Posts tagged teknologi

Kulegravning af data skal afsløre dødelige hjertefejl

0

Analyser af 410.000 danskeres hjertekardiogrammer og helbredsoplysninger skal kaste lys over en bestemt type hjerteforstyrrelse, som forårsager pludselige dødsfald hos ellers raske personer. Projektets imponerende omfang ventes at skabe international opmærksomhed.

Hjerterytmeforstyrrelser er hvert år skyld i omkring 200.000 dødsfald i Nordamerika og Europa. I mange tilfælde er der ingen forudgående synlige symptomer, men patienternes hjertekardiogrammer (EKG) kan give en tidlig og livreddende varsling om, at der er fare på færde. Omhyggelig dansk register-praksis gør det muligt at finde svaret på, hvad lægerne skal være opmærksomme på, når de studerer udskrifterne.

- Det er helt uhørt at få adgang til så store mængder data. Det er mere end 10 gange så mange som i det hidtil grundigste studie på området, så det vil give genklang ude i verden, vurderer adjunkt og projektleder Claus Graff fra Aalborg Universitets Institut for Medicin og Sundhedsteknologi.

Torsdag modtager han godt tre millioner kroner i støtte til arbejdet fra Det Frie Forskningsråds særlige eliteprogram for talentfulde unge forskere (Sapere Aude DFF Ung Eliteforsker) ved forskningsministeriets store EliteForsk-prisuddeling i København. Men Claus Graff og samarbejdspartnerne, som tæller Rigshospitalets Hjerteafdeling, Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium og eksperter i USA, er allerede tyvstartet på opgaven, for der er nok at tage fat på.

- Københavns Praktiserende Læger har opsamlet grundigt datamateriale tilbage fra 1999, så takket være dem får jeg adgang til alle de EKG-diagrammer, der er taget på hele Københavns befolkning fra det tidspunkt og frem. Det drejer sig om digitale EKG-optagelser fra mere end 410.000 patienter, og alt i alt er der omkring dobbelt så mange EKG?er, fordi nogle har fået taget flere, fortæller Claus Graff.

Computerbaserede analyser skal være med til at lede efter de karakteristiske mønste i hjertekardiogrammerne, der betegnes ?tidlig repolarisering?, og som kan føre til farlige forstyrrelser af hjerterytmen. Men for at lave den kobling, er det nødvendigt at inddrage øvrige sundhedsoplysninger om de mange undersøgte københavnere.

- Vi får adgang til offentlige sundhedregistre, så vi kan se, om de konkrete EKG?er er relateret til død eller overlevelse. I sidste ende er målet naturligvis, at vi i fremtiden kan indkredse de patienter, som har en risiko for pludselig hjertedød på grund af den her specielle type hjerterytmeforstyrrelse. I givet fald kan vi gribe ind med målrettet behandling i tide, så personer i risikogruppen eksempelvis får indopereret en form for integreret hjertestarter, forklarer Claus Graff, der allerede som ingeniørstuderende var med til at opfinde og patentere en ny metode til diagnose af en anden type hjerterytmeforstyrrelse.

De erfaringer kan forhåbentlig også bruges i det nye projekt, og den unge eliteforsker hæfter sig ved, at han ikke er ene om at være optimistisk:

- Man kan aldrig garantere noget, men hvis vi kan overføre de metoder, vi tidligere har haft succes med, så tror jeg på, at vi kan finde det, vi leder efter. Når vi som her får støtte fra forskningsrådet, har internationale bedømmere vurderet vores projekt og sagt god for det. Det vidner om, at andre også mener, vi har fat i noget med potentiale, siger Claus Graff.

Yderligere oplysninger:

- Claus Graff, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet, mobil 6133 3369.

Læs mere her

Gymnasieelever strømmer til talentuddannelse i hovedstadsregionen

0

Akademiet for Talentfulde Unge åbner to nye afdelinger på Sjælland
Talenter skal løse fremtidens udfordringer
De næste to år skal 300 talentfulde gymnasieelever være med til at løse Europas krise, debattere megatrends i informationsteknologien og komme med deres bud på, hvordan man undgår videnskabelig uredelighed. Arrangementerne står Akademiet for Talentfulde Unge for.

