Fundacão Getulio Vargas i Rio de Janeiro samt INSPER i Sao Paulo, der netop er lavet aftale med.

Ifølge Dorte Salskov-Iversen arbejdes der på at få nye samarbejdsaftaler på plads. Universitetssystemet i Brasilien er meget ujævnt udviklet og udfordringen er at finde de universiteter, som er længst fremme med at tilbyde undervisning på engelsk. CBS har en håndfuld erhvervsuniversiteter i kikkerten i Rio de Janeiro, Minas Gerais, Sao Paolo og Parana Der er et window-of-opportunity med OL og VM i fodbold, som afholdes i Brasilien.

- Landet har annonceret en internationaliseringsproces, der blandt andet betyder, at undervisning på universiteterne ikke kun foregår på portugisisk, men i stigende omfang også på engelsk, ligesom den brasilianske stat åbner op for økonomisk støtte til brasilianske studerende på udveksling i udlandet, siger hun.
Forskere kigger mod Sydamerika

CBS opruster også forskning og undervisning på området. Der er flere forskergrupper, som kigger på potentialer og udfordringer i de fremadstormende økonomier i vækstlande og der søges efter videnskabeligt personale med. specifikt fokus på forretningsmuligheder i Brasilien, siger Dorte Salskov-Iversen.

- Vi skal have undervisningskræfter, som er specialiseret i den store brasilianske økonomi, som forstår Brasiliens kontekst og kan give et crash course i de forretningsrelaterede institutionelle vilkår, man som virksomhed navigerer i, siger hun.

Læs mere her

Kulegravning af data skal afsløre dødelige hjertefejl

0

Analyser af 410.000 danskeres hjertekardiogrammer og helbredsoplysninger skal kaste lys over en bestemt type hjerteforstyrrelse, som forårsager pludselige dødsfald hos ellers raske personer. Projektets imponerende omfang ventes at skabe international opmærksomhed.

Hjerterytmeforstyrrelser er hvert år skyld i omkring 200.000 dødsfald i Nordamerika og Europa. I mange tilfælde er der ingen forudgående synlige symptomer, men patienternes hjertekardiogrammer (EKG) kan give en tidlig og livreddende varsling om, at der er fare på færde. Omhyggelig dansk register-praksis gør det muligt at finde svaret på, hvad lægerne skal være opmærksomme på, når de studerer udskrifterne.

- Det er helt uhørt at få adgang til så store mængder data. Det er mere end 10 gange så mange som i det hidtil grundigste studie på området, så det vil give genklang ude i verden, vurderer adjunkt og projektleder Claus Graff fra Aalborg Universitets Institut for Medicin og Sundhedsteknologi.

Torsdag modtager han godt tre millioner kroner i støtte til arbejdet fra Det Frie Forskningsråds særlige eliteprogram for talentfulde unge forskere (Sapere Aude DFF Ung Eliteforsker) ved forskningsministeriets store EliteForsk-prisuddeling i København. Men Claus Graff og samarbejdspartnerne, som tæller Rigshospitalets Hjerteafdeling, Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium og eksperter i USA, er allerede tyvstartet på opgaven, for der er nok at tage fat på.

- Københavns Praktiserende Læger har opsamlet grundigt datamateriale tilbage fra 1999, så takket være dem får jeg adgang til alle de EKG-diagrammer, der er taget på hele Københavns befolkning fra det tidspunkt og frem. Det drejer sig om digitale EKG-optagelser fra mere end 410.000 patienter, og alt i alt er der omkring dobbelt så mange EKG?er, fordi nogle har fået taget flere, fortæller Claus Graff.

Computerbaserede analyser skal være med til at lede efter de karakteristiske mønste i hjertekardiogrammerne, der betegnes ?tidlig repolarisering?, og som kan føre til farlige forstyrrelser af hjerterytmen. Men for at lave den kobling, er det nødvendigt at inddrage øvrige sundhedsoplysninger om de mange undersøgte københavnere.

- Vi får adgang til offentlige sundhedregistre, så vi kan se, om de konkrete EKG?er er relateret til død eller overlevelse. I sidste ende er målet naturligvis, at vi i fremtiden kan indkredse de patienter, som har en risiko for pludselig hjertedød på grund af den her specielle type hjerterytmeforstyrrelse. I givet fald kan vi gribe ind med målrettet behandling i tide, så personer i risikogruppen eksempelvis får indopereret en form for integreret hjertestarter, forklarer Claus Graff, der allerede som ingeniørstuderende var med til at opfinde og patentere en ny metode til diagnose af en anden type hjerterytmeforstyrrelse.

De erfaringer kan forhåbentlig også bruges i det nye projekt, og den unge eliteforsker hæfter sig ved, at han ikke er ene om at være optimistisk:

- Man kan aldrig garantere noget, men hvis vi kan overføre de metoder, vi tidligere har haft succes med, så tror jeg på, at vi kan finde det, vi leder efter. Når vi som her får støtte fra forskningsrådet, har internationale bedømmere vurderet vores projekt og sagt god for det. Det vidner om, at andre også mener, vi har fat i noget med potentiale, siger Claus Graff.

Yderligere oplysninger:

- Claus Graff, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet, mobil 6133 3369.

Læs mere her

Go to Top