Succes udvides nu med to afdelinger
De seneste tre år har Akademiet for Talentfulde Unge tilbudt hovedstadsregionens gymnasielever med særlige boglige talenter ekstra udfordringer uden for skoletid. Og initiativet er en succes. Så stor en succes, at der her i januar åbner to nye afdelinger af akademiet på Sjælland en i Hillerød og en i Greve.

2,6 millioner regionale kroner muliggør Akademiet
Region Hovedstaden har støttet projektet med 2,6 millioner kroner. Den store tilslutning til initiativet glæder Marianne Stendell (S), der er formand for Region Hovedstadens Udvalg for fremtidens uddannelse og forskning:

Talenter har også brug for opmærksomhed
- Den danske hovedstadsregion skal i fremtiden leve af viden. Derfor er det vigtigt, at vi også har fokus på de af vore unge mennesker, der har et særligt talent. Initiativet her vidner om, at dygtige unge også har brug for et frirum, hvor de kan blive inspireret og inspirere hinanden til at blive endnu bedre. Det er jeg glad for, at Region Hovedstaden kan bidrage til, siger Marianne Stendell.

To år langt uddannelsesforløb oven i den normale skoletid
Gymnasieeleverne bliver udvalgt til at deltage i det to år lange uddannelsesforløb af deres lærere og rektor og bliver derefter screenet af akademiet selv, inden de bliver optaget. Alle aktiviteterne ligger efter skoletid, så selv når de er kommet gennem nåleøjet, er det hårdt arbejde at gå på Akademiet for Talentfulde Unge. Det afskrækker
dog ikke de flittige elever:

Akademiet udvider år for år
- De elever som går hos os, udtrykker ofte et behov for at blive udfordret på et højere fagligt niveau, end de er vant til. De er ekstremt engagerede og har en stor forkærlighed for læring og viden, og det er derfor, at de møder op gang på gang efter en lang skoledag. At vi nu åbner to nye afdelinger og tredobler vores deltagerantal vidner om, at der sidder rigtig mange motiverede gymnasieelever derude med potentiale til at nå langt, fortæller projektleder Nynne Afzelius.

Yderligere oplysninger hos

Marianne Stendell, formand for Region Hovedstadens Udvalg for fremtidens ud-dannelse og forskning, tlf. 23 41 01 57
Nynne Afzelius, projektleder for Akademiet for Talentfulde Unge, tlf. 26 45 65 51

Læs mere her

Invitation til Kommunaløkonomisk Forum 2012

0

Hvordan øges undervisningens andel af lærernes arbejdstid? Hvordan kan digitalisering og velfærdsteknologi reducere kommunernes personaleforbrug? Og hvordan kan den økonomiske krise anvendes til at skabe nye velfærdsløsninger og etablere en ny samarbejdsmodel mellem stat og kommuner?

Det er nogle af de emner, der bliver diskuteret på Kommunaløkonomisk Forum den 12. og 13. februar. Pressen er velkommen.
Torsdag d. 12. og fredag d. 13. januar 2012 samles borgmestre, kommunalpolitikere og kommunale topchefer fra stort set alle kommuner, medlemmer af Folketinget samt finansminister Bjarne Corydon og økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager på Scandinavian Congress Center i Aarhus til KL?s årlige økonomikonference, Kommunaløkonomisk Forum.

Overskriften er ?Kommunerne i forandring?, og fokus vil især blive rettet mod de ændringer i kommunernes måde at løse opgaver på, der kan bidrage til at skabe velfærdsprioriteringer i en økonomisk krisetid.

Den nye regering har meldt ud, at den stramme udgiftspolitik videreføres. Nulvæksten fastholdes, og pengene bliver ikke brugt, før de er i kassen. Kommunerne har med en hård opbremsning siden 2009 allerede leveret varen. Effektiviseringer og besparelser kan nu måles i et faldende personaleforbrug.

Men det skærper udfordringerne, for de lavthængende frugter er allerede plukket. I de kommende år skal der ændres på selve opgaveløsningen, hvis de økonomiske mål skal indfries. Det gælder både i den enkelte kommune, og det gælder nationalt i Folketingets lovgivning.

Kommunaløkonomisk Forum 2012 sætter bl.a. fokus på disse emner:

- Hvordan øges undervisningens andel af lærernes arbejdstid?
- Hvilke signaler sender den nye regering til kommunerne? Hør finansministerens og økonomi- og indenrigsministerens budskaber.
- Hvor kan det nære sundhedsvæsen aflaste fremtidens supersygehuse, og hvilke styringsmuligheder har kommunerne?
- Hvordan kan digitalisering og velfærdsteknologi reducere personaleforbruget?
- Kan udgifterne til beskæftigelsesindsatsen styres bedre?
- Hvordan kan den økonomiske krise anvendes til at nytænke velfærdsmodellen og etablere en ny samarbejdsmodel mellem staten og kommunerne?

Pressen er velkommen, og journalister deltager gratis. Der er etableret presserum på balkonen med kabeltilkobling.

Tilmelding kan ske til pressekonsulent Line Oxholm Thomsen, lnt@kl.dk, 3370-3564.

Se programmet for KØF2012 og få yderligere information på www.kl.dk/koef eller ved konsulent Helle Eckeroth, hee@kl.dk, 3370-3740

Læs mere her

Nu kan du blive lys- eller rumingeniør

0

Tre nye uddannelser på DTU skal skabe ingeniører, der bl.a. kan videreudvikle højteknologiske hverdagsløsninger som eksempelvis GPS-navigation, pålidelige vejrudsigter, LED-belysning, lasere, sensorer og internettrafik.

Nu bliver det muligt at tage en bachelor- eller kandidatuddannelse på DTU inden for geofysik og rumteknologi, ligesom den nye kandidatuddannelse ?Photonics? bliver udbudt i 2012. Alle uddannelser er netop blevet godkendt af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og er med studiestart i september 2012.

Bachelor- og kandidatuddannelse i Geofysik og Rumteknologi
GPS-navigation, pålidelige vejrudsigter, globale klima- og miljøovervågningssystemer og rumsonder til udforskning af rummet er alle eksempler på teknologier, der tager afsæt i rumteknologi, og som kræver indblik i fysikken bag anvendelserne. Bachelor- og kandidatuddannelsen inden for Geofysik og Rumteknologi har fokus på udvikling og anvendelse af instrumentering, observationsteknikker og teknologiske løsninger til at kortlægge og modellere fysiske forhold og processer på Jorden og i rummet. Uddannelserne er tværfaglige og er udviklet af medarbejdere fra DTU Space, DTU Miljø, DTU Informatik og DTU Fysik.

Studerende kan vælge en specialisering inden for følgende fire hovedområder:
1. Udforskning af Jorden
2. Udforskning af rummet
3. Miljø- og klimaovervågning
4. Kortlægning og navigation

Ingeniører inden for Geofysik og Rumteknologi forventes at finde ansættelse i rumvirksomheder. Typiske jobfunktioner vil være projekt- og systemingeniører for design og produktion af satellitsystemer, udvikling af instrumenter, samt udvikling og anvendelse af systemer til modtagelse, analyse, simulering og modellering af data. Uddannelserne vil ligeledes levere videnskabelig arbejdskraft til geo- og rådgivningsbranchen samt offentlige myndigheder til bl.a. efterforskning af råstoffer samt miljøovervågning og risikovurdering.

For yderligere oplysninger:
Lektor Henning Skriver, DTU Space, tlf. 45 25 37 92, mail: hs@space.dtu.dk
Afdelingsleder Allan Hornstrup, DTU Space, tlf. 35 32 57 22, mail: allan@space.dtu.dk

Kandidatuddannelsen Photonics
Fotonik omfatter udnyttelsen af lys og danner bl.a. grundlaget for internettrafik og energibesparende lyskilder som LED. I hverdagen møder vi også fotonik i laserteknologien i form af bl.a. stregkodelæsere og i CD-afspillere. Derudover spiller fotonik en stadig større rolle inden for biologi og medicin f.eks. i forbindelse med fødevarekontrol eller til medicinsk terapi, men også inden for målemetoder til effektivisering af vindmølleparker eller teknologier, der kan måle effektiviteten af forbrændingsprocesser eller kuldioxidindhold i atmosfæren.

Studerende på den ny kandidatuddannelse vil primært tage kurser på DTU Fotonik og DTU Fysik, og de kan vælge en specialisering inden for følgende fire hovedområder:
1. Fotoniske materialer og strukturer
2. Komponenter til optisk kommunikation
3. Lasere og lyskilder
4. Bio-fotonik og sensorer

De færdiguddannede civilingeniører i fotonik forventes at finde ansættelse i højteknologiske virksomheder, forskningscentre og universiteter eller i det offentlige sundhedsvæsen.

For yderligere oplysninger:
Professor Karsten Rottwitt, DTU Fotonik, tlf. 45 25 63 84, mail: karo@fotonik.dtu.dk

Læs mere her

Folkeskoleelever i drabelige og spændende dyster om fødevaresikkerhed

0

Stemningen var intens, nerverne var på højkant og humøret var i top, da 450 skoleelever på 47 hold konkurrerede til First LEGO League i Horsens

Lørdag den 12. november blev der afholdt First LEGO League på VIA University College i Horsens. Her dystede 450 skoleelever, fra 13 forskellige skoler mod hinanden i tre kategorier; forskning, teknologi og profilering. Årets emne var aktuelle samfundsproblema-tikker inden for fødevaresikkerhed og eleverne har bl.a. arbejdet med kvalitet i håndtering af fødevarer og hvordan der udvikles bedre fødevarer.

First LEGO League arrangeres i et tæt samarbejde mellem Horsens Kommune, VIA University College og med hjælp fra gymnasieelever fra byens tre gymnasier, HTX, Horsens Gymnasium og Horsens Statsskole, der har fungeret som mentorer for folkeskoleeleverne.

Lars Bech Sørensen, hoveddommer og lektor på ICT Engineering-uddannelsen på VIA University College
?First LEGO League giver skoleeleverne mulighed for at arbejde med teknologi og forskning på en sjov og udfordrende måde. Og vi er netop interesseret i at skabe en brobygning mellem VIA University College, gymnasierne og skolerne for at styrke interessen for de naturfaglige emner.?

Flemming Langwitz Smith, leder af Pædagogisk UdviklingsCenter
?FLL signalerer fællesskab, både fagligt og socialt, og det giver os anledning til at samarbejde om den vigtige opgave at udvikle og uddanne til samfundet Horsens. Vi ønsker at løfte i flok, på tværs af uddannelse og på tværs af det offentlige og det private. Det vil vi gerne kendes ved.?

Vinderne af First LEGO League 2011 – First LEGO League Champions – blev hold KISS fra Kirstine Seligmanns Skole i Vejle, der foruden æren også har fået billet til den Skandinaviske Finale i Norge den 3. december 2011.

Arial Ibrahimi, 9 klasse, Kirstine Seligmans Skole medlem af hold KISS
?Vi undersøgte, hvor meget kviksølv, der er i sushi. Og vi fandt ud af, at i 15 ud af 20 restauranter, er der for meget kviksølv i det fisk, de bruger til sushien. Problemet er, at tun er en rovfisk, og at de spiser andre fisk, der i forvejen har kviksølv i sig. Men hvis mennesker spiser fisk med kviksølv, kommer det aldrig ud af kroppen igen. I værste fald kan man blive steril.?

Få mere at vide hos Michelle Bryde Nielsen, FLL-projektkoordinator, Horsens Kommune på tlf. 76 29 15 51 eller Lars Bech Sørensen, hoveddommer og lektor på ICT Engineering-uddannelsen VIA University College, 87 55 42 16.

Læs mere her

Employer Branding-konference

0

I takt med at vi får adgang til mere og mere information gennem teknologien, bliver det desuden nemmere og nemmere at kopiere konkurrenters konkurrencemæssige fordele. Dette går dog begge veje selvom din virksomhed kan lade sig inspirere af andre virksomheders nytænkende tiltag eller den nyeste teknologi inden for området, så kan dine konkurrenter ligeledes benytte sig af den flydende information og tyvstjæle din virksomheds særlige fortrin.

Der findes dog et område, hvor konkurrenter ikke kan kopiere dine fordele, og det er de menneskelige kompetencer, som er ansat i virksomheden. Det gælder således om at have de dygtigste medarbejdere i virksomheden og herved adskille sig fra konkurrenterne gennem medarbejderstyrkens helt unikke kompetencer.

Probana afholder d. 2. november 2011 en Employer Branding-konference på Hotel Royal i København, hvor du bl.a. præsenteres for Employer Branding som begreb samt konkrete værktøjer, så du kan begynde at fokusere på at styrke din virksomheds Employer Branding allerede den efterfølgende dag.

Konferencen indeholder fire overordnede emner, og du kommer således grundigt omkring Employer Branding.

1. Hvad er Employer Branding
Det er essentielt at fastholde og tiltrække de bedste medarbejdere for herved at levere de bedste resultater. Du vil i denne del af konferencen blive præsenteret for begreberne ?Employer Branding? og ?Employer Brand? og lære mere omkring, hvad begreberne indebærer i praksis.

2. Tidens trend og Employer Branding
Grundet den stigende fokus på brugen af sociale medier er der kommet langt flere muligheder, hvorpå man kan benytte sig af Employer Branding. De sociale medier er en del af disse muligheder, og denne del af konferencen vil give dig konkrete værktøjer til, hvorledes disse metoder kan bruges.

3. Employer Branding og bundlinjen
Hvis Employer Branding skal skabe værdi på bundlinjen, er det vigtigt, at der er overensstemmelse mellem virksomhedens overordnede strategi og Employer Branding-strategien, hvilket netop vil være omdrejningspunktet for denne del af konferencen.

4. Fra tanke til handling
I forlængelse af ovenstående emne vil denne del af konferencen give dig indblik i, hvorledes Employer Branding-strategien kan føres ud i livet for herved at sikre en værdiskabende og succesfuld Employer Branding-indsats.

Du kan tilmelde dig konferencen via følgende link: http://www.probana.com/invitation.employerbranding.htm

Når du tilmelder dig konferencen får du desuden adgang til et spændende online modul, som indeholder den grundlæggende teori inden for Employer Branding, kommunikation og markedsføring.

Læs mere her

Professors 60 års dag fejres med seminar om medieforskning

0

Torsdag den 25. august fejrer Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier, Roskilde Universitet, professor Kim Schrøders 60 års dag med afholdelse af et populærfagligt seminar om medie- og kommunikationsforskning.

En række fremtrædende danske medie- og kommunikationsforskere vil på seminaret fortælle om de projekter, hvor de har arbejdet sammen med fødselaren – og derigennem tilsammen tegne et forskningsmæssigt portræt af hans indsats som medieforsker. Arrangementet er åbent for alle.

Kim Schrøder, der indledte karrieren med at forske i engelsk sprog, har siden 1980?erne været blandt pionererne i udforskningen af mediernes brugere, og har lavet kvalitative undersøgelser af mediebrugernes oplevelse af Dallas og Dollars, af reklamer og af nyheder. Især i starten af karrieren blev det opfattet som stærkt kontroversielt, når Kim Schrøder fremlagde forskning, der viste, at det at se populære TV-serieprogrammer kunne have kulturel kvalitet for almindelige seere.

Kim Schrøders nuværende forskning handler om tværmedial nyhedsbrug og demokrati. Han er desuden med i ledelsen af forskningscentret DREAM, der laver undersøgelser af børns og unges digitale mediebrug i forbindelse med museumsbesøg. Han er medlem af styregruppen for det EU-finansierede projekt Transforming Audiences, Transforming Societies.

Internationalt uddannelsessamarbejde har spillet en stor rolle i Kim Schrøders arbejde, i 2004-2010 som viceleder for den internationale masteruddannelse CoMundus, der har uddannet over 100 studerende fra tredjeverdenslande i medier og kommunikation.

Han har været gæsteforsker ved University of Southern California, Los Angeles, og Simon Fraser University, Vancouver, og fungerer som konsulent for forskningsrådene i en række europæiske lande.

Kim Schrøder bor i Roskilde og er gift med Hanne, der er leder af en sundhedsuddannelse på Niels Brock. De har tre voksne børn.

Det åbne seminar foregår på Roskilde Universitet, Bygning 41, 13.30-15.45 med efterfølgende reception. Se programmet for seminaret her: http://bit.ly/nBdXLw

Læs mere her

Internationalt erfaren Senior Vice President til Bang & Olufse

0

Hollandske Lou Schreurs er blevet udnævnt til Senior Vice President, Product Creation med ansvar for alle Bang & Olufsens globale R&Daktiviteter. Han begynder i sin nye stilling den 1. oktober 2011.

Lou Schreurs har årelang erfaring inden for forbrugerelektronikindustrien.
Han var ansat hos Philips i mere end 25 år og opnåede i den forbindelse stor erfaring fra flere forskellige områder i virksomheden blandt andet besad han en topstilling i Singapore. I de sidste år af hans karriere hos Philips var Lou og hans team ansvarlige for en stor global portefølje af tvprodukter, som var delvist udviklet og produceret in-house og delvist outsourcet til strategiske partnere. Disse produkter blev solgt i alle lande verden over.

Lous store erfaring inden for teknologipartnerskaber blev yderligere udbygget i hans tid hos NXP Semiconductors, hvor han var ansvarlig for udvikling og markedsføring af ?Integrated Circuits and Systems? til brug i forbrugerelektronik. Alle vigtige virksomheder på området var en del af kundekredsen.

- Lou Schreurs? omfattende erfaring i at styre store, internationale R&Dafdelinger fordelt på forskellige lokationer er meget værdifuld for Bang & Olufsen, og hans ekspertise i at håndtere komplekse teknologipartnerskaber vil vi få stor glæde af i fremtiden, siger adm. direktør Tue Mantoni.

Lou Schreurs vil arbejde med udgangspunkt fra Bang & Olufsens hovedkvarter i Struer.

CV for Lou Schreurs UDDANNELSE

Venlo University, Holland
Bachelor i Science, Electronics & Telecommunication

ERHVERVSERFARING

2010 I dag Selvstændig konsulentvirksomhed
Ejer & stifter
Adskillige internationale opgaver

2008 – 2010 NXP Semiconductors (Holland)
Senior Vice President & GM Business Line TV

1983 – 2008 Philips

2002 – 2008 Philips Consumer Lifestyle (Singapore)
Senior Vice President & GM Mainstream Displays

2000 2002 Philips CRT TV (Singapore)
Senior Product Manager

1997 – 2000 Philips Flat TV (Holland)
General Manager

1983 – 1997 Diverse funktioner hos Philips (Holland)
Product Management, Project Management, New
Business Dev, Research

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Corporate Communication
Bang & Olufsen a/s
Tlf.: +45 96 84 51 00
Fax: +45 96 84 50 33

Bang & Olufsen blev grundlagt i 1925 i Struer af Peter Bang og Svend Olufsen to unge, innovative ingeniører, der havde helliget sig lydgengivelse i høj kvalitet. Siden da er brandet blevet et ikon for kvalitet og design i kraft af en lang tradition for godt håndværk kombineret med højteknologisk forskning og udvikling.

Bang & Olufsen er stadig førende inden for teknologi til hjemmet, men har i de senere år desuden brugt sin omfattende erfaring med integrerede AV-løsninger på andre områder, såsom i hotelbranchen og bilindustrien. Det aktuelle produktsortiment er derfor indbegrebet af optimale medieoplevelser til hjemmet, til bilen og på farten.
Du kan læse mere om Bang & Olufsen på www.bang-olufsen.com.

Billeder kan downloades gratis fra Bang & Olufsen mediecenter:
http://mediacenter.bang-olufsen.dk.
Hvis det er første gang, du besøger mediecentret, skal du vælge ?Register as a new user?

Læs mere her

Ny naturvidenskabelig studieretning i det almene gymnasium

0

De almene gymnasier kan fra 2011 udbyde en naturvidenskabelig studieretning med geovidenskab på A-niveau. Studieretningen udbydes som forsøg og skal bidrage til dansk førerposition inden for teknologi, forskning og udvikling.

I takt med samfundets udvikling efterspørger industri og forskningsinstitutioner nye færdigheder hos de nyuddannede. Derfor skal unges interesse for klima, energi, miljø og jordens ressourcer styrkes.

Som forsøg giver undervisningsminister Troels Lund Poulsen nu det almene gymnasium mulighed for at udbyde en ny naturvidenskabelig studieretning med det nye fag geovidenskab på A-niveau.

Faget udbydes fra sommeren 2011 i kombination med matematik på A-niveau og kemi på B-niveau. Studieretningen skal give studenterne direkte adgang til de fleste naturvidenskabelige, videregående uddannelser.

“Studieretningen og det nye fag skal sætte fokus på emner inden for geografi, geologi og fysik og omfatte kernestof og kompetencer, som vi forventer, at universiteter, forskningsinstitutioner og dele af industrien vil efterspørge i fremtiden. Det skal samtidig styrke elevernes interesse for klima, energi, miljø og jordens ressourcer og give dem nye muligheder for at læse videre inden for området. Dermed kan de bidrage til, at Danmark kan være førende inden for teknologi, forskning og udvikling på disse felter,” siger undervisningsminister Troels Lund Poulsen.

En arbejdsgruppe med deltagere fra aftagerinstitutioner, gymnasier og ministeriets fagkonsulenter i fysik og naturgeografi udarbejder en forsøgslæreplan for geovidenskab A.

Gruppen vil drøfte læreplanen med interessenter fra videregående uddannelses- og forskningsinstitutioner, erhvervslivet samt gymnasielærerne, før den udsendes til gymnasierne. Læreplanen skal være klar til, at eleverne kan vælge studieretning i december 2011.

Fagets kerneområder forventes at omfatte:

jordens, livets og landskabernes udviklingsprocesser og udviklingshistorie klima og klimaændringer. Natur- og samfundsmæssige faktorer, der påvirker klimaet
vand, vandressourcer og deres udnyttelse produktion, teknologi og energiressourcer.
Yderligere oplysninger
Peter Arnfeldt, Særlig rådgiver, Tlf. 4055 8005, pearn1(at)uvm.dk
Claus Helmann Christensen, Undervisningskonsulent, Tlf. 3392 5144, clchr1(at)udst.dk

Læs mere her

Christian Schade til Peytz & Co

0

Webbureauet Peytz & Co har ansat Christian Schade, manden der skabte dr.dk. Christian Schade er en af de mest erfarne lederprofiler i den danske Internet-branche. Christian Schade er ansat som kontaktdirektør med ansvar for blandt andet digital strategi og strategisk projektledelse.

Med Christian Schade i huset får Peytz & Co endnu en erfaren kollega, der har erfaring inden for stort set alle typer webbaserede medieprodukter. Webbureauet i Nordvest huser dermed fadderne til store danske medie-websites som dr.dk, tv2.dk, borsen.dk og politiken.dk.

Christian Schade har desuden været redaktionschef for ingenioren.dk, nordisk produktchef hos Yahoo!, innovationschef hos Schultz Information, chef for Aller Media netværkscenter og i flere omgange digital iværksætter.

Som speciale har Christian Schade blandt andet komplekse websystemer, vidensdelingsplatforme søgemaskineteknologi, sociale medier, strategisk forretningsudvikling, udvikling af spil og store redaktionelle websites. Dertil kommer et stort netværk i den digitale mediebranche, en bred international erfaring, især i skandinaviske organisationer samt forandringsledelse, partnerskaber og produktudvikling.

·

Læs mere her

Go to Top